I fremtiden vil hjertepatienter, lungepatienter og andre syge mennesker ofte kunne droppe turen til sygehuset for at få behandling. For telemedicin, hvor patienten er hjemme, og lægen eller sygeplejersken er på sygehuset, bliver mere og mere udbredt.
LÆS OGSÅ: Hjertebehandling i dagligstuen
De seneste år har der været stribevis af mindre telemedicinske forsøg med fjernbehandling, der har til hensigt at spare flere hundrede millioner af kroner årligt ved at frigøre arbejdskraft. Forsøgene tæller blandt andet hjertepatienter i Svendborg, patienter med risiko for blodprop i Aarhus, og bornholmere, der har fået nyt knæ eller ny hofte. Og det er regeringens plan at brede de bedste projekter ud til national telemedicinsk behandling.
Men der er endnu ikke basis for, at de små projekter kan blive til store løsninger for hele landet. Det mener Ole Hejlesen, professor i medicinsk informatik ved Aalborg Universitet og Nationalt Center for Telemedicin i Norge. Han er med i styregruppen for TeleCare Nord, det hidtil største telemedicinske forsøg i Danmark, hvor patienter med lungesygdommen KOL fjernbehandles.
Der kører mange små telemedicinske projekter rundt i landet. De er ofte gode til at udvikle idéerne og give fingerpeg om, hvad der måske er værd at satse på. Men man er nødt til at lave et projekt på tværs af sektorer med rigtig mange patienter, hvis man skal se, om den telemedicinske behandling er god eller dårlig, siger Ole Hejlesen.
LÆS OGSÅ: Kvinderne ligger forrest, når det gælder lægebesøg på nettet
Om et år er der indsamlet nok data til at kunne sammenligne gruppen af patienter, der får den gængse behandling, med gruppen, der behandles med telemedicin.
Hvis det går bedre med økonomien og med patienterne, der behandles telemedicinsk, er der god grund til at bruge telemedicin i KOL-behandlingen fremover. Og så er der skabt en model, hvor vi kan udbrede behandlingen fra region til region og fra sygdom til sygdom.
Også Poul Jaszczak, formand for Lægeforeningens etiske udvalg, er kritisk over for regeringens planer.
Telemedicin er den rigtige udvikling. Derfor er det forbløffende, at projekterne ikke bliver til noget, siger han.
Selvom Poul Jaszczak ser en fremtid i telemedicin, er der også problemer:
Man skal sikre sig, at patienten har kontakt med den rigtige læge, og der ikke sker misbrug af informationerne. Og samtidig skal det stadig være muligt, at dem, der hellere vil have personlig kontakt med sundhedspersonalet, kan møde op og få det.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) erkender, at fokus skal skiftes til større forsøg:
Derfor har regeringen også som led i en national handlingsplan for telemedicin afsat 80 millioner kroner til konkrete projekter, hvor vi netop afprøver telemedicinske løsninger i storskala over længere tid. Forsøgene, der er sat i gang, involverer omkring 2000 patienter med blandt andet diabetes og KOL og aktører fra hele sundhedsvæsenet.