Det politiske pendul i USA svinger hurtigt, det svinger kraftigt, og det svinger ofte. Det har aldrig været mere tydeligt end i nat, da republikaneren Donald Trump chokerede verden ved at trodse så godt som alle valgprognoser og vinde det amerikanske præsidentvalg.
Det er blot otte år siden, at amerikanerne tog et dengang næsten ufatteligt kvantespring og valgte en karismatisk sort mand ved navn Barack Hussein Obama til præsident. En mand, som førte valgkamp på det optimistiske slogan ”håb og forandring”, og som repræsenterede det globaliserede, multikulturelle og kosmopolitiske USA.
Nu er pendulet svunget i den stik modsatte retning. Den politisk uerfarne reality tv-stjerne og forretningsmand Donald Trump førte ikke valgkamp på håb og forandring, men på frygt og vrede, og undervejs eroderede han politiske normer og underminerede selve demokratiets institutioner.
Hans syn på det land, som han nu skal lede, er ikke optimistisk, men dystert. Han taler om en ”forkrøblet” nation, som trynes af Kina og Rusland, og som takket være den politiske magtelites korruption og svaghed er blevet en patetisk skygge af sig selv. Han har med sin appel til hvide arbejderklassevælgere pustet til klassekampens flammer, og han har vendt op og ned på verdens billede af, hvad USA er.
Demokraten Hillary Clinton, som overraskende ikke skrev historie ved at blive USA's første kvindelige præsident, førte til gengæld valgkamp som en kandidat, der tror på progressive værdier såsom tolerance, frihed, åbenhed og lighed.
Men det var ikke tilstrækkeligt for den tidligere førstedame og udenrigsminister, der var tynget af sin fortid og af de mange skandaler, der er fulgt med et langt liv i toppen af amerikansk politik. Hadet til hende og til den magtelite, som hun repræsenterer, bør ikke undervurderes.
Amerikanerne blev mindet om hendes tendens til hemmelighedskræmmeri og hybris så sent som 11 dage før valget, da chefen for forbundspolitiet FBI, James Comey, satte præsidentvalgkampen på den anden ende ved at bekendtgøre en ny granskning af den ellers lukkede såkaldte emailsag, der handler om hendes brug af en privat server i hendes tid som udenrigsminister. Da Comey mindre end 48 timer inden valget bekendtgjorde, at der alligevel ikke var noget at komme efter, var det allerede for sent.
Donald Trump formåede til gengæld at vinde valget på trods af en liste af skandaler og kontroverser, der er så lang og så bizar, at den efterlod mange amerikanere rundtossede.
Der var dengang, han hånede sin partifælle, krigshelten John McCain, for at have været krigsfange i Nordvietnam. Der var dengang, han antydede, at en kvindelig nyhedsvært stillede ham kritiske spørgsmål, fordi hun havde menstruation. Der var dengang, han angreb sin politiske rival Carly Fiorinas udseende. Der var dengang, han angreb de sørgende forældre til en amerikansk soldat dræbt i Irak.
Der var dengang, hvor vælgerne blev præsenteret for en 11 år gammel videooptagelse, hvori han praler med at bruge sin stjernestatus til at begramse og kysse kvinder uden deres samtykke. Og der var dengang, hvor han nægtede at udstede en garanti for, at han ville efterleve en central demokratisk tradition og anerkende valgresultatet, hvis han tabte.
Hvordan vandt Donald Trump så? Det er det store spørgsmål, som amerikanske politiske eksperter vil bryde deres hoveder med i uger, måneder og år fremover. Så godt som alle valgprognoser viste en klar sejr til Hillary Clinton, og Donald Trumps overraskende styrke kom bag på alle undtagen måske manden selv, der under valgkampen havde afskrevet de ”falske” tal i meningsmålingerne.
En del af forklaringen kan være, at mange vælgere ikke ville indrømme, at de agtede at stemme på den ikke-stuerene kandidat. En anden forklaring kan være, at minoritetsvælgere ikke dukkede op på valgdagen for at stemme på Clinton i det omfang, som demokratens kampagne havde regnet med.
En tredje forklaring kan være, at nyhedsmedierne var så samlede i deres foragt for Donald Trump, at de blev blinde for muligheden for, at de opildnede tilhængere til hans valgmøder faktisk kunne give ham en sejr.
Nu står Donald Trump over for en enorm opgave. Ifølge tal fra Gallup mener 67 procent – eller to tredjedele – af vælgerne, at han ikke besidder ”den personlighed og de lederskabskvaliteter, som en præsident bør have”.
I nyere amerikansk valgkampshistorie har der aldrig været en kandidat – for slet ikke at tale om en kommende præsident – som ifølge et flertal af vælgerne er decideret uegnet til at stå i spidsen for USA.
Donald Trump bliver præsident for alle amerikanere – også de mange, som han har hånet, spottet og fornærmet. Det vil tage lang tid for USA at komme sig over den rystelse, som valget den 8. november 2016 udgør.
Sådan ser fordelingen af valgmænd ud: