Oplev arabisk ro og kristenhistorie i Aqaba i Jordan

Jordan er et fredeligt og turistvenligt land med unikke naturoplevelser og mange steder med relation til kristendommens oprindelse. Aqaba er en ferieby med en rig historie

Nær Aqabas fort og Oprørspladsen finder man et hyggeligt kystområde med fiskerbåde og strandcaféer. Her ses ikke mange vestlige turister. Alle fotos: Mogens Hansen.

Jordan er arabisk, men uden uro og optøjer. Landet er vestligt orienteret og befolkningen mere end almindeligt venlig over for besøgende.

Byen Aqaba længst mod syd er landets eneste havneby og største turistdestination med fremragende hoteller, gode strande og dykkemuligheder i verdensklasse. I 2011 blev Aqaba udnævnt til Jordans ”turisthovedstad”.

Byen med omkring 100.000 faste indbyggere har et moderne centrum med told- og skattefrie indkøbsmuligheder. Her er behageligt at slappe af, fordi her er lunt og godt vejr det meste af året og styr på infrastrukturen med gode veje, renholdte gader og friserede parker med faconklippede træer og buske.

Påtrængende gadehandlere, som skæmmer andre af regionens rejsemål, er sjældne i Aqaba.

Og så har byen en historie, der rækker 6000 år tilbage, fordi stedet var og er et slags vejkryds for handels-, hær- og pilgrimsruter mellem Asien, Afrika og Europa.

Lad os begynde ved et sted, som trods sin centrale placering kan være lidt svært at finde, måske fordi det i den muslimske nutid ikke har den store betydning, men for kristne mennesker er et landmærke.

På en tom og støvet grund på Istiqlal-gaden tæt på luksushotellerne Mövenpick og Kempinski i Aqaba ses resterne af det, der anses for at være verdens ældste kirkebygning.

Et skilt på stedet markerer den historiske betydning, men ellers skal man kigge godt efter. Kirken fra overgangen mellem det tredje og det fjerde århundrede er lavet af mudderblokke, og dem har tidens tand været hård ved. Heldigvis, kan man sige, var kirken i flere hundrede år dækket af flyvesand fra de omliggende ørkener, og det beskyttede murresterne, indtil de blev fundet og udgravet i nyere tid.

I dag ses rester af fundament og murværk i op til et par meters højde, men det er svært at danne sig et indtryk af, hvad der har været hvad i dette tilsyneladende virvar. Skiltet forklarer intet herom. Beklageligvis er der uhindret adgang til den 26 gange 16 meter ruingrund for både dyr og mennesker, og sammen med sliddet fra vind og vejr vil det næsten uvægerligt betyde yderligere nedbrydning. Det antages, at kirkebygningen kollapsede under et jordskælv i år 363.

De historiske seværdigheder i Aqaba er inden for gåafstand, hvis man bor på de centralt beliggende hoteller, så fra den gamle kirkeruin kommer man på fem minutter til et område kaldet Ayla, som er det oprindelige Aqaba. Det ligger tæt på vandet i bunden af Aqababugten og er i lige så ringe forfatning som kirkeruinen. En dromedar står bundet i en fordybning på området og både lyder og ser ud, som om den ikke kan lide besøg, men ellers er stedet ubeskyttet.

Ayla er fra omkring år 650 og er en af de ældste islamiske byer, men først lokaliseret og udgravet i 1986. Ting, som blev fundet i ruinerne, indikerer handel med havnebyer ved Det Indiske Ocean og i Det Fjerne Østen, men selvfølgelig i højere grad med Den Arabiske Halvø, Egypten, Irak og Syrien, som ligger tættere på.

Efter yderligere 10-15 minutters gang langs kysten mod syd (i retning af det nærliggende Saudi Arabien) kommer man til Aqabas fort og Oprørspladsen med en 133 meter høj flagstang, en af verdens højeste. Fortet fremstår nogenlunde intakt og er værd at gå rundt i, og på pladsen er blandt andet også et arkæologisk museum med fokus på Ayla.

Det første fort på stedet blev formentlig bygget af korsriddere, men den bygning, man ser i dag, er opført under Det Osmanniske (tyrkiske) Imperium, som var en supermagt i seks århundreder og kollapsede efter Første Verdenskrig.

Fra Aqaba truede tyrkerne Suezkanalen og britiske besiddelser i Palæstina.

Derfor støttede briterne et arabisk oprør i årene 1916-1918 mod tyrkerne og lod i 1917 oberstløjtnant T.E. Lawrence (bedre kendt som Lawrence af Arabien) og hans tropper støtte et arabisk angreb på Aqaba.

De værste kamphandlinger fandt sted nord for Aqaba, hvor 300 tyrkere blev dræbt og lige så mange taget til fange.

Det førte til, at den tyrkiske garnison i Aqaba overgav sig. Aqabas fald bevirkede, at arabiske tropper kunne begive sig længere nordpå, at trykket på briterne i Palæstina lettede og at en tyrkisk styrke i Medina, Saudi Arabien, blev isoleret.