Prøv avisen
Reformationen

Reformationen og sproget: Hvorfor taler vi dansk?

Præsternes talesprog blev efter Reformationen løftet fra danske dialekter til en overregional norm - og det blev en vigtig forudsætning for nutidens rigsmål. Foto: NIMA STOCK

Hvordan har Reformationen påvirket vores samfund? I en række artikler har vi bedt danske forskere forholde sig til hvilke aftryk, Reformationen har sat på vores liv, kultur og samfund. Her er det dr.phil. og ledende redaktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Marita Akhøj Nielsen

For os i dag er det en selvfølge, at vi taler dansk i Danmark. Sådan var det ikke for 500 år siden.

Dengang blev der naturligvis også talt dansk i Danmark, men det lød meget anderledes end i dag, blandt andet fordi alle talte dialekt. Der var nemlig ikke noget fælles rigsmål. Og dansk var ikke det eneste sprog, der blev brugt af danskere i Danmark. Latin var kirkens og de lærdes sprog, på skrift og i tale. Mange af landets indbyggere havde slet ikke dansk som modersmål, men norsk, islandsk, færøsk og plattysk. Plattysk er det gamle modersmål i Nordtyskland, og op til Reformationen var det handelssproget i hele Østersøområdet. I de danske købstæder talte man lige så meget plattysk som dansk, og i hertugdømmerne dominerede plattysk.

I kongeriget var dansk hovedsproget. Lovene og de officielle skrivelser til indenrigs brug var på dansk, og der var en righoldig dansk litteratur. Den omfattede mange religiøse tekster, blandt andet viser til Jomfru Maria, prædikener og dele af Bibelen. På dansk har vi de afsnit, der blev prædiket over, og de første 12 bøger i Det Gamle Testamente. Principperne for bibeloversættelse var forskellige fra dem, vi kender i dag. Nogle af oversættelserne var nærmest frie genfortællinger, andre lå så tæt op ad den latinske original, at de næsten er uforståelige.

Luther opfattede Bibelen som den eneste kilde til viden om Gud. Derfor var det nødvendigt at oversætte først og fremmest Det Nye Testamente til et sprog, som folk forstod. Hans egen oversættelse er tæt på dagligdagens talesprog, og da den kom i 1522, blev den en sensation. Snart fulgte oversættelser til andre sprog, og dansk var blandt de tidligste. Allerede i 1524 udkom den første danske oversættelse af hele Det Nye Testamente.

Lige så epokegørende var det, at Luther skabte menighedssalmer på modersmålet. I Danmark sang de lutherske menigheder danske salmer i hvert fald i årene herefter. Nogle var oversat fra tysk, andre digtede Hans Tausen og de andre danske reformatorer selv. Også nogle af de gamle katolske viser blev omdigtet i luthersk form, for eksempel ved at erstatte "Maria" med "O Jesus". Fra slutningen af 1520'erne blev der trykt flere danske salmebøger og oversættelser af centrale skrifter i Det Gamle Testamente.

I 1550 fik vi for første gang hele Bibelen på dansk, Christian III's Bibel. Den fik enorm betydning for det danske sprog, både på skrift og i tale. Mange udtryk bruger vi stadig, som de blev formuleret i Christian III's Bibel, for eksempel »du skal elske din næste som dig selv«, og »man tænder ikke et lys og sætter det under en skæppe«.

Reformationstidens salmer blev samlet i Danmarks første autoriserede salmebog fra 1569, udarbejdet af Hans Thomissøn. Her er alle salmer forsynet med melodier, og mange er stadig i brug. Både sproget og melodierne er løbende blevet moderniseret, men Thomissøns salmebog er fortsat grundstammen i den danske salmeskat.

Reformationen er også en vigtig forudsætning for det danske rigsmål. De kommende præster talte dialekt hjemme, men under deres uddannnelse mødte de kammerater med andre dialekter, og når de blev præster, skulle de forkynde for menigheder, der tit talte en anden dialekt end deres egen. På den måde er præsternes talesprog blevet afslebet i retning af en overregional norm, og allerede 50 år efter Reformationen blev erfarne prædikanters talesprog fremhævet som et forbillede. Dermed blev det en vigtig forudsætning for nutidens rigsmål.