Helgi Arnbjørn Fossádal

Fhv. museumsdirektør

Forhenværende museumsdirektør Helgi Arnbjørn Fossádal er oprindelig bankuddannet og var i 1960’erne og 1970’erne ansat i Sjóvinnubankin i Thorshavn og i Kjøbenhavns Handelsbank.

Siden blev han ansat af de færøske pengeinstitutter som projektleder til indførelsen af on-line-teknologi i pengeinstitutterne. Efter nogle år som systemchef var han medstifter og direktør for Fossbankin A/S indtil 1993. Han blev i 2003 museumsdirektør for Listasavn Føroya, Færøernes Kunstmuseum, hvor han virkede indtil 2011.

Helgi Arnbjørn Fossádal har blandt andet været medlem af bestyrelsen for Færøernes Kunstforening og Færøernes Kunstmuseum og har været aktiv ved konserveringen af altertavlen i Christianskirken. Desuden har han været redaktør af 30 kunstbøger om færøsk kunst.

Født: 19-10-1946

Uddannelse: bankuddannet

Profilartikler indlæses...