Mens tusindvis af danskere kan samles til fodboldfest på stadions, oplever præster rundt om i landet, at de stadig må afvise folk i kirkedøren. Efterhånden står folkekirkens restriktioner så meget i kontrast til resten af samfundet, at de er blevet svære at skulle forklare til folk, der skal giftes eller have et familiemedlem begravet.
Sådan lyder en gennemgående kommentar, efter at Kristeligt Dagblad har ringet rundt til 16 præster forskellige steder i landet og spurgt dem om deres syn på de nuværende restriktioner.
”Det virker efterhånden ret urimeligt, at vi i andre sammenhænge må være mange mennesker sammen, men ikke i kirkerne. Jeg oplever, at det er blevet sværere at skulle forklare restriktionerne til folk. Der er ikke længere den samme forståelse, og flere bliver frustrerede og irriterede på os,” siger Karina Steinecke Dahlmann, der er præst i Hannerup Sogn i Fredericia.
På samme måde lød det fra 10 præster, der i weekenden kom med et opråb til kirkeministeren i et fælles læserbrev i blandt andet Kristeligt Dagblad og Politiken. Her efterlyste de en udmelding fra kirkeminister Joy Mogensen (S) om, hvornår restriktionerne i folkekirken lempes.
I halvdelen af kirkerne, Kristeligt Dagblad har kontaktet, oplever præsterne i praksis ikke de store problemer med restriktionerne. Det skyldes typisk, at de har en stor kirke ude på landet, hvor de sjældent når over det tilladte antal deltagere.
Men især i de små landsbykirker, hvor man ofte ikke må lukke mere end 20-25 mennesker ind i kirkerummet, hvis der er fællessange, efterlyser man, at restriktionerne bliver ophævet.
”Jeg oplever, at folk synes, det er dybt frustrerende og problematisk, at de kun kan være 25 i kirken, når de godt må være 100 mennesker til festen efterfølgende. Det er ret svært at overbevise mennesker om, at corona smitter mere inde i kirken end udenfor,” siger Vibeke Høggaard Sommer, sognepræst i Fjellerup og Glesborg på Djursland.
Generelt fortæller præsterne, at det især er ved begravelser og bisættelser, de største problemer opstår. Det er vanskeligt at bede de efterladte om at lave en prioriteret gæsteliste til kirken. Flere steder har præster også selv måttet stå i døren og afvise folk.
For eksempel havde sognepræst Anders Jensen i Ansgars Kirken i Aalborg på et tidspunkt en stor bisættelse, hvor familien var meget medtaget af sorg. Da kirken var ved at være fyldt, måtte han selv stå i kirkedøren og spørge, hvor tæt relaterede de fremmødte var til afdøde.
”Vi er ved at være godt og grundigt trætte af restriktionerne. Jeg savner meget nogle klare udmeldinger om, hvordan og hvornår det åbner igen. Vi har meget lidt at forholde os til. Den uvidenhed er næsten ikke til at holde ud, når man står med de her store ting i livet som vielser eller begravelser,” siger han.
En anden præst fortæller, at det i deres kirke ligefrem har ført til ”kedelige situationer” med diskussioner i våbenhuset om, hvem der er nærmest til den afdøde og dermed bør lukkes ind i kirken.
Flere præster efterlyser ligesom Anders Jensen, at der kommer en plan for, hvornår kirkerne åbner yderligere. Mange konfirmationer og vielser er blevet udskudt til sensommeren, og her efterspørger familierne noget, de kan forholde sig til.
”Det er næsten umuligt for dem at planlægge en fest ud fra det, vi ved i dag. Men jeg kan ikke love dem noget. Der går rygter om, at noget åbner til august. Andre siger, at det først bliver til september. Men generelt er der bare stor forvirring, fordi vi ikke hører noget,” siger Torben Elmbæk Jørgensen, der er sognepræst i Ønslev og Eskilstrup Kirke på Falster.
Selvom mange oplever, at folkekirken halter efter i samfundets genåbningsplan, afspejler det ikke nødvendigvis virkeligheden. Sådan lyder det fra post.doc. ved Roskilde Universitet Astrid Krabbe Trolle, der har været projektleder på en stor rapport om folkekirken i coronatiden.
”Det handler snarere om, at folkekirken her mærker, at den er inden for statens domæne. Andre offentlige institutioner er også underlagt strenge restriktioner, og i den sammenligning er folkekirken ikke nødvendigvis hårdere ramt,” siger hun.
Alligevel er der ifølge Astrid Krabbe Trolle flere faktorer, der gør, at stemningen af at være hårdt ramt kan have bredt sig i folkekirken.
”Andre trossamfund har haft mulighed for at sno sig lidt mere under nedlukningen. Derudover spiller det også en rolle, hvilke aktiviteter kirken sammenligner sig med. I forhold til supermarkeder og sportsbegivenheder kan de nuværende restriktioner opfattes som ufleksible,” siger hun.