Gotik og bindingsværk i Freiburg

En af Tysklands fornemste domkirker overlevede Anden Verdenskrigs bombardementer i Freiburg, hvor det meste af den gamle by er genopført

Domkirken i Freiburg er byens største turistattraktion.
Domkirken i Freiburg er byens største turistattraktion. . Foto: Scanpix.

I Tysklands såkaldte ”tre-lande-hjørne” ligger Freiburg, en af landets rigtig gamle byer, der emmer af historie og tradition. Herfra er der blot fire kilometer til den franske grænse og 42 kilometer til den schweiziske i dette sydvestligste hjørne af Forbundsrepublikken, og Freiburg ligger lige på ruten, hvis man i bil er på vej til Frankrig eller længere sydpå, ligesom store internationale toglinjer løber gennem byen. På banegården står de franske TGV-toge og brummer med næsen mod syd.

Med sin gamle bykerne er Freiburg en turistby, der tiltrækker mere end tre millioner besøgende årligt. Den er også en meget ung by: af byens godt 200.000 indbyggere er hele 30.000 studerende. Byen er nemlig fuld af alle slags højere læreanstalter.

Freiburg findes omtalt første gang allerede 1008. Med sin placering i et mellemeuropæisk vejkryds har den været frygtelig hærget af krige op gennem historien, ikke mindst 30-årskrigen trak hårdt og flere gange hen over byen. Byen er stadig overvejende katolsk med et reformeret opland. Under Anden Verdenskrig blev Freiburg udsat for heftige bombardementer, ja, den var den første tyske by, som blev bombet, nemlig af Luftwaffe allerede i 1940. Piloterne troede, de var over en fransk by.

Senere skulle allierede luftflåder lægge 95 procent af Freiburg i ruiner, så man må leve med, at de fleste af bykernens smukke gamle huse er tro kopier, opført efter originaltegninger.

Byens største turistattraktion er dens enestående gotiske domkirke, som mirakuløst overlevede bomberegnen som man så det i flere andre europæiske byer. Det samme gjorde også tre historiske pragthuse på domkirkepladsen samt to middelalderlige porttårne i bymuren.

Byggeriet af den vældige domkirke begyndte omkring år 1200. Midlerne til det store byggeri kom fra flere sølvminer i den omgivende Schwarzwald. Tårnet har den fremtrædende kunsthistoriker Jacob Burckhardt kaldt verdens smukkeste. For tiden er det desværre svøbt i stilladser, og det er angiveligt sjældent at opleve kirken uden stillads på skib eller tårn.

Byggeriet påbegyndtes i senromansk stil, men som årene gik, skiftede europæisk byggeskik, og man gik over til gotik. Koret er således romansk, mens skib og tårnet er i fransk gotik, færdiggjort omkring 1330. Kirkerummet er komplet betagende i sin opadstræbende, svimlende højde. Lyset falder ind gennem pragtfulde glasmalerier fra hele kirkens bygningsperiode. De var udtagede under krigen.

Højalterets fløjalter er af Hans Baldung Grien, en af Tysklands store renæssancekunstnere. Bag alteret løber en rundgang, en såkaldt kapel-krans, først færdiggjort i 1536. Kappellerne er rigt udstyrede, et af dem sågar med alterbillede ved Hans Holbein den Yngre. De er da også doneret af fyrster eller af byens berømte universitet, som er grundlagt allerede i 1457.

Som turist kan man sidde med ved de velbesøgte aftenmesser, der har en enkel liturgi med salmesang og prædiken på tysk.

Til venstre for domkirkens hovedindgang skal man bemærke de indridsede ovaler og cirkler. Det er officielle, middelalderlige mål for brøds størrelse. De solgtes på markedet uden for, og der er i dag fortsat marked på den idylliske domkirkeplads med udbud af charcuterivarer, grønt og kunstgenstande.

På pladsen findes de tre huse, som også overlevede bomberegnen: en okseblodsrød købmandsgård fra 1532, det senbarokke borgerhus ”Zum Schönen Eck“ fra 1761, hvor bymuseet har til huse, og Hovedvagten fra 1733, hvor vagtgarnisonen var stationeret. Nu rummer det ”Haus der Badischen Weine“, hvor man kan få serveret de hvide Badenvine, som nogle kendere regner for verdens bedste.

Turistbureauet i det gamle rådhus kan forsyne en med ruten til en kirkevandring i den gamle bydel, hvor man blandt andet besøger den gotiske franciskanerkirke Skt. Martin og jesuitternes barokke Universitetskirke. En seværdighed er også restauranten ”Zum roten Bren”, som regnes for Tysklands ældste. Fundamenterne er 900 år gamle.

Augustiner-museet må kaldes byens næststørste attraktion. Det rummer en mængde gotiske vidundere i stenhuggerkunst, nedtaget fra domkirkens rigt forsirede ydre og bragt under tag her for at skåne dem for vejr og vind. På domkirken er der opsat kopier.

Således ser man ti monumentale profetstatuer, som engang omkransede tårnet. De er fire meter høje og betagende i deres voldsomme udtryk, som jo skulle kunne skimtes nede fra gadeplan. Set nærpå virker deres ansigter ekspressionistiske og overvældende. Og her findes en række fantastiske gargoyler, som stak ud fra tårnet, repræsenterende dødsynderne.

På væggene hænger kunst af Grnewald, Cranach den Ældre og Baldung Grien, og her er samlet gotisk og barok kirkekunst fra en række sydtyske kirker.

Rørende er to fremstillinger i træ af Kristus på æslet og en gruppe, ligeledes i træ, af den bedende Kristus i Getsemane og to sovende, ualmindeligt livagtige apostle foran ham.

Freiburgs omgivelser kommer tæt på; for enden af flere gamle gader rejser sig skovdækkede bjergsider, for et par af Schwarzwalds højdedrag stikker deres vældige fod helt hen mod centrum. Fra byen kan man tage et lille tog op ad Schlossberg til restaurant og udsigtstårn.

Lokalbaner fører fra hovedbanegården ud i de billedskønne landskaber, som indbyder til vandreture. Anbefales kan ikke mindst togturen på en time til Neustadt, den såkaldte ”Höllenfarth”, helvedesruten, med eventyrlige slugter og dramatiske dybder.