Prøv avisen

Winkel Holm: En angrende synder må man tage alvorligt

"Den aktuelle afgørelse fungerer som brandslukning i en konkret sag, men den løser ikke folkekirkens problem med en løs og humanistisk teologi, som er undergravende for forkyndelsen af kristendommen herhjemme", siger Katrine Winkel Holm. Foto: Sophia Juliane Lydolph

Men det klinger unægteligt hult, når Per Ramsdal ændrer syn på opstandelsen i løbet af få uger, mener Katrine Winkel Holm

Der er nu faldet dom i sagen om Per Ramsdal, der beholder sit embede som præst i folkekirken, mod at han deltager i et mentorforløb, hvor fortolkninger af de kristne skrifter er på dagsordenen.

Beslutningen er taget af Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, efter at Per Ramsdal har undskyldt sine kritiske udtalelser om Jesu fysiske opstandelse og andre dele af den apostolske trosbekendelse.

”Det virker utroværdigt, at en mangeårig præst ændrer holdning til noget så fundamentalt i kristendommen som opstandelsen på få uger. Men en angrende synder må man jo tage alvorligt".

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Katrine Winkel Holm, teolog og medredaktør af Tidehverv. Hun undrer sig samtidig over, at Per Ramsdal kun tager klart afstand fra sine udtalelser om nødløgn, men ikke forholder sig direkte til sin manglende tro på en fysisk opstandelse, som han har udfoldet i flere interviews.

Læs Kristeligt Dagblads interview med Per Ramsdal om præsters trosfrihed
 
"Ramsdal bekræfter sit præsteløfte, og det er udmærket, selvom det unægteligt klinger lidt hult. Skal man være kynisk, kunne man godt få den tanke, at Ramsdal er blevet bange for at miste sit embede. Han optræder ikke ligefrem som en Luther i Worms, der står ved sine ord", siger Katrine Winkel Holm.

Men selvom Per Ramsdal nu trækker i land, så er han eksponent for en teologi, som er udbredt i folkekirken, mener Katrine Winkel Holm.
 
"Den aktuelle afgørelse fungerer som brandslukning i en konkret sag, men den løser ikke folkekirkens problem med en løs og humanistisk teologi, som er undergravende for forkyndelsen af kristendommen herhjemme", siger hun.
 
Derfor håber hun også, at Ramsdal-sagen kan bruges til en form for teologisk selvbesindelse, som ifølge hende er nødvendig, hvis folkekirken ikke skal miste sin troværdighed.
"Ramsdals teologi er et sygdomstegn, men det skal overvindes med teologiske midler, ikke med afskedigelser", siger hun.

Hans-Ole Bækgaard, der er formand for Indre Mission, betegner biskoppens afgørelse som ”forventelig”. Han bemærker i biskoppens udtalelse, at man gerne vil fastholde kirken på sit bekendelsesgrundlag, men han savner en tydeliggørelse af, hvordan man forstår Kristi opstandelse frem for at betone kirkens vide bekendelsesgrundlag.

”Per Ramsdal vil gerne leve op til sin fortolkningspligt, men det er meget luftigt, for hvad er en fortolkningspligt? Hele den grundlæggende diskussion i folkekirken er ikke afklaret med det her udfald. Man forsøger at redde folkekirkens troværdighed, men det siger alligevel ikke noget om, hvorvidt en præst skal tro, at Kristus rent konkret historisk er opstået fra de døde."

Trods kritikken er Hans-Ole Bækgaard tilfreds med biskoppens håndtering af Per Ramsdals ”nødløgn” ved begravelser.

”Umiddelbart er det svært at se, hvordan det skulle kunne tackles anderledes, og jeg synes, at biskoppen har forholdt sig ud fra, hvad der er gængs i folkekirken i dag. Men det havde været befriende for fortolkningsmiljøet i folkekirken, hvis vi havde fået en afklaring af grænser for den såkaldte fortolkningspligt,” siger Hans-Ole Bækgaard.

Han håber, at Ramsdal med tiden vil vende sig mod en sand bibelfunderet trosbekendelse frem for den trosbekendelse, han selv har formuleret.