Ole Wæver, Centerleder og professor

Ole Wæver

Centerleder og professor

Ole Wæver er professor i international politik ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, grundlægger af forskningscentrene CAST (Centre for Advanced Security Theory, leder 2008-2013) og CRIC (Forskningscenter for løsning af internationale konflikter, centerleder 2013-). Internationalt er han især kendt for at skabe det sikkerhedsteoretiske begreb ”sikkerhedsliggørelse” (securitization) og som en af ophavsmændene til den såkaldte ”Københavnerskole” inden for forskningen i international politik. Udover sikkerhedspolitik og konfliktløsning har han i de seneste år arbejdet mest med religion, klimaforandringer og videnskabssociologi.

Ole Wæver har deltaget i udredninger og policyrådgivning indenfor sikkerheds- og forsvarspolitik, forskningspolitik og klimapolitik. Han har skrevet og redigeret omkring 25 bøger og udgivet artikler i de førende internationale tidsskrifter. Hovedværkerne er oversat til flere sprog, bl.a. kinesisk. Ole Wæver blev valgt ind i Videnskabernes Selskab i 2007

Født: 17-09-1960

Uddannelse: ph.d., dr.h.c..

Profilartikler indlæses...