Politisk kirkekunst, klinkegulv og politiaktion: Husker du menighedsrådenes kampe?

Tirsdag blev der valgt nye menighedsråd i folkekirken. Men hvad har et menighedsråd egentlig indflydelse på? Her er fem eksempler på menighedsråd, der er gået egne veje – nogle gange med en biskop, kirkeminister eller ordensmagt i hælene

Menighedsrådenes arbejde går ikke altid ubemærket hen. Her har vi samlet fem sager, der viser, hvordan det kan gå, når der træffes beslutninger, som ikke alle er enige i.
Menighedsrådenes arbejde går ikke altid ubemærket hen. Her har vi samlet fem sager, der viser, hvordan det kan gå, når der træffes beslutninger, som ikke alle er enige i. Foto: Jim Lyngvild, Leif Tuxen og Andreas Hagemann Bro/Ritzau Scanpix.

I disse timer tælles stemmerne for menighedsrådsvalget, der sammensætter medlemmerne for de næste fire år.

Menighedsrådet skal udover de ledelsesmæssige opgaver skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Nogle menighedsråd går langt for sin opgave. Og indimellem også for langt, mener nogle.

Her er fem nedslag, der viser, hvordan menighedsrådenes arbejde i særlig grad påkalder sig offentlighedens interesse.

Rødhåret kirkekunst og Jim Lyngvilds kupforsøg

"For eksplicitte, ”pågående” og ”pixibogs-agtige” er blandt de beskrivelser, Jim Lyngvilds billeder i Faaborg Kirke fik med på vejen af kunsthistoriske eksperter. – Foto: Jim Lyngvild.
"For eksplicitte, ”pågående” og ”pixibogs-agtige” er blandt de beskrivelser, Jim Lyngvilds billeder i Faaborg Kirke fik med på vejen af kunsthistoriske eksperter. – Foto: Jim Lyngvild.

Helligåndskirken i Faaborg på Fyn er den seneste til at vække opsigt.

I foråret besluttede menighedsrådet sig for at pynte kirken med værker fra designeren Jim Lyngvild. Kirkeudsmykningen skabte en debat om, hvad man kan tillade sig at udstille i en kirke først i menighedsrådet selv og senere i den brede offentlighed. Billederne er med deres afbildninger af en rødhåret Jesus, iPhones og et lesbisk par blandt andet blevet kaldt ”populistiske” og ”uden forståelse for kirkerummet".

Debatten spredte sig ud over sognets grænser, og fik flere tusinde mennesker til at protestere på sociale medier. Jim Lyngvild selv opfordrede sine 156.000 følgere på Facebook til at prøve at opnå stemmeret i det pågældende sogn, så de kunne få indflydelse på beslutningen om, hvorvidt billederne skulle have lov at blive hængende.

Billederne er nu udstillet i Illum i København i stedet for i Faaborg Kirke. Men menighedsrådet på Fyn må siges at have sat sin kirke på landkortet.

Se nogle af de omdiskuterede billeder her.

Klinke-skandalen til en halv million kroner

De berømte klinker i sognehuset i Glumsø ligger stadig diagonalt, som de blev lagt i 2013. Her ses formand for menighedsrådet Anni Olsen (th.) med den nuværende præst i Glumsø-Bavelse-Næsby Sogne, Annette Kruhøffer.
De berømte klinker i sognehuset i Glumsø ligger stadig diagonalt, som de blev lagt i 2013. Her ses formand for menighedsrådet Anni Olsen (th.) med den nuværende præst i Glumsø-Bavelse-Næsby Sogne, Annette Kruhøffer. Foto: Leif Tuxen.

Også menighedsrådet i Glumsø har fyldt i avisernes spalter. Og selvom det måske virker usandsynligt, at et simpelt klinkegulv kan føre til en ændring af loven, var det præcis det, der skete.

Menighedsrådet nægtede at lægge klinker om for en halv million kroner, da Slots- og Kulturstyrelsen i år 2015 krævede det. Et par år forinden have menighedsrådet fået lagt nyt klinkegulv i kirkens sognehus, og de havde lagt klinkerne diagonalt. Slots- og Kulturstyrelsen stillede efterfølgende krav om at få gulvet lagt om, så klinkerne i stedet lå på langs.

Konflikten hjalp en lov igennem, som allerede var på vej, da tidligere kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) brugte sagen som eksempel på, hvorfor reglerne for nogle typer fredede bygninger burde lempes.

Fredningsreglerne blev herefter lempet, hvilket betyder, at det i dag er tilladt at udføre indvendige ændringer uden forudgående tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Og i Glumsø ligger de berømte klinker i sognehuset stadig, hvor de blev lagt i år 2013: diagonalt.

Du kan læse en mere dybdegående opsamling af sagen her.

Troende præst søges

Mindst tre gange i år 2013 gjorde menighedsråd tro til et krav i stillingsopslag for præster. Årsagen er en mere sekulariseret folkekirke, mente forskere dengang.
Mindst tre gange i år 2013 gjorde menighedsråd tro til et krav i stillingsopslag for præster. Årsagen er en mere sekulariseret folkekirke, mente forskere dengang.

