Prøv avisen

Politisk redaktør: Overraskende Venstre-sejr kan påvirke folketingsvalget

Europa-Parlamentsvalget tegner et massivt venstresving herhjemme, skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen Foto: Leif Tuxen

Venstre blev det største parti ved Europa-Parlamentsvalget, og det kan på flere måder få indflydelse på folketingsvalget om ti dage

Jubelen var øredøvende i Venstres lokale på Christiansborg, da prognosen for Europa-Parlamentsvalget omsider kom op på tv-skærmene. Overraskende i forhold til meningsmålinger, også dem fra valgstederne tidligere på aftenen, gik Venstre frem fra to til fire mandater og blev med 23,5 procent af stemmerne det største parti ved valget.

Fremgangen kom især fra Dansk Folkeparti, der mistede tre af sine fire mandater og blot fik 10,7 procent af stemmerne. Allerede før resultatet kom frem, var der forlydender om, at en af Venstres kandidater, Søren Gade, havde fået kolossal opbakning i store dele af Jylland - til trods for, at der endnu ikke er optalt personlige stemmer.

Parallelt med Dansk Folkepartis tilbagegang, røg også Folkebevægelsen mod EU ud af Europa-Parlamentet, og det er dermed første gang siden Danmarks indtræden i EF i 1973, at modstanderne ikke er repræsenteret med et eget parti. Stemmerne er i høj grad flyttet til Enhedslisten, der nu for første gang bliver repræsenteret i parlamentet med et enkelt mandat.

Valgets overordnede tale er som i store dele af det øvrige Europa en massiv fremgang for de partier, har talt stærkest for miljø og klima, nemlig for SF og De Radikale. Alternativet var ikke opstillet ved det seneste Europa-valg, og denne gang fik partiet 3,4 procent af stemmerne. Samlet fik de tre partier en fjerdedel af alle stemmerne. Regner man De Konservative med blandt de grønneste partier, har de tilsammen næsten hver tredje stemme.

Derudover blev valgdeltagelsen med 66 procent den højeste nogensinde til Europa-valg herhjemme, og den tendens gik igen i resten af EU.

Det er svært at se bort fra de landspolitiske over- og undertoner i valgresultatet. Meningsmålingerne har længe spået en halvering af Dansk Folkeparti, men i de målinger er en del af vælgerne gået til Stram Kurs og Nye Borgerlige. De to partier stillede slet ikke op til Europa-Parlamentsvalget, og alligevel er Dansk Folkeparti gået så voldsomt tilbage. Partiformand Kristian Thulesen Dahl erkendte, at klimadagsordenen og briternes problemer med Brexit har skadet partiet i valget - det sidste fordi det britiske kaos har vist, hvor svært det er at forlade EU på ordentlig måde.

Tolket i et landspolitisk lys er de tre regeringspartier samlet gået frem med den store fremgang til Venstre, en lille fremgang for Konservative i forhold til meningsmålingerne og en klar tilbagegang for Liberal Alliance, der via valgforbundet med De Konservative har hjulpet den konservative spidskandidat Pernille Weiss ind i parlamentet. Liberal Alliances egen kandidat, kultur- og kirkeminister Mette Bock, er nu helt ude af politik, da hun ikke genopstiller til folketingsvalget.

Regeringens fremgang og Dansk Folkepartis tilbagegang kan få indflydelse på folketingsvalget om blot ti dage. En af Lars Løkke Rasmussens ideer med at koble de to valg sammen og lægge folketingsvalget en anelse senere end Europa-Parlamentsvalget var netop at sikre Venstre en fremgang, som kunne bruges som katalysator for folketingsvalget. Den del af planen ser ud til at være lykkedes.

10.000 kroners-spørgsmålet er, hvad der har givet Venstre den overraskende fremgang. Er det Lars Løkke Rasmussens overraskende åbning for at danne en SV-regering og løfte om at give penge til velfærd? Eller er den primære forklaring, at Søren Gade har løftet partiet og skaffet en stor del af de Venstre-vælgere tilbage, der forlod partiet til fordel for Dansk Folkeparti ved det sidste Europa-Parlamentsvalg?

Det vil optællingen af personlige stemmer formentlig give en del af svaret på mandag.

Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har med udsigten til tre mandater holdt stand, i hvert fald i forhold til Europa-Parlamentsvalget i 2014. Når det gælder folketingsvalget om ti dage, bekræfter dagens valg stadig mange måneders tendens, nemlig at Socialdemokratiet kommer til at danne regering.

Alligevel kan resultatet nok give anledning til socialdemokratiske panderynker. Som Mette Frederiksen selv sagde i aftes, er valget den 5. juni blevet mere spændende. Den er ikke hjemme endnu. Ikke alene måtte Socialdemokratiet ved parlamentsvalget se sig overhalet af Venstre. SF og De Radikale fik også tilsammen flere stemmer end Socialdemokratiet. Gentager De Radikale, SF og Enhedslisten om ti dage den succes, partierne har fået i Europa-Parlamentsvalget, kan regeringsforhandlingerne blive endnu sværere, end de i forvejen har tegnet til.

På eksempelvis klimaområdet kan Socialdemokratiet blive mødt med meget skarpe og dyre krav til en ny klima- og miljøpolitik. I sidste ende kan det vise sig at blive en større knast, end udlændingepolitikken indtil nu har været for den røde blok, for man vil næppe kunne skaffe de mange penge til miljøet uden massive skattestigninger og/eller offentlige besparelser. Det kan igen gøre det svært at få råd til de velfærdsløfter, som både Socialdemokratiet og venstrefløjspartierne har udstedt i valgkampen.

Inden man kommer dertil, er der dog endnu ti dages valgkamp, og det store spørgsmål er, om der bliver et flertal for en socialdemokratisk regering, eller om det valg vil åbne for andre muligheder.

Opdatering: Tallene i artiklen er opdateret til det endelige landsresultat kl. 00.56, 27.5.2019.