Ugens kirkenyheder: Prins Henriks alternative gravskikke og trætte konfirmander

Her får du det bedste overblik over de væsentligste historier fra troens verden i denne uge. God læselyst!

Prins Henrik gik bort i denne uge. Foran Amalienborg blev der fyldt med blomster og hilsener fra danskerne.
Prins Henrik gik bort i denne uge. Foran Amalienborg blev der fyldt med blomster og hilsener fra danskerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Ugens citat:

"Døden gør mig ikke bange, den er en obligatorisk passage. Jeg accepterer døden. Og skæbnen."

- Prins Henrik, 1934-2018.

Det er ikke til at komme uden om ugens store, sørgelige nyhed om prins Henriks død kort før midnat tirsdag den 13. februar. Danskerne kunne efterfølgende om morgenen askeonsdag læse nyheden om, at prinsen efter eget ønske vil blive kremeret og hans aske delvist spredt over farvandene og delvist blive nedsat i en urne i Fredensborg Slotshave.

Med dette sidste ønske bryder Prinsen markant med kongehusets begravelsestradition. Til gengæld er ønsket i tråd med den folkelige stemning: Sidste år blev hele 83 procent af dem, der døde, kremeret, og der vurderes at være op til 3000 askespredninger hvert år. Måske Prinsens valg af alternative gravskikke vil bidrage til den danske debat om begravelsestraditioner?

Prins Henriks bisættelse vil finde sted i kongehusets kirke, Christiansborg Slotskirke, tirsdag den 20. februar klokken 11. I dagene inden - den 17., 18. og 19. februar - vil danskerne kunne tage afsked med Prinsen, der skal ligge på castrum doloris i slotskirken. Derudover har Kirkeministeriet i et cirkulære meddelt, at folkekirkens over 2000 sognekirker skal ringe med klokkerne i en halv time før og efter bisættelsen.

Kald til bøn koster

Et ganske andet kald end kirkeklokker lød i Roskilde Domkirke sidste år, da medlemmer af foreningen Stop Islamisering af Danmark spillede et muslimsk bønnekald under en gudstjeneste ved biskop Peter Fischer-Møller. De var utilfredse med biskoppens opbakning til en ny, lokal moské, der kommer til at kalde til bøn fem gange om dagen. Men den demonstrative handling har nu resulteret i, at foreningen må hoste op og betale en bøde for den “kraftigt forstyrrende” afbrydelse af gudstjenesten.

Trætte konfirmander

Hjemmebagte boller, frugt og leg. Der må tages utraditionelle metoder i brug, når præsterne møder konfirmanderne i de sene eftermiddagstimer.

Efter folkeskolereformen i 2014 er konfirmationsforberedelsen nemlig mange steder blevet rykket fra de friske morgentimer til sidst på dagen. Det viser rapporten “Slår fundamentet revner?” fra Kirkeministeriet, og formand for Folkekirkens Konfirmandcenter stemmer i og konstaterer, at fundamentet rent faktisk har slået revner under konfirmationsforberedelsen: "For nogle præster var reformen et 'wakeupcall' (..), men flere udtrykker det med ordene, 'vi er blevet kørt over af skoleledelsen.'"

De forandrede arbejdsforhold mærker sognepræst Ulla Skou fra Rønne. Hun fortæller, at der er gået et skår af det faglige indhold, for når børnene er trætte, må barren sænkes.

Kirkelig succes i Viborg

Hvor tilfreds er du med dit stift? Meget, tilsyneladende, hvis du bor i Viborg Stift, som har fået en tilfredshedsscore på 79,3 procent i en ny undersøgelse. Den bygger på udsagn fra menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd, som har svaret på spørgsmål om, hvordan stiftet håndterer emner som løn, præsteansættelser og byggesager.

Der er også plads til viborgensisk lokalpatriotisme, når det drejer sig om kirkelige publikationer. Den seneste udgivelse af “Viborg Stiftsbog” får stor ros med på vejen og er ifølge avisens anmelder “på højde med relevante problemstillinger i nutidens liv, både menneskeliv og kirkeliv” - i skarp kontrast til det københavnske kirkeblad “Debatmagasinet,” der i sidste uge fik tørt på her i avisen.

Det skriver de andre:

Hvorfor dør religiøse mennesker sjældnere i trafikken, passer Gud på dem?
<em>Politiken</em>

Burkadebat: Formummelsesfrihed er også ytringsfrihed
<em>Information</em>

Efter svineri med pizza og øl: Domkirken vil ikke låne kirke og orgel ud til nordmænd
<em>Fyens Stiftstidende</em>