Kan den amerikanske præsident, Donald Trump, afsættes med blot to uger tilbage i embedet?
Det spørger både almindelige mennesker, eksperter og politikere sig selv om i kølvandet på hændelserne i den amerikanske hovedstad onsdag, hvor demonstranter brød ind i Kongressen opildnet af præsidentens fortsatte beskyldninger om valgsnyd og opfordringer til at protestere over valgresultatet.
Trump har under urolighederne bevist, at han ikke er mentalt stabil, mener i hvert fald demokratiske medlemmer af retsudvalget i Repræsentanternes Hus. De opfordrer ifølge Ritzau vicepræsident Mike Pence og medlemmer af Trumps regering til at gøre brug af det 25. forfatningstillæg og afsætte præsidenten.
Det 25. forfatningstillæg gør det muligt for en vicepræsident og et flertal af ministrene i USA at afsætte en præsident midlertidigt.
Også et voksende antal af republikanske ledere og embedsmænd i administrationen mener, at Trump bør fjernes fra præsidentposten før tid, altså før den 20. januar, hvor Joe Biden overtager embedet. En "velorienteret" kilde i Det Republikanske Parti fortæller desuden ifølge CNN, at flere medlemmer af administrationen onsdag havde drøftelser om at iværksætte forfatningens 25. tillæg. Samtidig har demokrater udtalt, at der bør indledes en rigsretssag mod Trump for at få ham fjernet før tid og dermed udelukke ham fra at genopstille i 2024.
Ifølge eksperter i amerikansk politik er det usandsynligt, at det 25. forfatningstillæg tages i brug nu. De tror dog på, at der vil komme en eller anden form for retsligt efterspil.
"Vi har at gøre med en uberegnelig præsident, som ikke varetager sin opgave, og som tydeligvis ikke kan leve med både at tabe præsidentvalget og begge kamre. Men jeg ved efterhånden ikke, hvad der skal til for at vælte præsidenten. Jeg tror nærmest, det skal være en trussel med atomvåben,” siger professor Derek Beach, der forsker i amerikansk politik ved Aarhus Universitet.
Han påpeger, at det 25. forfatningstillæg blev skrevet ind i den amerikanske forfatning i tilfælde af sygdom, der kunne betyde, at en præsident fysisk ikke var i stand til at varetage sit embede. Og selv hvis tilføjelsen alligevel kunne tages i brug i dette tilfælde, så tør man ikke gøre det, vurderer Derek Beach.
”Der er tre forklaringer på, at man ikke vælger at vælte Trump før tid. Den ene er, at folk er nogle kujoner og er bange for Trump og folkene tæt på ham. Den anden er, at man laver en beregning: Man ved, at det at vælte ham nu gør ham til en martyr, og at det er værre end de ulykker, han kan nå at lave de sidste 14 dage. Den sidste forklaring er, at mange - især republikanere - ikke har erkendt Trumps rolle i urolighederne og mobiliseringen af de antidemokratiske kræfter på den yderste højrefløj,” siger han.
Et er, om man har mulighed for at vælte Donald Trump. Noget andet er, om man ville kunne nå det inden den 20. januar, hvor han alligevel går af. Og sidstnævnte tvivler David Nye, professor emeritus i amerikansk politik og samfund ved Syddansk Universitet, på. Han tror samtidig ikke på, at folkene i Trumps regering er i stand til eller er selvstændige nok til at gennemføre det. Det er ifølge ham mere sandsynligt, at man kan indlede en rigsretssag.
”Man kan fra politisk side begynde en proces for at understrege, at det, Trump har gjort, ikke er i orden. Det kan så måske føre til det, vi kender som en næse i dansk politik. Spørgsmålet er, om der er et flertal for det, men det vil de næste dage vise,” siger David Nye.
Kan man forestille sig, at Trump retsforfølges efter den 20. januar, og at han kan tiltales for kupforsøg og forræderi?
”Der kommer helt sikkert et retsligt efterspil, som både involverer Trump, hans søn og advokater, der til det sidste har holdt fast i konspirationerne om valgfusk. Man vil også se på sikkerhedsproblemerne omkring Kongressen, og om disse personer og præsidenten har været involveret her, samtidig med at de har opfordret folk til at demonstrere og det, der er værre. Nu må vi se, hvor mange, der vender Trump ryggen i de kommende dage, og om det kan gå så vidt som en anklage om kupforsøg. I min optik er det meget tæt på,” siger David Nye.
Hvad vil straffen i så fald være?
"Det er et godt spørgsmål. Der er jo aldrig sket noget lignende. Det hele er så ekstraordinært. Men det vigtigste er nok, at der kommer en eller anden form for straf, om den så er symbolsk."
Uanset konsekvenserne og det retslige efterspil for Donald Trump, så har vi andre meget at lære af det amerikanske valg, mener Derek Beach:
”Det har med al tydelighed vist, hvor det fører hen, når politikere flirter med meget aggressiv retorik og folk på de yderste fløje. I sidste instans er der nogle ekstremister, der følger ordene til dørs, der vejres morgenluft i disse miljøer. Og det kan også ske i Danmark. Ord har konsekvenser. Og så må vi se, om de også får konsekvenser for præsidenten.”