Prøv avisen
Homoseksualitet

Præst: Paulus var imod homoseksualitet - men Gud følger med tiden

"Hvis man skal tro Paulus, så er homoseksualitet en af de ting, gud ønsker, at hans skabninger skal holde op med. Men hvis Paulus havde haft nutidens viden om, at homoseksualitet ikke er noget man vælger, havde han så været lige så kategorisk i sine udmeldinger?" Præst Christina Ebbesens undersøger, hvordan homoseksualitet optræder i Det Nye Testamente Foto: SMK Creative Commons

Præst Christina Ebbesen satte sig for at skrive en artikel om homoseksualitet i Bibelen. Det er endt med fire. Den første fokuserede på historien om Sodoma og Gomorra, den anden på Moselovens forbud mod sex mellem mænd. I denne artikel ser hun nærmere på passager fra Det Ny Testamente skrevet i brevlitteraturen.

Selv de mest oprindelige bibeltekster vi har, er kopier af kopier i mange hundrede led, og det er kopier af ting, der er skrevet ned mange år efter, begivenhederne fandt sted. Skriverne har formodentlig haft deres egen agenda, og lagt deres egen forståelse ned over de historier, de har nedskrevet. Desuden var der tradition for at digte lidt til. Det, vi med et moderne ord kan kalde fanfiction, var helt normalt på den tid.

Johannes er 100% åben om, at han skriver sit evangelium for at bringe folk til tro på Kristus (John 20,31). Det er først ca. 1800 år senere, man begynder at sætte objektivitet i højsædet. Og i mellemtiden har der altså været en del muligvis knap så objektive herrer inde over teksterne, der er blevet håndkopieret op til trykkemaskinens opfindelse.

Men vi er nødt til at bruge, hvad vi har, selvom det ikke er ord direkte fra Kristi egen mund. Det vi har er f.eks. brevet til romerne, som Paulus formodentlig har skrevet omkring 53-57 e.Kr. på sin tredje missionsrejse ud for at få folk til at omvende sig til den nye jødiske sekt, kristendommen.

Dette brev er altså skrevet ca. 20-30 år efter begivenhederne omkring Jesus skete, mens Markusevangeliet først er skrevet omkring år 70, og de andre evangelier i løbet af 30-40 år derefter.

Lastekataloget i Romerbrevet
Den centrale passage i Romerbrevet om homoseksuelle står i afsnittet om Guds vrede over menneskers uretfærdighed: Og husk på at synd og uretfærdighed er det, Gud ikke vil have, mens dyder og retfærdighed er det, som Gud gerne vil have.

Romerbrevet kapitel 1 vers 18-32

Vers 18-23 beskriver, at Guds vrede åbenbares over al ugudelighed og uretfærdighed. Mennesker tror ikke på Gud på den rigtige måde, selvom de burde kunne se, at han findes.

24: Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer.

25: De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

26: Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige,

27: og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

28: Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig:

29: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder,

30: de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre;

31: de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige.

32: De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.”

Først er der passagen om homoseksualitet, som denne gang ikke kun handler om bøsser men også lesbiske, (selvom datidens opfattelse og nutidens LGBTQ+ begreber og labels som nævnt næppe kan overføres direkte). Dernæst kommer et længere lastekatalog om andre ting ud over homoseksualitet, som Paulus mener, at Gud ikke bryder sig om. Man kan argumentere for at disse laster er værre, end Paulus synes homoseksualitet er, da listen opremser ting som vold, ondskab, blodtørst og had til Gud.

Det er vigtigt at bemærke, at Gud her prisgiver folk, så de holder op med at være heteroseksuelle, eller i hvert fald opføre sig sådan, (seksualitet er ikke et valg, udlevelse af seksualitet er) og siden begynder de at leve i homoseksuelle forhold. Gud holder altså op med at sørge for dem, og de overlades til skæbnen.

Flere spørgsmål melder sig i den anledning: Er det Gud der gør folk homoseksuelle, eller bliver man automatisk homoseksuel, hvis Gud holder op med at sørge for en? Er det skæbnen, at de omtalte folk blev homoseksuelle? Hvad betyder skæbnen for en almægtig Gud? Kan Gud vende skæbnen, hvis han beslutter sig for igen at sørge for disse homoseksuelle? Er homoseksualitet noget man er født til, eller er det noget man bliver eller vælger, eller noget Gud vælger? Eller er de omtalte mennesker i virkeligheden biseksuelle, som har levet med partnere af det modsatte køn, men efter Gud har overladt dem til dem selv, har de kun været sammen med partnere af det modsatte køn?

