Rædselsåret fortsætter: Valget lykkes ikke med at samle USA

Med den uafsluttede valgnatsgyser i USA og præsident Trumps angreb på den demokratiske proces falmer håbet om, at amerikanerne ville afslutte et rædselsår med at samle sig om en politisk retning

Rædselsåret fortsætter: Valget lykkes ikke med at samle USA
Foto: Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix.

Den mismodige, sygdomsplagede, økonomisk kriseramte og dybt splittede nation, der siden foråret har gennemlevet elendighed efter elendighed, kan komme til at tilføje endnu en krise til en i forvejen lang liste.

Valgdagen i USA tirsdag sluttede, uden at der var klarhed over opgøret om præsidentposten, og meget tyder på, at der kan gå flere dage eller uger uden et klart resultat. Frygten for, at kampen om udfaldet af valget ender i en forfatningsmæssig krise, voksede, efter at præsident Donald Trump under en tale i Det Hvide Hus natten til onsdag dansk tid erklærede sejr og sagde, at han vil gå til højesteret for at sætte en stopper for den langt fra afsluttede stemmeoptælling.

Dette var det mareridtsscenarium, som mange demokrater frygtede, og det var et historisk angreb på det amerikanske demokrati. Millioner af stemmer var stadig ikke optalte, og resultaterne i adskillige nøglestater manglede fortsat, da præsidenten gik på talerstolen. Der var intet grundlag for at hævde, at han havde vundet valget. Præsidenten har ikke hjemmel til at kræve stemmeoptællingen standset, og hans udmelding blev kraftigt fordømt af selv fremtrædende konservative jurister og meningsdannere.

Men selvom Donald Trump ikke får opbakning fra juraen – og heller ikke har tilstrækkelig med kontrol over det politiske system til at tvinge sin vilje igennem – findes der et stort antal amerikanere, der tror på alt, hvad præsidenten siger. Med sin påstand om valgsvindel besudler han valgresultatet uanset udfaldet og sikrer, at den i forvejen omfattende mistillid til de demokratiske institutioner vokser. Det kan komme til at stå tilbage som et af de mørkeste øjeblikke i amerikansk historie.

Demokraternes håb for en klar og overbevisende valgsejr til Joe Biden tidligt i forløbet falmede, da Donald Trump klarede sig bedre end forventet i en række svingstater og takket være især stærk opbakning fra vælgere med latinamerikansk baggrund vandt en af valgets store præmier, Florida. Biden fik dog nogen oprejsning, da han som den første demokratiske præsidentkandidat siden Bill Clinton i 1996 erobrede traditionelt republikanske Arizona og delstatens 11 valgmandsstemmer.

I skrivende stund afhænger næsten alt af rustbæltestaterne Pennsylvania, Michigan og Wisconsin, hvor det især går langsomt med at tælle stemmer op i byer og forstadsområder domineret af demokratiske vælgere. Valgmyndighederne flere steder advarer om, at det kan tage flere dage at tælle de mange forhåndsstemmer afgivet inden valgdagen.

Indtil videre ser det ud til, at den splittede nation vil være lige så splittet efter valget, som den var før. Et rædselsår, der begyndte med en pandemi og raceoptøjer og fortsatte med den giftigste og mest dramatiske præsidentvalgkamp i nyere tid, har ikke grundlæggende ændret på de politiske brudlinjer i USA. Ifølge foreløbige tal indsamlet af nyhedsbureaet AP stemte 58 procent af de amerikanske kvinder, men kun 47 procent af mændene på Joe Biden. Præsident Trump vandt 61 procent af de hvide arbejderklassemænd, og Joe Biden vandt 62 procent af hvide kvinder med en videregående uddannelse. Mange småbyer og provinsområder stemte på Trump, mens storbyområderne stemte demokratisk.

Spliden garanterer, at det uanset hvem, der ender med at vinde Det Hvide Hus, vil blive svært for vedkommende at påberåbe sig et bredt mandat til at styre nationen igennem dens mange kriser. USA befinder sig i niende måned af en pandemi, som betyder, at der for millioner af mennesker stadig er ingen skole, intet arbejde, ingen kirke, ingen forlystelser, ingen sammenkomster, ingen knus og ingen glæde.

Valget åbenbarede imidlertid ikke nogen konsensus blandt amerikanerne om de store spørgsmål relateret til håndteringen af coronapandemien og af den deraf følgende økonomiske tilbagegang.

Fra begyndelsen af sin præsidentkampagne kørte Joe Biden sig i stilling som den kandidat, der kunne genoprette USA's sjæl, styre nationen igennem de oprørte vande og bringe en grad af normalitet tilbage til Det Hvide Hus. Donald Trump lod til gengæld forstå, at han ville fortsætte med at angribe ”eliterne” og vende op og ned på normerne for amerikansk politik og den offentlige samtalekultur.

Det er stadig ikke klart, hvilke af disse to visioner der er den sejrende. Men Donald Trump beviste på valgnatten, at han er en politisk pyroman, der vil fortsætte med at antænde ildebrande helt til det allersidste.