QUIZ: Poesi fra Koranen eller Bibelen?

Poesi: natur er en fælles poetisk reference i begge hellige skrifter. Maleri: Caspar David Friedrich: Kvinde ...

Poesi: Natur er en fælles poetisk reference i både islam og kristendommens hellige skrifter. Maleri af Caspar David Friedrich: Kvinde foran den nedgående sol. Foto: Wikimedia Commons

Både islams koran og kristendommens bibel er hellige skrifter, som er fyldt med guddommelig poesi, og flere passager bærer præg af en decideret poetisk bevidsthed. Alverdens digtere har ladet sig inspirere af begge skrifters poetiske billeder. Test dig selv, om du kan gætte, hvilke smukke ord der er fra Koranen og hvilke der er fra Bibelen. For at se citaternes ophav, tryk "se svar"

1. Sol

"Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte”

2. Herre!

”Lovpris din Herres navn, Den Højeste, Han, som skaber og former, som måler og tilmåler, som lader græsgangene grønnes, og så gør dem til sortsvedne strå”

3. Måne

”Ved solen og dens morgenskær, ved månen når du følger den, ved dagen, når du lader den skinne, ved natten, når den dækker den til!”

4. Herre!!

”Vær mig nådig, Herre, jeg sygner hen, mine ledemod skælver, læg mig!”

5. Fugl

”Jeg tager min tilflugt til Herren! Hvor kan I sige til min sjæl: Fly som en fugl til bjergene!”

6. Veninde

"Hvor er du fager, min veninde, hvor er du fager!"

7. Have

”Træd ind i Min have!”

8. Kvindens hals

”Om hendes hals er et reb af palmefibre”

9. Bier

”Din Herre åbenbarede for bierne: ”Tag bolig i bjergene, i træerne og i det, som de bygger!

10. Småfrugter

”Figentræets småfrugter svulmer, vinstokken blomstrer, udspreder duft"

11. Vold

”Se, jeg skriger: Vold!”

12. Kinden mod jorden

”De falder ned med kinden mod jorden og græder; den gør dem endnu mere ydmyge"

13. Ingen angst

”Ham, der giver dem at spise, når de er sultne, giver dem tryghed, når de er bange"

14. Blide kvinder

”Blide kvinders hænder kogte deres børn”

15. Jomfruer

Og også jomfruer med store, sorte øjne, som skjulte perler"

16. Skønne sko

”Hvor skønne er dine trin i skoene, du ædelbårne!"

17. Ligge sammen

”På rigt broderede lejer skal de ligge, lænet tilbage over for hinanden”

18. Tomhed

”Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed!”

19. Ingen frygt

”Frygt ikke, du lille hjord!"

20. Æslet

”Gå med afmålte skridt, og tal med sænket stemme! Den hæsligste stemme af alle er æslets"