Er alle disse spørgsmål bare ordkløveri, som rammer ved siden af Paulus pointe?

Paulus vil vise, at hele verden er uretfærdig og har brug for frelse.

I kapitel 1 vers 18-32 handler det om hedningene, der har dyrket afguder. Måske er det hele den græsk-romerske kultur, Paulus hentyder til, frem for en bestemt menighed.

Men det lader her til, at Paulus vil fortælle os, at homoseksualitet (blandt meget andet) ikke er noget, som Gud oprindelig har sigtet efter.

En indvending kunne være, at det handler om, at folk gør noget, der ikke føles naturligt for en selv, hvilket i teorien kunne være, at heteroseksuelle er gået ind i homoseksuelle forhold, og homoseksuelle er gået ind i heteroseksuelle forhold. Så ville Paulus ikke fordømme homoseksualitet generelt, men fordømme at mennesker gør noget, der føles modstridende med deres natur.

Jeg har personlig svært ved at tro, at det er sådan Paulus bruger ordet ”naturlig”. Det drejer sig formodentlig ikke om en subjektiv opfattelse af, hvad der føles naturligt og rigtigt, men om hvordan det var Guds mening, at ting skulle være helt tilbage fra dengang, han skabte verden. Den homoseksuelle opførsel er således imod Guds plan om at menneskene skal formere sig og befolke jorden. (Selvom homoseksuelle også kan få børn – i dag uden at behøve at have samleje med nogen af det modsatte køn)

Paulus begrænser det her heller ikke som i det gamle testamente til kritik af bøsser og biseksuelle mænd. Det understøtter også den tolkning, at det handler om homoseksualitet generelt, fremfor kun patron-klient forholdene i den græske og romerske kultur, hvor ældre magtfulde mænd havde forhold til unge mænd, der søgte indflydelse og ”betalte i naturalier”.

Synd fører til dom, og dommen fører til yderligere synd. Prisgivelsen fører til intensiveringer.

Gud prisgiver folk til ”deres hjerters begær til urenhed” i vers 24 og ”vanærende lidenskaber” i vers 26. Udskiftningen af det ”naturlige” med ”naturstridigt” fører til ”forkastelig tankegang” i vers 28 og så opstår alle de andre dårlige ting, som Paulus opremser.

Er Paulus ekstra homofobisk pga. et sammenstød med Artemiskulten?
Paulus er på missionsrejse, og hans ærinde er at bringe evangeliet til jøderne og hedningerne.

Rom 1,16 For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker.

17: For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«

Når man læser teksterne i Bibelen, skal man altid være opmærksom på, at der i alt kopierings- og distribueringsarbejde er flere passager, som tilskrives én forfatter, men som nok er senere tilføjelser. Der er også diskussion om, hvorvidt hele romerbrevet kan tilskrives Paulus, men uanset hvem, der har skrevet netop denne passage, ville han instruere de nye kristne i, hvordan de skal leve. Denne forfatter mener med ret stor sandsynlighed, at det er imod Guds plan at udleve sin homoseksualitet, og som det eneste sted i Bibelen handler det ikke kun om bøsser, men også om lesbiske.

Hvordan ordene skal oversættes, er selvfølgelig utrolig vigtig for den endelige tolkning, og denne passage er blevet oversat meget forskelligt. En oversættelse er altid en fortolkning. Handler det om at være forelsket og have sex med nogen af samme køn? Eller handler det om analsex uanset køn og seksualitet, som skulle være unaturligt, fordi man ikke får børn af det? Og hvad er den præcise kontekst? Kunne konteksten (ligesom i Mosebøgerne?) dreje sig om, at jøderne ikke billigede andre religioners seksualiserede tempelritualer?

Jeramy Townsley diskuterer i sin artikel: Paul, the Goddess Religions, and Queer Sects: Romans 1:23—28 den præcise betydning af de græske ord i passagen, og han prøver at belyse den kontekst, romerbrevet er skrevet i. Han mener, at Paulus her slet ikke taler om det, vi i dag vil kalde ligeværdige homoseksuelle forhold, men at det hele hænger sammen med den afgudsdyrkelse, Paulus taler om i vers 23: de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.

