Joergen Leth er en dansk journalist, forfatter, tv- og filmmand, foredragsholder, cykelkommentator, digter

Jørgen Leth

Filminstruktør og forfatter

Jørgen Leth er en dansk journalist, forfatter, TV- og filmmand, foredragsholder, cykelkommentator, digter m.m. Hans karriere som journalist begyndte på dagbladet Aktuelt i 1959, og han var senere på Politiken. Han var i 1960'erne en del af avantgardemiljøet i København sammen med Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard m.fl., og han debuterede med digtsamlingen Gult Lys i 1962 og kortfilmen Stopforbud i 1963.

Jørgen Leth er desuden kendt for at have skrevet og instrueret over 40 spille- og dokumentarfilm. Tydeligst står hans antropologiske film, herunder hovedværket Det perfekte menneske, samt hans dokumentarfilm om cykelsporten, herunder Stjernerne og vandbærerne, En forårsdag i helvede og Den umulige time. Desuden har han instrueret film om bordtennis og den baskiske nationalsport pelota. I 1970'erne var han han desuden aktiv på filmfronten som konsulent for Kortfilmrådet (1971-1973) og programredaktør for Statens Filmcentral (1975-1977). I starten af 1990'erne blev Jørgen Leth folkeligt kendt som poetisk cykelkommentator på TV2 sammen med makkeren Jørn Mader.

Født: 14-06-1937

Uddannelse: Sml. litteratur (Aarhus Universitet, 1957-58), etnografi (Københavns Universitet, 1961-63)

Profilartikler indlæses...