Prøv avisen

Sådan foregår det amerikanske præsidentvalg

Vidste du, at en præsidentkandidat skal være mindst 35 år gammel og amerikansk statsborger siden fødslen samt have boet i USA de seneste 14 år? Foto: Gary Cameron/Reuters/Ritzau Scanpix

Er det den præsidentkandidat, der får flest stemmer, som vinder valget den 3. november? Få svaret her

Hvem kan stemme?
Amerikanske statsborgere, som er fyldt 18 år, har i princippet ret til at stemme ved valget den 3. november. I USA er det dog sådan, at borgerne skal lade sig registrere som vælgere i den stat, de bor i, før de kan stemme ved præsidentvalget.

Ved valget i 2016 var stemmeprocenten den laveste ved et præsidentvalg i 20 år. Blot 55,4 procent af alle stemmeberettigede gik ned og satte et kryds.

Hvem kan blive præsident?
En præsidentkandidat skal være mindst 35 år gammel og amerikansk statsborger siden fødslen samt have boet i USA de seneste 14 år. I realiteten har næsten alle præsidenter siden 1933 været en guvernør, senator eller højt dekoreret militær general. Donald Trump er den eneste præsident i USA's historie, som inden sin valgsejr i 2016 aldrig før havde været enten valgt til et offentligt embede eller gjort militærtjeneste.

Hvordan vælges præsidentkandidaterne?
De to store partier, Republikanerne og Demokraterne, vælger deres præsidentkandidater gennem primærvalg eller partiafstemninger i hver af de 50 delstater. Disse begynder i februar i valgåret, og processen tager formelt cirka fem måneder, omend det ofte bliver tydeligt allerede efter få uger, hvem vinderkandidaten er. Mange kandidater bekendtgør deres kandidatur allerede året inden valgåret. Det er også derfor, at præsidentvalget varer så længe.

Hvorfor koster præsidentvalget så mange penge?
En præsidentkampagne kan koste op mod en milliard dollar (cirka 6,6 milliarder kroner), fordi valgkampen varer så længe. Nogle kandidater bekendtgør deres kandidatur næsten to år inden valget. Og modsat, hvad som er tilfældet i mange andre lande, er der i USA ingen begrænsninger på, hvor mange penge en kandidat må bruge på at blive valgt.

Vinder den præsidentkandidat, der får flest stemmer?
Nej, ikke nødvendigvis. Det amerikanske valgsystem er organiseret således, at vælgernes stemmer på valgdagen veksles til såkaldte valgmænd, der indgår i et 538 medlemmer stort valgmandskollegium. Hver delstat samt hovedstaden Washington DC har et antal valgmænd baseret på indbyggertal, og når en kandidat vinder i en delstat, får han eller hun i næsten alle tilfælde samtlige af delstatens valgmænd. De eneste undtagelser er Maine og Nebraska, hvis hhv. fire og fem valgmænd fordeles alt efter stemmetal. Da præsident Obama vandt valget i 2012, fik han eksempelvis 51 procent af vælgernes stemmer, hvilket svarede til 61 procent af stemmerne i valgkollegiet. En præsidentkandidat skal vinde mindst 270 valgmænd for at vinde valget.

Præsidentvalget den 3. november bliver vundet af den kandidat, der får 270 eller flere af de såkaldte valgmandsstemmer.

Hvad er svingstater?
Nogle delstater er så godt som altid demokratiske eller republikanske. Eksempelvis vinder den demokratiske kandidat typisk liberale Californien, mens den republikanske kandidat kan regne med konservative Texas. Svingstater er de delstater, der kan gå begge veje. Blandt svingstaterne er Florida, Ohio, Colorado, Virginia, North Carolina og Nevada. I dette valgår er der også særlig opmærksomhed omkring Pennsylvania, Wisconsin og Michigan, som Donald Trump vandt med en meget snæver margin i 2016.

Hvornår indsættes den nye præsident?
41 dage efter valget træder valgmandskollegiet sammen for formelt at vælge præsidenten. Ifølge den amerikanske forfatning indsættes den nye præsident den 20. januar i året efter valget. Vinderen af præsidentvalget tages altså i ed den 20. januar 2021.