Jøderne har altid skullet definere sig selv i modsætning til polyteistiske folkeslag omkring dem. I det Gamle Testamente var det folk, der bl.a. dyrkede Marduk, Ba’al og Ashera, der var problemet. På Paulus tid er det de græske og romerske guder, der forargede jøderne. I apostlenes gerninger kapitel 19 berettes der om et sammenstød, Paulus har med efesere, der dyrkede Artemis. De mange guder fra forskellige kulturer havde det med at smelte sammen med tiden, og Jeramy Townsley argumenterer for at de mange gudinde-sekter på Paulus’ tid, ikke mindst artemiskulten, som han var oppe at toppes med i apostlenes gerninger inden denne missionsrejse, hvor romerbrevet er skrevet, kan have haft indflydelse på, hvorfor han er så knotten på afgudsdyrkere.

Og det er meget muligt, at det er afgudsdyrkere, der udøvede denne for Paulus unaturlige seksualitet, som han er vred over – ligesom de tempel-prostituerede der blev smidt ud i kongebøgerne (og som måske er den type bøsser der fordømmes i 3. Mosebog 18,22 og 20,13). Og hvis det i virkeligheden ikke er homoseksualiteten, der er et problem for ham, men afgudsdyrkelsen, skal romerbrevet måske ikke bruges som argument for, at Gud finder homoseksualitet syndigt. Gud vil i det tilfælde kun finde homoseksualitet syndigt, hvis det foregår i en sexkult for en kærlighedsgudinde på et alter i et græsk tempel.

Personligt tror jeg dog, at også ligeværdige homoseksuelle forhold udenfor en gudindekult med tempel-prostitution, ville forarge Paulus. Den patriarkalske kulturbaggrund, som han kommer fra, er kritisk overfor alle mulige former for sex, der ikke resulterer i børn. Og alle forhold, der ikke er det Gudsvelsignede ægteskab mellem mand og kvinde. Jeg tror, at det har været Paulus ærinde at vise, at den religion han hvervede folk til, var meget anderledes end den græsk-romerske kultur med seksuelle patron-klientforhold mellem mænd og adskilte sig fra de gude- og gudindekulter, hvor man havde alle mulige former for sex blandet ind i de hellige ritualer.

Hvis homoseksualitet er en synd, hvor slem er den så?
Man kan argumentere for at passagen i Romerbrevet her ikke udstiller homoseksualitet som den værste synd for Gud (i Paulus øjne).

Grunden til, at Paulus i sit brev til romerne bruger netop dette eksempel på verdens generelle syndighed, kan være fordi det byens kulturelle kontekst taget i betragtning har været meget udbredt i den menighed. Eksemplet bruges for at illustrere, at der for alle ikke kun homoseksuelle opstår problemer, når vi afviser Gud og ikke gør, som Gud har planlagt for os. Det var meningen, at vi skulle leve evigt i edens have som uskyldige børn, der kun spiste af frugttræerne på nær et, men så gik vi på æbleskud og fulgte ikke den ene ellers meget nemme regel, Gud havde givet os. Homoseksualitet et bare ét eksempel i Paulus omfattende lastekatalog. Vores (i Paulus øjne) forskruede lyster er et tegn på, at hele vores kultur har vendt Gud ryggen.

Men graden af hvor alvorlig en synd homoseksualitet er for Paulus, er måske ikke så vigtig. Hovedsagen er at det er en synd for Paulus, og det er her, jeg personligt ser det største problem. Paulus er ikke ufejlbarlig, og jeg mener, at han laver en fejlslutning, der har medvirket til den fortsatte forfølgelse af en minoritetsgruppe i snart et par tusind år. Men igen, her vil mine bibeltro kritikere selvfølgelig være fløjtende ligeglade med, hvad jeg mener, når der klart og tydeligt står, at Paulus stempler homoseksualitet som syndigt for Gud. Og når hele resten af bibelen implicit kun godtager ægteskab mellem mand og kvinde som det eneste rigtige.

1. Korinterbrev kapitel 6 vers 9-10

9: Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd,

10: eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige.

11: Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.

Selve oversættelsen ”mænd, der ligger i med mænd” er problematisk. Det drejer sig ikke om ét ord, der betyder bøsser. Det drejer sig om to ord, som ikke forekommer i mange andre manuskripter, og som derfor kan være svære at finde en præcis betydning af.

