Den kirgisiske by Osh i Centralasien ligger i den frugtbare Fergana Dal og har tilbage i historien været en vigtig handelsby på Silkevejen.
Kirgiserne mener, byen er 3000 år gammel, og dens historie skulle være ældre end Roms, men ingen kan med sikkerhed sige, hvornår og hvem, der har grundlagt Osh.
Navne som Salomon og Alexander den Store bliver ofte nævnt i forbindelse med byen, men de historisk betydningsfulde navne er formentlig mere et udtryk for kirgisernes ønske og livlige fantasi end en historisk kendsgerning.
Der findes mere eller mindre kun én seværdighed, som fortæller lidt om Oshs historie. Seværdigheden, som er et bjergmassiv bestående af fem bjergtoppe, adskillige grotter, en gammel moské og en gammel muslimsk kirkegård, kaldes Sulaiman Too (Salomons trone), er et vigtigt pilgrimsted for muslimer.
Sulaiman Too bliver ofte omtalt som Lille Mekka, og det skyldes, at profeten Muhammad skulle have sagt, at enhver sand troende mindst en gang i sit liv skulle besøge det hellige bjerg i Osh.
Profeten Muhammad har ifølge legenden bedt på bjerget, og nogle mener endda, at det samme gælder kong Salomon, som oven i købet siges at ligge begravet et eller andet sted på bjerget. Det er dog tvivlsomt, om historien har noget på sig. Den ældste omtale af bjergmassivet går nemlig kun tilbage til 1300-tallet, hvor det bliver omtalt i et kinesisk skrift.
I 1500-tallet blev bjerget kendt under navnet Bara Kukh (Det smukke bjerg). I begyndelsen af 1800-tallet fik bjerget sit nuværende navn, som stammer fra profeten Sulaiman Sheik, som i en længere periode opholdt sig på bjerget og også ligger begravet der.
Hele komplekset breder sig over et forholdsvis stort område og dominerer byen fuldstændigt.
Mens der hersker en del usikkerhed omkring Oshs grundlæggelse og historie generelt, er det til gengæld helt sikkert, at Sulaiman Too kan bryste sig af at være den eneste kirgisiske seværdighed, som har gjort sig fortjent til at blive opført på Unesco verdensarvsliste.
Hvad den helt rigtige historie om byen Osh end er, er Salomon Too en seværdighed, som har en stor betydning for byen. Byen blev nemlig flere gange jævnet med jorden og åbenbart så grundigt, at der i dag næsten ikke står andet gammelt tilbage end netop Sulaiman Too.
Seværdigheden har senest lidt under det sovjetiske styre, hvor russerne i håb om at udrydde religionen i Kirgistan nedrev adskillelige islamiske bygninger, forvandlede nogle af de hellige grotter til en restaurant og indrettede hele området som en stor park.
Selvom historikerne ikke har fundet dokumenterede spor af gamle præislamiske kulturer på bjerget, mener de dog alligevel, at Sulaiman Too har været et helligt sted allerede siden bronzealderen, og at den religionsdyrkelse, der dengang fandt sted på bjerget, var tilbedelsen af frelserguden Mithras, den såkaldte mithraisme.
Til trods for sovjetmagtens ihærdige forsøg på at begrænse Sulaiman Toos betydning som en helligdom, tiltrak bjerget også i sovjettiden troende fra de omkringliggende muslimske lande samt andre lande fra den muslimske verden.
Og pilgrimme kommer fortsat til byen. De fleste især for at besøge den lille moské på toppen af Sulaiman Too, den såkaldte Baburs Hus, bygget af Fergana-kongen Zahiruddin Babur i 1497 på det sted, hvor profeten Muhammad skulle have bedt.
Samme Babur grundlagde senere Mogulriget, et muslimsk dynasti som regerede store dele af det indiske subkontinent.
Toppen af bjerget, hvor moskéen står, byder ligeledes på en flot udsigt over Osh, hvor man i godt vejr kan skimte den nærliggende bjergkæde Pamir.
Ud over Baburs hus er det især Sulaiman Toos grotter, der er i centrum af de besøgendes interesse, da de siges at have helbredende virkning på en lang række sygdomme, heriblandt problemer med ben, arme, hjerte eller problemer med frugtbarhed.
Hele området har to indgange, en i den vestlige side og en i den østlige side, som er forbundet med et moderne fortov fra sovjettiden. Ved den østlige indgang, i to gamle hellige grotter, ligger i dag Det historisk-kulturelle Museum. I sovjettiden var museet en restaurant, som de sovjetiske myndigheder besluttede at give et supermoderne udseende i form af et særpræget udhæng af metal.
Museets surrealistiske design tiltrækker i dag en del opmærksomhed fra de besøgende, men selve museet og de udstillede genstande er dog af forholdsvis ringe kvalitet.
Ved bjergmassivets sydlige side ligger resterne af en gammel muslimsk kirkegård og ved udkanten af hele området, ved Gapar Atiev-gaden, en nybygget kæmpestor Sulaiman Too-moské med fire minareter.
Dagens Osh ligner mange andre byer i det tidligere Sovjetunionen, og det kan derfor være svært at forestille sig Oshs historiske storhed, men Sulaiman Too giver et fingerpeg og er under alle omstændigheder en seværdighed, der er værd at besøge.
