Reformationen og kvinderne: Hvorfor er vi ligestillede?

Hvordan har Reformationen påvirket vores samfund? I en række artikler har vi bedt danske forskere forholde sig til, hvilke aftryk Reformationen har sat på vores liv, kultur og samfund. Her er det ph.d. i historie Torben Svendrup

I forhold til spørgsmålet om ligestilling var Reformationen et tilbageskridt for de danske kvinder. Ligestillingen kom til Danmark af andre årsager, forklarer Torben Svendrup, historiker og ph.d.
I forhold til spørgsmålet om ligestilling var Reformationen et tilbageskridt for de danske kvinder. Ligestillingen kom til Danmark af andre årsager, forklarer Torben Svendrup, historiker og ph.d. . Foto: Polfoto.

Skyldes ligestilling mellem kønnene Luther, eller er ligestillingen sket på trods af ham?

På de tre områder ”den arbejdende kvinde,” ”ægteskab og seksualitet” samt ”troldkællinger (hekse)” oplevede kvindekønnet en række markante ændringer i tiden omkring Reformationen forhold til, hvordan livet var i senmiddelalderen (ca. 1300-1500).

I senmiddelalderen havde kvinder været en del af arbejdsmarkedet. Det var kvinder, der stod for en væsentlig del af handelslivet. Kvinder arbejdede selvstændigt som håndværkere, og der var kvindefag som "ølkoner".

I tiden efter Reformationen blev kvinderne trængt væk fra handel og gik fra at være selvstændige ølkoner til at blive øltappersker. Politisk havde enkedronninger deltaget i styret på vegne af deres mindreårige kongesønner, men efter Reformationen blev forholdene ganske anderledes. Da Frederik 2. døde i 1588, var det ikke Christian 4.’s mor Sophie, der fik sæde i formynderregeringen. Man ville ikke have en kvinde med i rigets styre.

På det økonomiske område blev det heller ikke bedre. Der er ingen tvivl om, at kvindelivet kunne være hårdt både før og efter Reformationen.

Inden Reformationens indtog var kvinden langt fra umyndiggjort. En ægtemand kunne i henhold til landskabslovene ikke bare sælge den jord, som hustruen havde bragt ind i et ægteskab. Ville han sælge noget af hendes jord, skulle han kunne stille sikkerhed i lige så god jord. En kvindes jord blev ikke en del af mandens ejendom.

Men det ændrede sig med Reformationen. Danske Lov af 1683 gjorde op med dette princip. Loven gjorde ægtemanden til hustruens værge med fuld råderet over fællesboet. Men kvinden blev ikke kun umyndiggjort i forbindelse med ejendom, for i det senmiddelalderlige samfund havde kvinder kunnet stille på tinge og forvalte familiens ejendom og rettigheder. Efter Reformationen krævede sådanne dispositioner særlig tilladelse fra kongemagten, og i tiden efter Danske Lov blev denne mulighed atter begrænset.

På det seksuelle område oplevede kvinderne, at der blev indført strenge straffe for uægteskabelig sex. Kvinder skulle nu sækkes for hor - og det bogstaveligt talt: De blev puttet i en sæk, smidt i vandet og druknede. Også ved sex mellem personer, hvor ingen af de aktive parter var gift (lejermål), kunne kvinder nu risikere at blive straffet. Samtidig vendte man sig voldsomt mod de prostituerede, hvor man krævede, at kongen skulle straffe disse kvinder hårdt. Det var slut med middelalderens frisind. Luther ville opfatte vor tids seksuelt aktive kvinder som en hilsen fra djævelen. Samtidig med dette kom der gang i hekseforfølgelserne, der toppede under Christian 4.

Jeg opfatter i høj grad Reformationen som et maskulint projekt. Den nye teologi blev skabt af mænd. Det medførte, at man fjernede mange af de feministiske dele af troen, for eksempel kvindelige helgener. Med lukningen af klostrene var kvinder blokeret for at vælge andre veje end ægteskabet. Kvinden blev fjernet fra alt akademisk arbejde. Og det kom først igen, da kvinder i slutningen af 1800-tallet fik adgang til Københavns Universitet.

Reformationen var et tilbageskridt for de danske kvinder. Ligestillingen kom til Danmark af andre årsager: oplysningstid, naturvidenskab og oprør mod den konservative kirke.