Da jeg læste teologi, var det en mursten af en ordbog ved navn: Wörterbuch zum Neuen Testament af Walter Bauer, der blev anbefalet som den bedste og mest præcise ordbog til den græske originaltekst.

Heri slår jeg selv de to ord efter, da jeg kommer hjem fra universitetet den dag, da jeg opdager, hvorfor det er vigtigt for teologer at kunne læse græsk, latin og hebraisk. For det er sommetider nødvendigt selv at gå oversættelser efter i sømmene.

Den pågældende dag skulle vi oversætte denne passage fra første Korinterbrev. Skæbnen ville at en af holdets luthers misionske fik netop denne sætning, og han oversatte det netop med ”mænd, der ligger i med mænd, skal ikke arve Guds rige”.

Vores græsklærer sagde: ”Det har du vist fra 1992-oversættelsen, i virkeligheden kan de to ord malakoi og arsenokoitai lige så godt oversættes med: Trækkerdrenge eller unge mænd der lader sig udnytte og: Mænd, der bedriver utugt med mænd eller drenge. Måske klient-patron-forholdet. Det betyder altså ikke nødvendigvis bare bøsser. ”

Og nu var det sådan, at der var en bøsse på mit græskhold, og jeg kunne næsten høre stenen, der faldt fra hans hjerte. Hans forældre havde ikke slået hånden af ham, men mente ikke, at han skulle forvente at komme i himlen. Han gik op til underviseren efter timen og spurgte: ”Er det rigtigt, at det ikke betyder bøsser? ”

”Vi har ikke mange kilder, og traditionelt er det blevet oversat som modtageren og giveren i homoseksuelle forhold, og taget datidens græsk-romerske kultur i betragtning, er der stor sandsynlighed for, at Paulus hentyder til klienter og patroner, men du kan lige så fint oversætte det til at trækkerdrenge og brugere af trækkerdrenge, er dem, der ikke skal arve guds rige… ligesom folk der knalder udenom, dem der ikke tror på Gud, tyve, griske, alkoholikere og røvere er udelukket… og ikke et ord om lesbiske.”

Jeg gik som sagt hjem og slog ordene op.

Min ven gik hjem og ringede til sin mor, og fortalte hende, at han alligevel kunne komme i himlen…

Jeg får ondt helt ind i sjælen, når jeg tænker på, hvor mange der er blevet - og stadig bliver - truet med helvede, hvis de ikke undertrykker den seksualitet, som forskningen i dag viser ikke er et valg.

Paulus følger den jødiske tradition, han kommer fra
Paulus opremser en gruppe mennesker, der er nødt til at omvende sig, hvis de vil arve Guds rige. De skal holde om med at stjæle, være griske, være røvere, have affærer, og hvis de er unge mænd, holde op med at lade andre mænd udnytte dem, eller hvis de er ældre mænd, der udnytter unge mænd, så skal de holde op med det.

Fire af Paulus synder er seksuelle, og to af dem lader til specifikt at være forbundet med bøsser. Igen har vi i forskellige oversættelser mange bud på, hvad de to græske ord betyder. Ofte er de to ord blevet slået sammen og oversat med betydningen homoseksuelle mænd, andre steder oversættes det til noget i retningen af bløde mænd og udnyttere – altså modtagere og givere i homoseksuelle forhold.

Det er især arsenokoitai, der er svært at oversætte. Ordet er sammensat af Arsæn, der betyder mand eller mandlig og Koitæ, der betyder seng. Disse to ord sammen er præcis de ord der bruges i den græske udgave af 3. Mos 18,22 og 20,13, så man kan antage at Paulus netop sigter tilbage mod disse to passager, han har nemlig allerede i starten af brevets foregående kapitel taget noget op fra 3. mosebog, da han fordømmer mænd der lever med (har sex med/blotter) deres fædres hustruer (som Gud forbyder i 3. Mos 18,7-8)

Hvis Paulus vil vise, at moseloven fra det gamle testamente stadig er aktuel for de nye kristne. Må man antage, at det er hans mening at fordømme bøsser generelt her, og ikke kun trækkerdrenge og de mænd der benytter sig af dem.

Ja, jeg tror, det hele er lige så hårdt ment, som det lader til
Ligesom med alle de tidligere passager, kan man komme med oversættelses- og kontekstargumenter for, hvorfor Paulus måske ikke har villet fordømme homoseksuelle generelt. Men personligt tror jeg nu, at de bibeltro og alle andre, der siger, at disse bibelcitater skal vise, at Gud ser homoseksualitet som en synd – de har ret i deres opfattelse af forfatternes holdning (som ikke nødvendigvis er identisk med Guds holdning).