Et jobopslag fra menighedsrådet i Mejdal Kirke i Viborg Stift blev startskuddet på en værdidebat i folkekirken.

For kan man se det som en selvfølge, at præster tror på Gud? Eller er det ligefrem problematisk at forvente et bestemt sindelag hos en præst? Og hvordan måler man overhovedet tro hos et menneske?

Stillingen blev opslået i år 2013, og det var første gang, at et menighedsråd formulerede tro som et krav til præster. Det fik kritik af både teologer, Præsteforeningen og kirkeministeren:

"Jeg håber, at der blot er tale om en formulering, som menighedsrådet ikke har tænkt ordentligt igennem," sagde daværende kirkeminister Manu Sareen (R) til Kristeligt Dagblad.

Siden har flere menighedsråd fulgt Mejdal Kirkes eksempel. Som Fredens-Nazaret Sogn, der ønskede en præst med "en dyb og levende relation til kirkens Herre", og Harte Kirke i Haderslev Stift, der søgte en præst, som kunne "stå inde for den kristne kirkes bekendelsesgrundlag".

Læs mere om sagen her.

Kirkeasyl og politiaktion i Brorson Kirke

Politiet ryddede Brosorn Kirke i København i 2009. Det var kun anden gang i Danmarkshistorien, at politiet er trængt ind i en kirke.
Politiet ryddede Brosorn Kirke i København i 2009. Det var kun anden gang i Danmarkshistorien, at politiet er trængt ind i en kirke. Foto: Andreas Hagemann Bro/Ritzau Scanpix

”Det kristne budskab fortæller os, at vi skal hjælpe folk, som har brug for hjælp. Og det har disse stakkels mennesker, som ikke er ønskede nogen steder.”

Sådan sagde sognepræst Per Ramsdal, da han og menighedsrådet i år 2009 gav 50 irakiske flygtninge husly i Brorson Kirke i København. Situationen varede i tre måneder, før Københavns politi en nat trængte ind i kirken og tømte den. Flere irakere blev efterfølgende sendt tilbage til Irak.

Det er kun anden gang i Danmarkshistorien, at politiet er trængt ind i en kirke for at rydde den (første gang var i år 1970, da aktivister besatte Hjardemål Kirke). Forslag til løsninger fór rundt i den offentlige debat, og tusinder demonstrerede for at markere deres støtte til irakerne.

I folkekirken blev blikket vendt indad. Hvordan er forholdet mellem det kristne budskab, kirken og samfundets love? Ifølge de daværende biskopper Elisabeth Dons Christensen, Ribe stift, og Kresten Drejergaard, Fyens Stift, var det ”noget sludder” og ”en fejl” at kirkerummet blev brugt til at udfordre lovgivningen. Men præst Per Ramsdal og menighedsrådet stod fast på deres beslutning.

Per Ramsdal blev efterfølgende sendt på tre ugers ufrivillig ferie og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Sigtelserne frafaldt dog senere.

Må en kirke blande sig i politik?

Dette maleri af Erik Hagens hænger i Skovlunde Kirke og har været genstand for stor debat, da man i et interview i Kristeligt Dagblad kunne læse, at kvinden, der sparker, med kunstnerens egne ord er ”direkte inspireret af Venstres nye næstformand”.
Dette maleri af Erik Hagens hænger i Skovlunde Kirke og har været genstand for stor debat, da man i et interview i Kristeligt Dagblad kunne læse, at kvinden, der sparker, med kunstnerens egne ord er ”direkte inspireret af Venstres nye næstformand”. Foto: Leif Tuxen.

I efteråret var malingen fra udsmykning i Skovlunde Kirke knap tør, før motivet blev genstand for stor debat, der trak biskoppen ind i sagen.

Kunstneren Erik Hagen tilkendegav i oktober 2019 i et interview med Kristeligt Dagblad, at Inger Støjbjerg var "direkte inspiration" til et bibelmotiv, der handler om fortællingen om en rig mand, der ikke hjælper den fattige Lazarus. Afbilledet ser man en familie i en døråbning og en ung kvinde, der med stor kraft sparker en sort mand væk fra døren og over mod en indhegning.

Biskoppen over Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel, der går på pension til januar, tog kontakt til menighedsrådet, der havde været "i god dialog" med Erik Hagen under hele forløbet. Biskoppen mente ikke, at man kunne hænge navngivne personer ud.

Men motivet handler om etik, ikke politik, pointerede Erik Hagen efterfølgende.

Til avisen svarede menighedsrådsmedlemmet Ole Rubach, at "kunstneren naturligvis havde sin kunstneriske frihed". For kirkekunsten skal ikke styres, mente andre, der bakkede menighedsrådet op.

Sagen blev lukket af biskoppen godt en måned senere, da menighedsrådet fik medhold i, at man ikke handlede politiserende:

"Skovlunde menighedsråd har i brev af 3. november til Stiftsøvrigheden tilkendegivet, som jeg læser det, at det ikke på noget tidspunkt har ønsket, bestilt eller villet indkøbe kirkekunst, der skulle have til hensigt at udstille enkeltpersoner i en politisk debat," skrev Lise-Lotte Rebel til menighedsrådet.