Den moderne psykoanalyses forfader Sigmund Freud mente, at religion var et fantasiprodukt, som mennesket burde frigøre sig fra for at blive frit og selvstændigt.
Siden Freud har psykologer og psykiatere lidt af en vis berøringsangst over for det religiøse, men det har måske været en dårlig idé.
Det mener i hvert fald Niels Kjeldsen-Kragh, der er speciallæge i psykiatri og uddannet psykoterapeut. Psykologer og psykiatere skal nemlig beskæftige sig med det, der har mental betydning for mennesker, og herunder hører også troen:
"Religiøsitet er en del af mange menneskers livsforståelse og livsgrundlag på samme måde som deres forhold til deres forældre, deres forhold til deres kone, til døden, til fødsel, til alt muligt. Det er en del af det psykiske materiale, som mennesket nu er udstyret med, og bør behandles på lige fod med alle andre mentale foreteelser," siger Niels Kjeldsen Kragh.
Han mener, at religionen er blevet forsømt både i undervisningen og forskningen i psykologi og psykiatri. Men terapeuter kan også have private forbehold:
"Mit gæt er, at nogle terapeuter føler, at de ikke kan håndtere det med Gud og religion. Derfor vil de hellere overlade det til præsterne, fordi de føler, det er lidt for helligt, følsomt eller delikat."
Når terapeuten inddrager klientens religiøse tro, kan det hjælpe klienten til at forstå sin tro og dens psykiske udformning:
"Psykologen kan hjælpe vedkommende til at forstå, hvorfor han for eksempel tror på en meget autoritær Gud, eller hvorfor han er meget optaget af spiritualitet," mener Niels Kjeldsen-Kragh.
Det er dog ifølge Niels Kjeldsen-Kragh vigtigt, at terapeuten ikke siger, om der er en Gud eller ej:
"Vi ved ikke, om der er en Gud deroppe i himlen, men vi ved, at Gud har en plads inde i hovedet hos mange mennesker."
Dorte Toudal er en af de psykologer, der aktivt bruger sine klienters tro i sin praksis. Hun er med i sammenslutningen Kristne Psykologer og har skrevet ph.d. ved Syddansk Universitet om det psykologiske forhold mellem personlige kriser og religiøsitet. Hun mener, at troen er uomgængelig for psykologer.
"Hvis jeg har at gøre med en klient, der er bekendende troende og går i kirke og beder, eller hvis en kommer ind med et tørklæde på, så synes jeg, det giver sig selv, at troen skal spille en rolle i terapien," siger Dorte Toudal.
I sin psykologpraksis bruger Dorte Toudal blandt andet elementer fra meditationsteknikken Christfulness, der er en kristen udgave af den populære meditationsteknik mindfulness. Hvis en klient er meget stresset med voldsomme fysiske symptomer som vejrtrækningsproblemer, kan Dorte Toudal læse nogle skriftsteder op og lade klienten "være i det". Hvis en klient er depressiv, kan hun bruge teknikken "Kærligt tilbageblik", hvor man dvæler ved tidligere positive hændelser i klientens liv. Der er dog en grænse for, hvilke kristne praksisser Dorte Toudal som fagpsykolog kan bruge:
"Jeg beder ikke for folk, for det kan blive noget rod. Det er ikke, fordi jeg ikke tror på, at det kan være godt at bede, men nogle gange kan en højrøstet håndspålæggelsesbøn få en lidt manipulerende tone, så det ville jeg aldrig gøre."
For Dorte Toudal er det vigtigste som kristen psykolog at gøre op med Freuds klassiske religionsskepsis:
"Klassisk psykoanalyse ville sige, at religion er en forsvarsmekanisme. De siger, at religion er et udtryk for psykisk usundhed. Jo mere sund du bliver, jo mindre religiøs bliver du. Men det, mener jeg, passer ikke. Mennesket kan godt være psykisk sundt og have en religiøs livsorientering."