På havevandring hos Solkongen

Denne sommer er der mulighed for at opleve en fantastisk vandballet, når fontæner og springvand ved Versailles-slottet springer under ledsagelse af barokmusik

55 fontæner, herunder også det berømte Latona-springvand (billedet), vil hver weekend og om tirsdagen springe ved Versailles-slottet. ”Den store vandballet” var i datiden kun forbeholdt Solkongen og hans gæster, men denne sommer vil det spektakulære show, der afvikles under ledsagelse af musik, også kunne ses af de tusinder af turister, der besøger slottet.
55 fontæner, herunder også det berømte Latona-springvand (billedet), vil hver weekend og om tirsdagen springe ved Versailles-slottet. ”Den store vandballet” var i datiden kun forbeholdt Solkongen og hans gæster, men denne sommer vil det spektakulære show, der afvikles under ledsagelse af musik, også kunne ses af de tusinder af turister, der besøger slottet. . Foto: Scanpix.

”Versailles var en have, før det blev et slot, en fest, før det blev en have, og en nat, før det blev oplyst af tusind sole. Vil man forstå Versailles, bør man først vandre i dets haver.”

Den, der skrev disse ord, er i dag glemt, men citatet har overlevet som en hyldest til Solkongens have. I dag er det sædvanligvis slottet og dets overdådigt udsmykkede sale, der er hovedattraktionen for de besøgende. Og med god grund. Pragtslottet med 2300 rum, hvoraf de 1000 er museumssale og åbne for publikum, er et af de mest imponerende i Europa.

Ludvig den Fjortende satte Frankrigs førende kunstnere og håndværkere til at omdanne et lille beskedent jagtslot til et imponerende magtsymbol. Men det var haven og springvandene, som for alvor havde hans interesse.

Kongen var brændende interesseret i hydraulik, og han ville have en have, der kunne slå både den franske adel og udenlandske monarker med benovelse. Statuer skulle der være, af græske guder og i særdeleshed Apollon, lysets gud, som Solkongen identificerede sig med. Men også bassiner og springvand, en overflod af rislende fontæner. Parken om Versailles har talt helt op til 1400 fontæner og springvand, der rislede som et sagte akkompagnement, når kongen gik forbi.

Under Solkongens faste daglige havevandring skulle springvandene springe, når han nærmede sig, og holde inde, når han var nået forbi. Kun kongen og hans nærmeste følge eller udenlandske gæster skulle nyde ”Les grandes eaux”, som denne især for datiden enestående vandballet blev kaldt.

Det er netop dette skuespil, som nutidens besøgende kan overvære på bestemte dage sommeren over i en helt særlig iscenesættelse, der ville have behaget Solkongen.

Hver weekend frem til oktober og hver tirsdag frem til den 24. juni byder Versailles slotspark på ”Les grandes eaux musicales”, hvor 55 fontæner fordelt over den 850 hektar store park ”sættes under vand”, som det hedder, når springvandene springer under musikalsk ledsagelse af barokkens franske mesterværker.

Solkongens hofkomponist, Lully, men også samtidige komponister som Desmarest og Rameau genlyder i de såkaldte Bosquets, de små havetableauer omkring de forskellige springvand, som er spredt over hele parken. Apollon-badet med dets klippeformationer omkring en skovsø, eller Balsalens have hvor vandet risler ned ad et amfiteater mod en scene af vand, eller Bosquet des Trois Fontaines med sine tre niveauforskudte fontæner, bliver alle til små, grønne og naturlige koncertsale, hvor barokkens toner genskaber Solkongens univers. Og de store springvand som Den Store Kanal, Fontaine du Miroir eller Neptunspringvandet sublimeres, når vandet danser ballet til barokkens franske mesterværker.

Denne musikalske havevanding får en ganske særlig dimension, når tusmørket og sommernatten lægger sig over parken, og fontænerne iklædes gevandter af lyseffekter og subtile farvespil. Hver lørdag mellem juni og september åbnes Versailles park for ”Les Grandes Eaux Nocturnes”, et raffineret totalteater, hvor de enkelte haver stadig har barokmusikken som bagtæppe men også lyseeffekter og modernelasereffekter, især over Kollonadehaven. Forestillingen afsluttes med et festfyrværkeri over Grand Canal-bassinet.

Les Grandes Eaux, fontænernes og springvandenes dans, blev første gang opført i 1666. Ludvig den Fjortende havde sat Europas dygtigste fontænekonstruktører til at designe det imponerende net af springvand i parken, som har talt helt op til 1400 springvand. Når alle sprinvand virker, forbruger de tilsammen 6500 kubikmenter vand i timen, og det var en teknisk og hydraulisk kraftpræstation at sikre vandforsyningen til Versailles springvand.

Slottet og parken ligger i det, der dengang var et sumpområde uden rige vandårer. Solkongen kæmpede med sin finansminister, Colbert, om finansieringen af akvædukter og andre kæmpemæssige ingeniørværker, men også med sin militæringeniør, Vauban, der nu og da måtte lægge forstærkningen af forsvarsværkerne langs de franske grænser til side for at supervisere kongens og fontæneteknikernes undertiden vidtløftige ideer.

For eksempel blev tanken om at lede vand fra Loire-floden over 100 kilometer væk til Versailles opgivet efter pres fra Vauban. I dag fungerer parkens springvand med et lukket vandkredsløb.

I alt slugte parken en tredjedel af de samlede udgifter til den gigantiske forvandling af det beskedne jagtslot uden for Paris til det triumferende franske monarkis pragtresidens. Godt 100 år senere skulle det overdådige slot blive et af symbolerne på kongens ligegyldighed over for det lidende og sultende folk bag Paris bymure og en af tændstikkerne til den franske revolution.

Men i 1684, da byggeriet var afsluttet, var Versailles symbolet på den franske konges enestående magt i Europa. Kulturelt og politisk var Frankrig Europas tyngdepunkt, og det blev skåret ud i marmor og prægtige træsorter i det nye pragtslot. Fontænerne og springvandene i den kæmpemæssige park skulle også illustrere det franske monarkis tekniske overlegenhed ud over at fornøje kongen.

Solkongen og det franske hof blev normsætteren for kongehusene i hele Europa, og det gjaldt også parken , som blev anlagt af havearkitekten Le Notre, faderen til den geometriske, strengt symetrisk anlagte franske havekunst, som derefter blev idealet for de europæiske monarkers slotsparker.

Mellem 1772 og 1774, endnu før slottet var færdigbygget, nedskrev Ludvig den Fjortende selv den ideelle rute gennem parken, som han mente gav det bedste, mest imponerende og majestætiske indtryk af hans have. Den som datidens udenlandske gesandter skulle følge.

I dag kan man følge sine egne lyster og instinkter gennem Versailles-slottets park. Men man følger alligevel i Solkongens fodspor.