Nina Tange, billedkunstner, teolog og fhv. lektor

Nina Tange

Billedkunstner, teolog og fhv. lektor

Nina Tange er teolog, tidligere lektor og præst. I 1980 blev hun cand.pæd. i kristendom/religion, og blev året efter ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor hun underviste på kandidatstudierne og på lærerkurser.

I 1990 tog Tange den teologiske paragraf 2-uddannelse ved Københavns Universitet og var fra 1991 henholdsvis præst og lektor på halvtid. Hun var præst i Osted Valgmenighed og senere Lynge-Vester Broby Sogne, og var desuden medlem af Det Religionspædagogiske Udvalg i Roskilde Stift. Fra 1985-2004 var hun næstformand i bestyrelsen for Religionspædagogisk Center på Frederiksberg. Hun havde sin afsked som præst i 2004 ved Esajas Kirke på Østerbro.

Ydermere har Nina Tange uddannet sig som billedkunstner på Københavns Universitet og Spektrum Kunstskole. Hendes værker er optaget af tilværelsens modsætninger lys og mørke, liv og død. Hun anvender et ekspressivt billedsprog i eksistentielle, religiøse billeder inspireret af det kristne tydningsunivers og i landskabsbilleder. I 2013 udgav hun digtsamlingen Forsoningen Kom om tabet af den elskede og forsoningsprocessen med vilkåret.

Født: 30-04-1939

Uddannelse: teologisk §2-uddannelse (Københavns Universitet, 1991), cand.pæd. (1980)

Profilartikler indlæses...