Johannes Nørregaard Frandsen, Professor emer.

Johannes Nørregaard Frandsen

Professor emer.

Johannes Nørregaard Frandsen har skrevet sprogklumme i Kristeligt Dagblad siden 2000. Klummen har bolig på bagsiden af mandagsavisen som ”Liv i sproget”. Han har haft sit virke ved Syddansk Universitet i 40 år og senest som professor i dansk litteratur- og kulturhistorie og som leder af H.C. Andersen Centret. Han valgte at overgå til emeritus 1. september 2020, men er dog fortsat leder af projektet ”Danske Digterruter", ligesom han har sæde i en række bestyrelser. Han har skrevet mere end 150 videnskabelige artikler i danske eller internationale tidsskrifter og udgivet en lang række bøger som eksempelvis ”Kovendinger. Liv i sproget” fra 2016 samt ”Ugler i mosen. Naturliv i sproget” fra 2020 alle på Kristeligt Dagblads forlag. Desuden har han senest udgivet ”H.C. Andersen og rejsen” samt medudgivet værker som ”Mere end en skole: De danske efterskolers historie”, ”Hans Christian Andersen in China”, begge fra 2014 og ”Hans Christian Andersen in Russia” (2020).

Johannes Nørregaard Frandsen er en hyppig benyttet foredragsholder og desuden Ridder af Dannebrogordenen. Han arbejdede som ung i landbruget, men forlod erhvervet til fordel for uddannelse, der førte til kandidateksamen i nordisk sprog og litteratur fra Odense Universitet i 1980. Født 1950.

Født: 13-06-1950

Profilartikler indlæses...