Psykisk sårbare trives under coronakrisen

En større andel danskere med psykiske lidelser har oplevet at få det bedre under coronakrisen. Det viser flere undersøgelser, som dermed gør op med fortællingen om, at personer med psykiske sårbarheder har været særligt udsatte under nedlukningen

De adspurgte i en rundspørge foretaget af Outsideren berettede, at erfaringerne med psykisk sygdom havde rustet dem til at håndtere coronakrisen.
De adspurgte i en rundspørge foretaget af Outsideren berettede, at erfaringerne med psykisk sygdom havde rustet dem til at håndtere coronakrisen. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

”Det er lidt underligt at sige højt, men coronapandemien har været god for mig. Udfordrende, men på en god måde.”

Sådan lyder konklusionen fra 28-årige Maria Christiane Andersen Tamberg, når hun ser tilbage på det seneste års tid. Hun er diagnosticeret med ocd og Aspergers syndrom, og dermed er hun en del af den gruppe, der siden pandemiens udbrud hyppigt er blevet omtalt som ”særligt sårbar”. Med tiltagende isolation og uden hverdagens forudsigelighed frygtede fagfolk, at borgere som Maria Christiane Andersen Tamberg ville være i risiko for at udvikle angst, ensomhed og depression, og at en psykiatri-epidemi var under opsejling.

Erfaringen fra det seneste år har dog vist sig at være en ganske anden. En betydelig andel af dem, der er diagnosticeret med psykiske lidelser, oplever nemlig, at de under krisen har trivedes bedre end tidligere. Det konkluderer flere studier og undersøgelser. Bag en af dem står sundhedsantropolog ved Aarhus Universitet Gitte Vandborg Rasmussen. Som en del af Hope-projektet, der løbende har undersøgt danskernes adfærd under krisen, havde hun i foråret og sommeren 2020 kontakt til personer, der lider af blandt andet angst, adhd, autisme, skizofreni og bipolar lidelse. Og uden at sætte konkrete tal på fænomenet konkluderer hun, at størstedelen af de adspurgte overvejende har haft det bedre under krisen.

”Det har vist sig, at mange har oplevet corona-nedlukningen som en stor aflastning. Det gælder selvfølgelig ikke alle, men for mange har oplevelsen været dominerende,” siger hun om undersøgelsen af den første coronanedlukning.

Når der ikke findes studier fra den seneste nedlukning, skyldes det, at det er vanskeligt at drage konklusioner, så længe situationen står på.

Flere rundspørger fra sidste forår peger dog i samme retning. En af dem er foretaget af Foreningen Outsideren, der henvender sig til danskere med psykiske lidelser. I en rapport udarbejdet på baggrund af blandt andet en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens Facebook-følgere fandt man sidste år, at 60 procent psykisk sårbare oplevede at have haft det bedre siden nedlukningen. De adspurgte berettede, at erfaringerne med psykisk sygdom havde rustet dem til ikke at blive negativt påvirket af coronakrisen.

Men hvordan kan det være, at mange af dem, som eksperterne under pandemien har udtrykt allermest bekymring for, alligevel har vist sig at trives – og i flere tilfælde ligefrem forventer, at bedringen vil vare ved? Det kan undre, når tal på samme tid viser, at angst og depression er i vækst, som dagbladet Børsen i går kunne berette.

”De, som vi troede, var de svage, har vist sig at ligge inde med nogle ekstra ressourcer. En del har erfaringer med at leve i en usikker verden og har derfor en masse strategier, de har kunnet bruge i denne situation. Det har været en lettelse for dem at føle, at de passer bedre ind, og de fleste oplever, at de bedre kan leve op til samfundets krav,” forklarer Gitte Vandborg Rasmussen.

På tværs af undersøgelser lyder forklaringen, at nedlukningen har skabt tid, plads og ro til at opdage nye sider og evner hos sig selv, som tidligere er druknet i en krævende hverdag. Samtidig har mange i højere grad følt sig forstået af det øvrige samfund, der med corona-restriktioner og eksistentielle bekymringer pludselig har skullet kæmpe med de samme udfordringer, som psykisk sårbare altid har måttet tackle. Hos Foreningen Outsideren er formand Klavs Serup Rasmussen derfor heller ikke i tvivl om, at en væsentlig andel har fået det bedre. Til trods for den umiddelbare overraskelse giver det god mening, siger han.

”Vi ser meget tydeligt, at folk har oplevet nye og stærkere sider af sig selv, som måske kan være svære at få øje på, når alle går rundt og passer på én. Under pandemien har man måttet skabe sig sin egen tilværelse, og det har fået flere til at opdage, at de kunne mere, end de troede.”

Knap så overbevist er man hos Landsforeningen for psykisk sundhed, Sind.

”Jeg kan godt få øje på nogle forandringer, som principielt kan være nyttige for skrøbelige mennesker,” siger formand Knud Kristensen med henvisning til dem, der har haft gavn af en pause fra aktivering og jobcentre.

Han efterlyser et større datagrundlag at drage konklusioner fra, men er skeptisk over for, at coronakrisen generelt skulle have fået psykisk sårbare til at få det bedre. Han erkender dog, at det er vanskeligt at få et retvisende overblik.

”Hvis man har fået det godt, så ringer man jo heller ikke til Sinds rådgivning. Folk ringer, når de har det rigtig dårligt eller har konkrete problemer. Så derfor er den viden, vi har, skæv.”

Og netop den blinde vinkel er en del af årsagen til, at vi i Danmark har været for dårlige til at få øjnene op for, hvor mange psykisk sårbare der faktisk har trivedes under krisen, mener Klavs Serup Rasmussen:

”Mange af vores tilbud ser kun de tilfælde, hvor det virkelig går galt. Det er ligesom et værksted, der kun ser smadrede biler og til sidst tror, at alle biler ser sådan ud. Men det er bare ikke hele sandheden. For der er også biler derude, som kan køre.”

Selvom det ikke har fået meget opmærksomhed i den offentlige samtale, at mange psykisk sårbare har trivedes det seneste år, er filosof Søren Harnow Klausen fra Syddansk Universitet ikke overrasket over tendensen.

Hans forskning viser nemlig, at det samme gør sig gældende for ældre borgere, der ligesom mennesker med psykiske lidelser under nedlukningen er blevet opfattet som særligt sårbare. Det får Søren Harnow Klausen til at pege på, at det før krisen var vanskeligt at falde uden for normen.

”Samfundet har været indrettet af og tilpasset til mere udadvendte, præsterende og aktive personer. Men krisen har ændret spillereglerne og forholdene,” siger han og vurderer, at den positive udvikling vil kunne bevares efter pandemien.

Det kræver dog, at man ser på de konkrete erfaringer og gør op med hidtidige forestillinger om sårbarhed.

”Vi kan nu se, at selvom grundlæggende personlige træk som udadvendthed betyder meget for menneskers mulighed for at trives, så betyder omstændigheder og omgivelser mindst lige så meget. Det er karakteristisk, at man har omtalt nogle grupper som sårbare og dermed underforstået andre grupper som stærke. Vi har simpelthen haft en forestilling om, at det nærmest ligger i den enkeltes natur, om de kan klare sig eller ej. Men corona har vist, at det ikke er så simpelt,” siger Søren Harnow Klausen.

Liv&Sjæl side 6