Professor: En coronavaccine skal udvikles hurtigt, men vi kan ikke slække for meget på sikkerheden

Det nytter ikke at gå for hurtigt frem med testningen eller kaste alle sikkerhedsprocedurer over bord, når forskere forsøger at udvikle en vaccine mod coronavirus, siger professor i regulering af biomedicin

Den nuværende krise kræver nogle ekstra hurtigere godkendelser af testprocedurer end normalt, mener professor, der forsker i regulering af biomedicin, Timo Minssen.
Den nuværende krise kræver nogle ekstra hurtigere godkendelser af testprocedurer end normalt, mener professor, der forsker i regulering af biomedicin, Timo Minssen. Foto: Bing Guan/Reuters/Ritzau Scanpix.

Er det ikke altafgørende at få en coronavaccine på markedet hurtigst muligt? Også selvom man måske bliver nødt til at skære et par hjørner af testproceduren?

Lige nu dør folk hver dag, flere lande er helt eller delvist lukket ned, og verdensøkonomien lider. Det kan derfor være fristende at mene, at der skal en vaccine på markedet - koste hvad det vil.

Så simpelt er det imidlertid ikke, forklarer professor Timo Minssen, der forsker i regulering af biomedicin ved Københavns Universitet. Det skal gå hurtigt, ja, men man kan ikke lade alle sikkerhedsprocedurer gå fløjten. Der er en grund til, at de er der, forklarer han og fortæller, hvordan det foregår, når forskere tester vacciner:

Efter de indledende studier forløber de kliniske forsøg typisk i tre faser. I fase et gives test-vaccinen til små grupper af mennesker. I fase to begynder man at give den til mennesker, der baseret på for eksempel alder og fysisk tilstand ligner de mennesker, som vaccinen er målrettet. I fase tre giver man den til tusindvis af mennesker, og den testes for effektivitet og sikkerhed.

Efter vaccinen er godkendt og taget i brug, følges den stadigvæk af forskerne, da en del eventuelle bivirkninger først viser sig, når en stor gruppe patienter har fået vaccinen ude i den virkelige verden.

Timo Minssen slår først og fremmest fast, at han er stor fortaler for vacciner – både generelt og når det kommer til coronavirussen.

”Modstand mod vacciner er til stor fare for folkesundheden,” siger han.

Udvikling af vacciner er – og bør – dog være en meget omhyggelig og forsigtig proces.

”For man udvikler noget, der skal gives til raske mennesker.”

Derfor er balanceringen af risici anderledes med vacciner, end når man forsøger at udvikle medicin til behandling.

”Når man udvikler medicin til nogle, der allerede er meget syge, og man forsøger at redde deres liv, når man afprøver medicinen, kan man tage større risici.”

Man kan som lægmand fristes til at tænke, at det også er værd at tage store risici i testningen af en coronavaccine. Det kan Timo Minssen dog generelt ikke anbefale, at man gør. Der er nemlig flere eksempler på, at det har givet bagslag at sende en vaccine for tidligt på markedet.

”Det gik for eksempel galt, da man i 1976 forsøgte at vaccinere et stort antal mennesker mod svineinfluenza. Sygdommen viste sig at være temmelig mild, men hundredvis af mennesker fik en sjælden nervesygdom som følge af vaccinen,” siger han og giver et andet eksempel:

”Og da man i en række europæiske lande i 2009 igen vaccinerede mod svineinfluenza, kom nogle til at lide af søvnsygdommen narkolepsi. Så man bør også under coronaepidemien være utroligt forsigtig med ikke at komme til at gøre skade på folk.”

Så selvom vi står i en alvorlig situation, nytter det ikke at presse en vaccine for hurtigt igennem?

”Det handler om balance. Vi skal være hurtigere, end vi plejer, og sætte alle vores ressourcer ind på at få en vaccine klar. Jeg mener, at den nuværende krise kræver nogle ekstra hurtige godkendelser af testprocedurer end normalt. Men jeg mener også, at de processer skal akkompagneres af meget strenge sikkerhedsprocedurer, og vi skal sætte høje standarder for, at dem, som melder sig som testpersoner, ved, hvad de går ind til.”

Især den sidste pointe er vigtig, understreger han.

”Det er altafgørende, at testpersonerne giver et informeret samtykke til at deltage. For det er ikke nødvendigvis uden risici at være de første, som afprøver en vaccine,” siger Timo Minssen og fortsætter:

”Nogle forskere er nervøse for, at nogle af de vacciner, man er ved at udvikle mod coronavirussen, kan medføre et sjældent medicinsk fænomen kaldet ’immune enhancement’, hvor man bliver endnu mere syg, når man så får virussen, end hvis man ikke havde fået vaccinen.”