Prøv avisen

Internettets algoritmer forstærker den sociale arv

Skolelærere må være opmærksomme på, at elever kan få forskellige søgeresultater på internettet, mener psykolog David Madsen. Arkivfoto. Foto: Steffen Ortmann/Ritzau Scanpix

I landets klasselokaler bruges der i stigende grad digital læring. Men internettets algoritmer kan resultere i, at fagligt stærke elever bliver stærkere, mens fagligt svage elever fastholdes på deres niveau

Hvis et barn fra en ressourcestærk familie søger på Google efter komponisten Beethoven, er der stor sandsynlighed for, at barnet i sin fremtidige færd på internettet også vil blive præsenteret for Mozart. Internettets algoritmer fungerer nemlig sådan, at de husker, hvad du tidligere har klikket på og tilpasser dine fremtidige søgeresultater derefter. Og det er jo fint, for på den måde kan algoritmer være med til at ramme vores interesser og udvide et barns kulturelle horisont.

Men det har også en slagside. For hvis et barn fra en ressourcesvag familie, der aldrig er blevet præsenteret for hverken komponister eller finkultur i bredere forstand, søger efter menuen på McDonald’s, vil algoritmernes mekanismer på tilsvarende vis sørge for, at barnet efterfølgende også bliver introduceret for, hvad man hos Burger King kan sætte tænderne i.

Internettets algoritmer kan således bidrage til enten at fastholde eller ekspandere et barns sociale arv, mener psykolog David Madsen, der er stifter af Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed.

”I så mange år har vi kæmpet for, at det i vores samfund er muligt at bryde med den sociale arv. Men alt det, vi har kæmpet imod, er nu ved at genindtræde,” siger han.

Han mener især, at problemet gør sig gældende i landets klasselokaler, fordi skoler i stigende grad anvender digital læring.

”Problemet er først og fremmest, at der blandt undervisere er manglende kendskab til, at de søgeresultater, eleverne får på nettet, er forskellige, fordi de baserer sig på elevernes søgehistorik. Hvis en elev kommer fra et ressourcesvagt hjem, vil informationerne, som han eller hun præsenteres for, derfor være begrænsede i forhold til den sproglige, kulturelle og faglige dannelse, der ellers kunne være sket”, siger han og tilføjer:

”Det er et vildt farligt spor at komme ind på, fordi skolen som institution har til opgave at sørge for, at både ressourcestærke og ressourcesvage børn får mulighed for at tilegne sig den samme viden og dannelse,” siger David Madsen.

Kan man forestille sig algoritmer, der ikke fungerer på denne måde? Ja, svarer Mikkel Thorup, der er professor i datalogi ved Københavns Universitet. Men det vil både være svært og farligt.

”For det første er det svært at forestille sig, at det ikke teknologisk vil være et skridt tilbage. I langt de fleste tilfælde er det lykkeligt, at algoritmer fungerer som de gør, fordi de tilpasser og sorterer den overvældende lange række af søgeresultater, vi ellers ville blive præsenteret for på nettet,” siger han.

Ifølge Mikkel Thorup er Google, Microsoft og de andre tech-giganter i vid udstrækning ærgerlige over den sociale slagside ved deres algoritmer. Han mener, at det er noget, der bør reguleres i loven, men pointerer, at det er en svær problemstilling:

”Prøv for eksempel at forestil dig lovgivning, der forbyder specifikke kombinationer af søgeord eller direkte vurderer, hvilke søgeresultater der skal sorteres fra. Det vil meget hurtigt komme til at ligne politisk censur,” fortæller Mikkel Thorup.

Bent Meier Sørensen, der er professor i organisationsfilosofi ved Handelshøjskolen i København (CBS) og forfatter til bogen ”Skærmens Magi”, er helt enig i, at algoritmer kan forstærke negativ social arv. Vi skal i det hele taget være bevidste om, hvilken magt vi giver de store tech-giganter, siger han.

”Ofte mener vi, at teknologi er neutral. Men det er vigtigt at huske, at teknologien kan være tendensbaseret. Hvis vi får én elev til at læse bedre, er det ikke utænkeligt, at det koster læring hos andre studerende, for hvem teknologien bliver anledning til afbrydelser og manglende fokus,” siger han.

Bent Meier Sørensens pointe er ikke, at skolerne skal stoppe med at bruge teknologi. Men vi skal være opmærksomme på, hvad digital læring fører med sig. Han nævner som eksempel, at udover at differentiere selve kvaliteten af læringen er digital læring også med til at individualisere undervisningen. Dermed risikerer man, at forholdet mellem eleverne, hvor de fagligt stærke elever kan fungere som læremestre for de mindre bogligt stærke, svækkes.

”Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i vores grundtvig-koldske skoletradition, hvor vi mødes ansigt til ansigt og italesætter samfundet og gruppen som noget attråværdigt. Og at vi fortsat støtter op om, at læring også er en kropslig og følelsesmæssig proces,” siger Bent Meier Sørensen.