oronavirus, smittefare, død, uvished og et konstant bombardement af dårlige nyheder om verdens tilstand gør i øjeblikket mange mennesker bekymrede.
For nogle kammer bekymringerne over og bliver til angst. Det skete for 27-årige Josephine Pagani:
"Dør jeg? Dør dem, jeg elsker? Har jeg coronavirus? Hvis jeg har coronavirus, sætter jeg så andres liv i fare? Vil sundhedssystemet hjælpe mig? Bryder det hele sammen?" spurgte Josephine Pagani, som har tre forskellige angstdiagnoser, sig selv, efter at Danmark lukkede ned.
"Den første uge turde jeg slet ikke gå ud - jeg blev fuldstændig overvældet af panik over at skulle gå udenfor en dør. Jeg blev bange for at røre noget, som andre havde rørt ved og fik somatiske symptomer (kropslige symptomer, red.). Jeg blev stresset, kunne ikke sove, blev hysterisk, kunne ikke spise og fik ukontrollable grådanfald," fortæller Josephine Pagani til Videnskab.dk.
I forskningslitteraturen er der indikationer, men ikke entydig evidens for, at massiv medieomtale af epidemier kan udløse sygelig angst for at være eller blive smittet med sygdomme.
Fra klinikken har psykolog Ditte Hoffmann også erfaringer med, at virusudbrud kan udløse sygdomsangst.
"Vi gennemgår altid patienternes historik, når vi starter et terapiforløb, og vi ser ofte, at en særlig begivenhed, for eksempel en epidemi, kan udløse helbredsangst flere år senere. Det har vi blandt andet set med SARS-udbruddet i 2002 og med svineinfluenza," siger Ditte Hoffmann til Videnskab.dk.
Hun har skrevet ph.d.-afhandling om behandling af helbredsangst og er psykolog på Klinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital.
Josephine Pagani er formentlig ikke den eneste, der i øjeblikket er ramt af corona-udløst angst:
Ifølge psykologi-forskere, Videnskab.dk har talt med, er der risiko for, at det kontroltab, vi alle er underlagt i øjeblikket, rammer mennesker med tendens til at bekymre sig særligt hårdt.
Nogle mærker måske allerede - ligesom Josephine Pagani - at bekymringerne er kammet over i angst.
For andre kommer angstreaktionen først, når samfundet åbner igen, forudser forskerne.
"Her og nu, mens vi står i pandemien, er der nok en del, som oplever at have angst, men hos nogle kommer reaktionen først senere," siger Ditte Hoffmann, som har forsket i behandling af helbredsangst - også kaldet sygdomsangst eller hypokondri.
Det er langt fra alle med angst, som har det sværere end normalt i den aktuelle coronakrise.
Nogle med angstdiagnoser trives højst sandsynligt med situationen, hvor alt er lukket ned, og hvor man skal holde sig på afstand af hinanden.
Men den lindrende fornemmelse er som at tisse i bukserne for at holde varmen, advarer Ditte Hoffmann. For når man undgår det, man er bange for, vedligeholder man angsten.
"I øjeblikket kan det virke beroligende, men beroligelsen er kortvarig. På lang sigt vedligeholder og forstærker det angsten konstant at beskæftige sig så meget med det, man er bange for," fortæller Ditte Hoffmann.
Josephine Pagani har fået styr på sin corona-udløste angst ved at tale med sin kæreste og bruge de redskaber, hun har fået i terapien.
Hun er nu i stand til at få hverdagen til at fungere, selv om coronapandemien endnu ikke er drevet over.
"Jeg forsøger at håndtere det rationelt. Min kæreste og jeg snakker om det, myndighederne melder ud, og jeg fokuserer på det, jeg ved, og ikke alt det, jeg ikke ved noget om," fortæller hun.
"Jeg har også lavet en huskeliste med ting, jeg kan gøre for at komme af med angsten. Listen tager jeg frem, når jeg kan mærke, at angsten er på vej."