Højt oppe på en bakketop over vejen troner borgruinen. Mørke regnskyer driver forbi på himlen, mens et tordenvejr giver lyd fra sig længere oppe i bjergene.
Scenen er sat til et besøg i ”den rigtige Dracula-borg”, Poenari-borgen, på grænsen mellem de rumænske regioner Valakiet og Transsylvanien, omtrent 150 kilometer nordvest for landets hovedstad, Bukarest.
Den rigtige, fordi denne borg vitterligt er bygget af fyrst Vlad Tepes (1431-1476), der under det officielle regentnavn Vlad III Dracula i al fald har været den navnemæssige inspiration til den uden for Rumænien noget mere kendte romanvampyr Dracula.
Landets turistindustri har ikke været sen til at udnytte forbindelsen mellem den irske forfatter Bram Stokers blodtørstige væsen i romanen ”Dracula” fra 1897 og den lokale fyrste, og der er ingen ende på såkaldt Dracula-relaterede seværdigheder i Rumænien, men denne her skulle altså være god nok.
Det kan man så trøste sig med, når man gennem støvregnen kæmper sig op ad de 1480(!) trappetrin til Poenari-borgen, thi de skilte, myndighederne har sat op undervejs, som viser, hvor mange trin der mangler til toppen, virker ikke opmuntrende, men nærmere demoraliserende.
Ifølge de fleste Dracula-fortolkere har Bram Stoker haft udmærket kendskab til Vlad Tepes' liv og har brugt ham som inspirationskilde til vampyrfiguren.
De henviser blandt andet til passager i romanen, hvor Dracula fortæller om, hvordan han kæmpede mod de invaderende osmanniske styrker blot for senere at blive forrådt af sin egen bror - som det skete for Vlad Tepes.
Imod det argumenterer en af de helt store kapaciteter på området, den nu pensionerede canadiske litteraturforsker Elizabeth Miller, der har udgivet adskillige bøger om Dracula.
Ifølge hende havde Bram Stoker blot set navnet ”Dracula” et sted under sin research til bogen og valgt det som navn til sin blodsugende hovedperson, der oprindeligt gik under det lidet opfindsomme navn ”Grev Vampyr”.
Et andet argument imod kunne være, at hvis Stoker, som i øvrigt aldrig besøgte området, var så inspireret af Vlad Tepes' liv, hvorfor lod han så ikke romanens Dracula have sin borg i Poenari i stedet for i det nordlige Transsylvanien ved Tihuta-passet. Et pas, der er mere kendt under sit ungarske navn, Borgo-passet, som også bruges i bogen, fordi Transsylvanien dengang var en del af Ungarn.
På det sidste stykke ud af skoven og hen mod Poenari-borgen er der heldigvis ingen højdemeter at forcere, ligesom regnen har valgt at falde et andet sted. Rødstensmurene tårner sig op foran en, og selvom en stor del af borgruinen i 1880'erne styrtede ned, er borgen stadig et imponerende syn. Udsigten til bjergene, der adskiller Valakiet og Transsylvanien er ikke mindre imponerende - og borgens placering giver strategisk set rigtig god mening.
Samtidig er det helt ubegribeligt, hvordan man har kunnet slæbe så meget byggemateriale op ad den stejle skråning, før trappen kom til. Som om det for de osmanniske krigsfanger, Vlad Tepes brugte til at bygge borgen, ikke var nok at slide sig ihjel, har de rumænske myndigheder ved indgangen til komplekset anbragt to pælespiddede dukker: en specialitet, som Vlad Tepes er kendt for.
Tepes betyder ”spidder” på rumænsk, og mens læserne her skal spares for de nærmere anatomiske detaljer om, hvor på kroppen pælen gik ind og ud, sikrede metoden flere timers frygtelige lidelser, inden døden indtraf.
Timer, som Vlad Tepes efter sigende tilbragte med at spise festmiddag for foden af pælene.
Blodigt, ja, men på en ganske anden måde end romanens Dracula. Og mens udenlandske Dracula-fans mest kommer for at se mulige steder, hvor den fiktive vampyr har været, er rumænerne - og det er dem, der er flest af i flokken af besøgende ved borgen - mere bekymrede over, at romanfiguren overskygger en vigtig og ganske reel historisk figurs bedrifter.
Bortset fra ved souvenirboderne er her intet vampyr-halløj, kun faktuel information om Vlad Tepes og Poenari-borgen.
Den rigtige Dracula havde modsat Stokers Dracula heller ikke meget med Transsylvanien at gøre. Nok blev han født i området - i byen Sighisoara - men Vlad Tepes var mest i Valakiet, hvor han udover at bygge borgen i Poenari tilbragte tiden i regeringsbyen Targoviste, godt 60 kilometer væk.
Her udgør en række ruiner resterne af Valakiets tidligere magtcentrum, ligesom her er et (genopført) vagttårn, Vlad Tepes byggede. Det var i øvrigt i Targoviste, at Rumæniens kommunistiske diktatorpar Elena og Nicolae Ceausescu i julen 1989 blev henrettet. Kasernen, hvor skueprocessen og henrettelsen fandt sted, åbnede som museum i år.
Det var også Vlad Tepes, der stod for noget af det første byggeri i den senere hovedstad, Bukarest. Et af de få steder i byen, der ikke blev påvirket af Ceausescu-parrets grandiose byggeprojekter, er således ruinerne af et palads bygget af ”den rigtige” Dracula.
Nå ja - der er lige det med navnet. På rumænsk betyder ”dracul” drage, og det var Vlad Tepes' far, Vlad II, der efter at være blevet optaget i Drage-ordenen, et kristent forbund, der bekæmpede osmannerne, tog tilnavnet Dracul. Efter datidens grammatiske regler blev søn af ”Dracul” til ”Dracula”.