Prøv avisen

Japan: 5 smukke seværdigheder i Tokyo

Byens mest populære park, Ueno, huser også Tokyo National Museum. Her ses en statue af prins Komatsu Akihito (1846-1903) flankeret af et af parkens smukke kirsebærtræer. - Begge fotos: Marie Louise Poulsen.

Fem steder, man ikke bør gå glip af i verdens største by

Omkring ni millioner mennesker bor i de bydistriker, der udgør den pulserende kerne i Japans hovedstad, der er præget af både helt moderne og ældre seværdigheder.

Uden at skamme sig - og grundet byens velfungerende metro - kan man zappe mellem buddhistiske templer, shinto shrines (shinto-religionens hellige steder), indkøb og cafébesøg. Så lad os starte med de første.

Hvis man står af metroen på Asakusa Station, kan man få hundrede meter derfra opleve, hvordan gaden åbner sig op mod en af Tokyos store helligdomme: det buddhistiske Senso-ji Tempel, der blev grundlagt i år 628 e.Kr. og dermed er Tokyos ældste tempel.

Læg mærke til de to store gudestatuer, der flankerer indgangsporten. Herfra bevæger man sig med tusinder af andre besøgende op ad en allé, der er tæt flankeret af boder med souvenirs, mad og søde sager pyntet med orange og hvide japanske lanterner.

Selvom man besøger Senso-ji tidligt på formiddagen, er menneskemylderet tæt hele vejen op mod de farverige tempelbygninger i rødt, grønt og hvidt træværk. Får man nok af mylderet, kan man ånde ud i en fredfyldt have bag ved templets hovedbygning, som færre turister synes at have fundet vej til.

Og glem ikke at få spået din fremtid - hvis du tør! Spådommen trækkes ud af en lille japansk kommode mod en mindre donation. Og ser ens fremtid knap så lys ud, er det ikke noget, der pakkes ind - man kan være så uheldig at trække en spådom med en overskrift som ”Bad fortune”.

Herfra er der kun tre stop med metroen til Tokyos mest populære park, Ueno Parken. Kirsebærtræer, caféer og små templer pryder græsplænerne, og et enkelt, Benten-do, troner i midten af en lille sø.

På en solskinsdag er parken velbesøgt og giver indtryk af et grønt strøg, hvor man kan finde ro på de labyrintiske stier.

I Ueno-parken ligger desuden blandt andre museer Tokyo National Museum, en skattekiste af artefakter fra samurai-dragter til de fineste lakskåle. Bestemt et besøg værd, men inden man træder over dørtrinet, kan det være en idé at aftale med sig selv eller sin ledsager, hvor lang tid man vil bruge. For de mange udstillinger kan for en ikke-japansktalende virke overvældende - ikke mindst fordi beskrivelser på engelsk er begrænsede.

Så er det om at springe på metroen igen og stå af på Omotesando Station på den anden side af byen, lige nord for Shibuya Station.

Her kan man lade sig opsluge af stemningen i Harajuku, et af byens mest eksklusive kvarterer.

Er man til Dior, Starbucks og andre kendte mærkevareforretninger og til små villaer i farvede kakler, er den lange shoppinggade Omotesando og kvartererne omkring skræddersyet (selvom noget af tøjet bestemt ikke er det til kroppe af danske størrelser).

Her kan man nyde caféernes udsøgte blanding af japansk og vestligt køkken, forretningernes udvalg af modetøj og sko og villaer i dæmpet, men distinkt arkitektur. Og selvom man ikke er til Dior, er vinduesshopping på selve Omotesando også en oplevelse.

De store internationale mærker kappes om opmærksomheden bag ruder med udstillinger, der kan få selv garvede shoppere til at tabe underkæben og tage måske ikke pungen, men i hvert fald kameraet frem.

Som et åndehul for enden af Omotesandos mylder og varierende butiksfacader finder man byens måske mest fredfyldte helligdom og parkområde - Meiji jingu. Tokyos største shinto-helligdom blev konstrueret så sent som i 1920, og den nuværende bygning er en endnu nyere genopførsel efter et ødelæggende bombardement under Anden Verdenskrig.

Shinto-helligdommes karakteristiske torii (porte) er her placeret langs en bred grussti, og kompleksets bygninger ligger spredt ud over et område, som forholdsvis få turister har fundet vej til. Er man heldig, kan man spotte et brudepar med familie mellem de besøgende.

Efter en eftermiddag her har man formentlig fået opbygget en god sult. Den kan stilles på restauranten Galali, der helt lever op til det fornemme kvarter Harajukus unikke kombination af eksklusivitet og hygge. Menuen findes ikke på engelsk, men personalet er venligt og hjælper gerne med oversættelsen - og så er menukortene på japansk æstetisk uimodståelige at have liggende ved siden af de raffineret præsenterede småretter som eksempelvis tun-sashimi (skiver af tunkød), sprødstegt makrel og panerede isfisk (helt små fisk) afbalanceret af forskellige former for kål og surt.

Stemningen er uovertruffen - bjælkeloft og trævægge krydrer maden med smagen af et klassisk, profant Tokyo.

Billedtekster:

Senso-ji er Tokyos ældste buddhistiske tempel og samtidigt en livlig handelsplads med et mylder af besøgende.

Byens populæreste park, Ueno, huser også Tokyo National Museum. Her er det en statue af prins Komatsu Akihito (1846-1903) flankeret af et af parkens smukke kirsebærtræer.

Trænger man til stilhed efter Omote-sandos mylder, er shinto-helligdommen Meiji-jingu et godt bud. Bygningerne, der udgør byens største Shinto-shrine, er placeret mellem omkring 120.000 træer fra rundt omkring i Japan.

I Harajuku er shoppinggaden Omote-sandos imponerende facader og udstillinger fra store internationale mærker den røde tråd i et yderst stemningsfuldt kvarter, hvor sidegaderne byder på små gallerier og cafeer.

Senso-ji er Tokyos ældste buddhistiske tempel og samtidig en livlig handelsplads med et mylder af besøgende.