Værdidebatten skal ned på gadeplan. Den har været for abstrakt, for "fluffy", som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtrykte det på sit pressemøde i går.
Han varmede dermed op til regeringens ghettostrategi, der skulle præsenteres lidt senere på dagen af andre ministre.
"Jeg ønsker ikke at være fluffy. Jeg ønsker, at Danmark skal være dansk. Jeg ønsker, at de danske værdier - der i særlig grad udfordres i boligområder, der efterhånden har en karakter, hvor man kan have en oplevelse af, at det slet ikke er Danmark, man bevæger sig ind i - at de kæmpes tilbage," sagde han.
Foreholdt kritikken fra Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, om, at han ikke som sin forgænger er en rigtig værdikriger, lød det tørre svar:
"Det, jeg forsøger at gøre, er at flytte værdikrigeren ned og lave noget gadekamp."
Det var ikke svært at opfatte hans første mere sammenhængende markeringer på den værdipolitiske bane som et opgør med netop Anders Fogh Rasmussens (V) principielle og højtflyvende værdikamp for ytringsfrihed og danskhed, men sådan skulle det ikke forstås.
Derimod var det et opgør med oppositionen og ikke mindst SF-formand Villy Søvndals berømte udtalelse om, at mørkemændene fra Hizb ut-Tahrir kunne "gå ad Helvede" til.
Problemet med den slags overskrifter er ifølge statsministeren, at SF aldrig omsætter dem til konkret handling. Han kom ikke ind på, hvordan SF skulle have ekspederet den islamiske organisation bemeldte sted hen, men han nævnte andre konkrete eksempler på, hvad SF har stemt imod gennem tiden. Fra antiterrorpakke og 24-årsregel til udvisningsregler og indvandringsprøver.
Dermed forsøgte han også at redde, hvad flere af regeringspartiernes værdipolitiske strammere betragter som en klar fadæse. De mener, det er en fejl at kalde værdikampen abstrakt, som statsministeren gjorde i interviews i to dagblade i går, fordi det så let kan opfattes som et opgør med Fogh og Dansk Folkeparti.
Politikere som Naser Khader (K) og Karen Jespersen (V) har hele tiden ment, at Lars Løkke Rasmussen burde have markeret sig langt klarere og langt tidligere i værdidebatten. Ved i snart to år kun at have "lavet noget gadekamp" har statsministeren overladt en stor del af kampen i de øvre luftlag til oppositionen og Dansk Folkeparti.
Senest har Socialdemokraterne og SF overhalet regeringen med en ghettoplan, som blev fremsat før efterårsferien – med stramninger, som Dansk Folkeparti næsten uproblematisk kunne gøre til sine. For eksempel med krav om 200 politibetjente i ghettoområderne og krav om, at børn skal have offentlig "stuearrest", hvis de er på gaden efter klokken 22.
Med den slags forslag forsøger S og SF at gardere sig mod, at regeringen vinder et fjerde valg på udlændinge- og retspolitikken.
Det har bragt regeringen i defensiven, og det ser ikke lettere ud, hvis værdikampen kun skal føres på gadeplan. Problemet er, at V og K billedlig talt vil blive bombarderet fra luften fra både højre og venstre.
Dansk Folkeparti vil fortsætte med at byde over med krav om stramninger helt frem til valget. S og SF vil stå sammen og forsøge at afværge angreb på den alliances største svaghed – at hverken De Radikale eller Enhedslisten er med på den hårde værdiretorik, endsige de hårde forslag.
Lars Løkke Rasmussen har med sit angreb på SF vist, at han har erkendt, at regeringen næppe kan genvinde regeringsmagten udelukkende på økonomi.
Siden han trådte til, har det ellers været strategien, at det store projekt skulle være at redde samfundsøkonomien gennem krisen med en ansvarlig politik.
Nu er han mere eller mindre tvunget til at vende tilbage til værdipolitikken. Han forsøger at drive en kile ind mellem S og SF ved at påpege, at nok har SF de store ord i munden, men når det kommer til stykket, er der ingen handling.
Fogh ville nu nok have fastholdt luftherredømmet.