Svend Loebner, journalist, forfatter og foredragsholder

Svend Løbner

Journalist, forfatter og foredragsholder

Svend Løbner er freelancejournalist med særlig interesse for menneskerettigheder og mødet mellem kulturer og religioner. Han er oprindelig uddannet i økumenisk teologi og virkede mange år som frikirkepræst, inden han uddannede sig i Analytisk Journalistik på Syddansk Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Detnne kombination blev til flere år med foredrag og kurser i kommunikation for flere end to tusind præster, menighedsrådsmedlemmer og kirkefunktionærer.

Siden 2013 har Svend Løbner arbejdet som freelancejournalist for hjælpeorganisationer, der arbejder på tværs af etniske, religiøse og andre skel. Han rejser jævnligt på reportagerejser til bl.a. Østafrika og Mellemøsten. Han er forfatter til en række bøger om kommunikation, kultur- og religionsmøde, bl.a. "Kristus i verdensreligionerne" (2009), interviewbogen "Mediepræster" (2014) og reportagebogen "Stemmer fra Tanzania" (2017). Han er desuden medforfatter til bogen "Flerkulturelle Rødder" (Dansk Psykologisk Forlag, 2012), redaktør på antologien "Livet før døden" (Unitas/Eksistensen 2012) og redaktionssekretær på antologien "Tro og videnskab" (Forlaget CKT, 2019). Desuden driver han Netmagasinet Sameksistens.

Født: 18-08-1957

Uddannelse: Journalistuddannet (Syddansk Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole)

Profilartikler indlæses...