Ønsker De Radikale at slippe af med 24-årsreglen for par og tilknytningskravet til Danmark for at kunne blive familiesammenført hertil?
En artikel i Berlingske torsdag lagde op til, at partiet nu de facto opgiver at få lempet de stramninger, som VK-regeringen indførte i 2000’erne. Gruppeformand Christian Friis Bach sagde til avisen, at udlændingepolitikken er stram og retfærdig, og at den politik skal fortsættes efter valget, hvis SR-regeringen bevarer magten.
Det fik flere kritiske røster frem i det radikale bagland, hvorefter Friis Bach gik på tv for at korrigere historien. Jo, partiet er skam principielt fortsat imod både 24-årsregel og tilknytningskrav. Vælgerne må bare forstå, at det ikke bliver et ultimativt radikalt krav til regeringssamarbejdet med Socialdemokraterne for den kommende valgperiode. Man skal ikke love noget, man ved, man ikke kan holde, lyder moralen.
Men hvorfor kaster De Radikale sig overhovedet ud i den halsbrækkende, udlændingepolitiske linedans, netop som sommerferien for alvor er ved at indfinde sig? Hvorfor opsende en så eksplosiv prøveballon, som man kaldte det for år tilbage?
Svaret skal findes hos Socialdemokraterne. Her er der en udtalt frygt for, at udlændingetemaet igen kommer øverst på mediernes dagsorden, efterhånden som valgkampen intensiveres. Økonomien er i bedring, og derfor kan det politiske fokus let flyttes tilbage til værdipolitikken, som tilfældet var i VK-regeringens første år under statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
Desuden er stramninger af udlændingepolitikken et af de få emner, som blå blok står nogenlunde samlet om, og den store tilstrømning af flygtninge fra især Syrien vil i sig selv øge den offentlige interesse.
Socialdemokrater er ubehageligt til mode ved tanken om de borgerliges kommende ”skræmmekampagne” om, at regeringen har slået dørene op på vid gab for øget indvandring. Derfor prøver man ihærdigt at cementere billedet af, at udlændingepolitikken i dag er præcis lige så stram, som den var i 2010 under VK-regeringen.
I socialdemokratisk optik ville det være ødelæggende for regeringens overlevelseschancer, hvis De Radikale gik ud med højrøstede krav om flere lempelser af udlændingepolitikken i næste valgperiode, for eksempel af 24-årsreglen og tilknytningskravet.
Så meget desto større er den socialdemokratiske lettelse nu over det radikale budskab om, at partiet ikke vil foretage sig noget i den retning. Man skal nok stå last og brast med Socialdemokraterne om udlændingepolitikken, både i går, i dag og i morgen.
De Radikales risiko er, at nogle af partiets vælgere går hen, hvor de kan få den rene vare, for eksempel til SF eller Uffe Elbæks radikale udbryderparti, Alternativet - i fald det skulle nå at blive opstillingsberettiget inden valget.
Men måske er det en unødvendig risiko at løbe. Noget tyder nemlig på, at udlændingepolitikkens betydning for, at vælgerne generelt er rykket til højre, er overdrevet.
Adjunkt Christoph Arndt fra Statskundskab ved Aarhus Universitet har i et stort forskningsprojekt undersøgt udviklingen i de europæiske socialdemokratiske partier. En af konklusionerne i hans projekt er, at indvandrerpolitikken spillede en mindre rolle for vælgerflugten fra Socialdemokraterne i 2001, end man tidligere har regnet med. Vælgerne var nemlig først og fremmest utilfredse med Nyrup-regeringens socialpolitik i 1990’erne.
"Man snakker ofte om, at valget i 2001 handlede om indvandringsspørgsmålet, og det spillede bestemt også en rolle, men når man kigger nærmere på tallene, kan man se, at de vælgere, der flygter fra Socialdemokraterne og hen til Dansk Folkeparti og Venstre først og fremmest er utilfredse med Nyrup-regeringens velfærdsreformer. Indvandringsspørgsmålet forstærker bare den vælgerflugt," sagde Christoph Arndt for nylig til hjemmesiden Videnskab.dk.
Det var altså særligt efterlønsreformen og afkortningen af dagpengeperioden, der fik de socialdemokratiske kernevælgere til at vende partiet ryggen.
Parallellerne til dagens situation er slående. Ganske vist var det VK-regeringen, der tog initiativ til tilbagetrækningsreformen og til yderligere at afkorte den maksimale dagperiode i 2011, men Socialdemokraterne og SF er blevet bebrejdet deres løftebrud ved at have accepteret de to reformer og for selv at have gennemført andre skrappe, socialpolitiske former.
Så Socialdemokraterne og De Radikale ser formentlig udlændingepolitiske spøgelser forud for næste valg. De største trusler mod de to partier ligger et andet sted.