Jeg tror, at de jødiske og kristne mænd, der har stået for at formidle de hellige skrifter, har ønsket, at bøsser ikke eksisterede, eller i hvert fald undertrykte deres lyster, og aldrig fandt på at lægge an på andre mænd… sæt nu opmærksomheden faldt på en uvillig mand, og hans nej ikke blev accepteret.

Og feministen i mig tror, det bunder i, at den kultur generelt ikke har sat mænd og kvinder lige og har følt sig truet af alt, der ikke var heteronormativt, hvor der kun fandtes to kasser, man skulle passe i: mande-kassen med alt det traditionelt maskuline, og kvinde-kassen med det traditionelt feminine. Ophøjet til det eneste rigtige, for sådan var skabelsesordningen.

Et stort problem med netop denne passage fra 1. Korinther brev er vers 11, hvor Paulus forklarer, at man kan omvende sig og blive ”vasket ren”. Han siger dermed, at hvis man er homoseksuel, så kan man bare lade være med at være det eller i hvert fald lade være med at praktisere det.

Helt op til 1980’erne blev homoseksualitet diagnostiseret som en psykisk sygdom. Konvertering af homoseksuelle til heteroseksuelle er noget der stadig arbejdes på masser af steder, og arene på sjælen for de homoseksuelle, der skammes til at undertrykke deres seksualitet er deprimerende. For ikke at nævne hvor forfærdeligt det er, at de i Tjetjenien laver koncentrationslejre for bøsser.

Paulus’ første brev til Timotheus Kapitel 1 vers 8-10

8: Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges,

9: og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd,

10: utugtige, mænd, der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære

11: efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet.

Dette brev er formodentlig skrevet omkring år 64 e.Kr., men om det faktisk er Paulus, der har forfattet brevet, er omdiskuteret.

Her bruges igen det græske ord arsenokoitai, som også blev brugt i første Korintherbrev.

Her beskrives en masse syndigt, inklusiv det at være bøsse, og Paulus vil vise, at netop disse syndere skal indse deres fejl. Det er ikke sådan de kristne skal leve, og disse syndere har brug for frelse.

Jeg tror ikke, at Gud hader homoseksuelle
Jeg tror heller ikke, at alle, der læser bibelen bogstaveligt, mener at Gud hader homoseksuelle. Jeg håber at vi alle kan enes om, at Gud elsker alle sine børn.

Der hvor de bibeltro og jeg nok ikke kan blive enige, er om hvorvidt Gud hader homoseksuelles livsstil.

Hvis man skal tro Paulus, så er homoseksualitet en af de ting, gud ønsker, at hans skabninger skal holde op med. Men hvis Paulus havde haft nutidens viden om, at homoseksualitet ikke er noget man vælger, havde han så været lige så kategorisk i sine udmeldinger?

Det er selvfølgelig farligt bare at begynde at plukke de ting ud af bibelen, der ikke lige passer med tidsånden. Men jeg tror desværre, at fortidens bibelforfattere uanset helligåndsinspiration nogle steder har gjort mere skade end gavn. Sikkert i den bedste mening.

Med alle de fejl, jeg kan se, optræder i bibelen, kan jeg udlede, at i hvert fald dem der har nedskrevet og kopieret historierne, ikke er ufejlbarlige.

Jeg tror, at det er en af fortidens forfatteres fejl, at lægge så stor vægt på ægteskabet mellem mand og kvinde som det eneste rigtige. Det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg anser skabelsesberetningen for en myte og ikke beretning om noget der faktuelt fandt sted præcis som det står skrevet. Og i næste artikel vil jeg se nærmere på, om jeg river tæppet væk under hele kristendommen, ved ikke at tage det samme budskaber med mig fra de beretninger som f.eks. Paulus gjorde.

Gud følger med tiden og udvikler sig, det var nok derfor han sendte sin søn ned, for ud over at frelse os, også at fortælle, at det ikke er lovens bogstav, men hensigt, vi skal fokusere på. Og alt det had og skam vi gennem tiderne har kastet og stadig kaster over LGBTQ+ gruppen synes mig ikke at være i Guds ånd, men fejlbarlige menneskers ånds. Mennesker, der måske har lagt vægten på de forkerte bibelcitater.