Professor: Motion kan både forebygge og bremse flere kræftformer

Med tiden skal motion kunne doseres som medicin, lyder målet. Danske forskere er tilbageholdende

Beregninger fra Kræftens Bekæmpelse viser, at hvis alle danskere levede op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, vil vi blot se omkring 1 procent færre kræfttilfælde.
Beregninger fra Kræftens Bekæmpelse viser, at hvis alle danskere levede op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, vil vi blot se omkring 1 procent færre kræfttilfælde. Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix.

Forestil dig, at du kan undgå brystkræft ved at svømme et par gange om ugen. Eller mindske risikoen for at få et tilbagefald af tarmkræft, fordi du løfter vægte i 3 gange 10 minutter hver dag.

Det kan være den slags anbefalinger, som kan springe ud af et arbejde, som amerikanske forskere præsenterer i detaljer til efteråret. Det skriver Videnskab.dk.

»Jeg vil gerne fremhæve kræft i bryst, tyktarm og prostata. Her ser det ud til, at motion nedsætter dødsrisikoen med 30 procent eller mere, efter man har fået konstateret sygdommen,« sagde professor Kathryn H. Schmitz for nylig på en konference i Prag, som Videnskab.dk var inviteret med til.

»Vi taler altså ikke bare 1-2 studier; og der kommer mere og mere evidens til,« sagde Kathryn H. Schmitz, professor i folkesundhedsvidenskab ved det amerikanske universitet Penn State, på konferencen ECSS i Prag.

Motion mod særligt syv kræftformer

Motion dækker over mange forskellige aktiviteter. Det kan være sport eller aktiviteter i fritiden, det kan være gå- eller cykelturen til arbejde eller rengøring derhjemme.

Ifølge Kathryn H. Schmitz ser »almindeligt husarbejde« for eksempel ud til at forebygge kræft i bryst, tyktarm og livmoder.

Kathryn H. Schmitz har udgivet over 200 videnskabelige artikler om blandt andet motion og kræft. Hun står i spidsen for en arbejdsgruppe under American College of Sports Medicine (ACSM), som kommer med kræftanbefalingerne til efteråret.

Det er målet om noget tid at kunne fortælle kræftpatienter, præcist hvordan de skal motionere og hvor lidt de behøver at træne for at kæmpe mod lige præcis den kræftsygdom, de lider af.

Men allerede til efteråret er det planen at komme med samme type anbefalinger til, hvordan motion kan bekæmpe følgerne af kræftbehandling. Det kan være for eksempel være angst eller træthed, som tit følger i kølvandet på stråle- eller kemoterapi.

»Vi har stærk evidens for, at motion hjælper på blandt andet angst, depression og træthed, men vi leder efter den lavest mulige dosis motion, for kræftpatienter kan have svært ved at bevæge sig. Vi vil gerne kunne dosere motion ligesom medicin,« erklærede Kathryn H. Schmitz på konferencen i Prag.

Kræftens Bekæmpelse: Motion har kun lille betydning for kræft

Gitte Laub Hansen fra Kræftens Bekæmpelse kan »sagtens følge begejstringen« over, at det kan blive muligt at fortælle patienter, præcis hvor meget de skal motionere for at forebygge eller behandle en kræftsygdom.

Men der er nogle problemer, pointerer hun over for Videnskab.dk.

Vi har for eksempel et tyndt grundlag for at vide, hvor meget folk i mange studier reelt har motioneret. Studierne bygger som regel på folks egen rapportering, og de fleste af os er ret dårlige til at huske præcist, hvad vi har lavet tidligere – og vi vil helst fortælle, at vi har bevæget os lidt mere, end vi reelt har.

Et andet problem er ifølge Gitte Laub Hansen, at motions indflydelse på vores kræftrisiko er ganske lille i forhold til rygning, usund kost og overvægt. Beregninger fra Kræftens Bekæmpelse viser, at hvis alle danskere levede op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, vil vi blot se omkring 1 procent færre kræfttilfælde.

Kræftens Bekæmpelse anslår, at 100 danskere hvert år får kræft, fordi de bevæger sig for lidt.