Ultimative krav testes

Kristendemokraterne har fået mere ud af finanslovsforhandlingerne end dets ene mandat tilsiger. Dermed sender regeringen og Dansk Folkeparti et klart signal til Liberal Alliance om, at dets alt-eller-intet-strategi ikke kunne svare sig

Regeringen og Dansk Folkeparti sendte et klart signal til Liberal Alliance ved at forhandle med Kristendemokraterne.
Regeringen og Dansk Folkeparti sendte et klart signal til Liberal Alliance ved at forhandle med Kristendemokraterne. Foto: Nils Meilvang.

Kan det betale sig at sluge kameler for at få noget af sin politik igennem, eller er det bedre at stå med "rene hænder", når man skal møde vælgerne?

Med den i aftes ventede finanslovsaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne kan effekten af de to strategier for første gang i mange år afprøves i praksis.

Det vil nemlig kunne aflæses i de kommende ugers meningsmålinger for Kristendemokraterne og Liberal Alliance, der valgte hver sin vej i forhandlingerne.

Kristendemokraternes folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen havde ikke stillet voldsomme krav, men til gengæld kan han glæde sig over at have fået langt det meste igennem, eksempelvis ønsket om penge til 42 nye hospicepladser, flere penge til socialt udsatte og en værdikommission.

I regeringsblokken lægger man ikke skjul på, at kristendemokraten er blevet belønnet for sin ydmyge tilgang til forhandlingerne og har fået mere, end et enkelt mandat normalt tilsiger. Også selvom det er mandat nummer 90.

Indrømmelserne er dog ikke givet for hans blå øjnes skyld, men først og fremmest for at give Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, en lærestreg.

Især Dansk Folkeparti finder det helt barokt, at Anders Samuelsen forlod forhandlingerne i fredags, selvom han var tilbudt, at man helt ville fjerne den forhadte multimedieskat.

Nu ender det i stedet med en lidt mere beskeden løsning, hvor et ægtepar kan slippe med at betale multimedieskatten en gang i stedet for to. Det indgår i den "vækstpakke", som man blev enige om i aftes som led i finanslovsforhandlingerne.

Vækstpakken var den seneste i en række af aftaler i forhandlingerne. Sammen med Radikale Venstre enedes regeringsblokken også om en boligaftale, der sikrer 5 milliarder kroner til renovering af udsatte boligområder fra Landsbyggefonden.

I weekenden indgik regeringen og Dansk Folkeparti den udlændingeaftale, som er omtalt andetsteds på siden, og som Per Ørum Jørgensen har forpligtet sig til at stemme for, selvom han ikke er enig i den. Det er en af de konkrete "kameler", han har været nødt til at sluge for at få nogle af sine forslag igennem.

Liberal Alliance lagde oprindeligt ud med 10 konkrete forslag om blandt andet skattelettelser og liberaliseringer, men endte med at nævne tre ultimative krav til tre milliarder kroner, nemlig afskaffelse af multimedieskatten, iværksætterskatten og en ekstraordinær skat på pensioner. Det ville regeringen ikke gå med til altsammen, og derfor forlod Anders Samuelsen forhandlingerne.

Han fastholder, at Liberal Alliance støtter regeringen, men reelt må den vente til efter valget med at få opklaret, om det også gælder, hvis Liberal Alliance sidder med de helt afgørende mandater.

Dermed vil både regeringssiden og oppositionssiden stå splittet i den kommende valgkamp.

Regeringen vil være splittet i spørgsmål om skat og velfærdsreformer, mens oppositionen vil være delt i udlændingepolitikken.

Derudover kan valget også give svaret på, om det bedst betaler sig at gå på kompromis eller ej i politik.

hoffmann@k.dk