Bark fra korkegen er Sardiniens guld

Produktion af kork er en stor forretning på Sardinien, hvor de rødbrune, afskrællede træer lyser op langs vejkanten

Overalt på øen kan man se det fascinerende syn af de store korkege, hvor den nederste del af barken er skrællet af, og træets rødbrune indre i stedet toner frem. - Fotos: Jesper Møller.
Overalt på øen kan man se det fascinerende syn af de store korkege, hvor den nederste del af barken er skrællet af, og træets rødbrune indre i stedet toner frem. - Fotos: Jesper Møller.

Synet er på én gang både spøjst og fascinerende. Hundredvis af egetræer står langs vejkanten i en udgave, hvor de nederste par meter af træerne er helt rustrøde. Det skyldes, at barken er blevet skrællet af, hvorimod den øverste del af træerne tager sig normal ud med mørk bark, grene samt grønne blade.

Vi befinder os på den italienske middelhavsø Sardinien, og de spøjst udseende træer er korkege. De findes over hele øen, men især i den nordøstlige region Gallura. Nogle steder står træerne enkeltvis, andre steder er der hele skove af dem.

Afskrælningen af korkegene foregår i perioden fra maj til august. Da juli og august er den absolutte turisthøjsæson, vil man som besøgende på øen i denne periode umuligt kunne undgå at se masser af afskrællede, rødbrune træer, såfremt man kører rundt på øen. Og da den rødbrune farve holder sig, til ny bark dannes, kan fænomenet opleves året rundt, om end det rødbrune er kraftigst lige efter afskrælningen.

Barken fra korkegetræerne benyttes til fremstilling af kork, hvilket er en omstændelig proces.

Først skal barken nemlig tørre i op til et år, og derefter skal den koges på en særlig måde, hvorefter den atter skal tørre i mindst et år. Først derefter kan man videreforarbejde den.

Kogningen har flere formål. Dels at dræbe insekter samt fjerne indholdet af garvestoffer, dels nok så vigtigt at fjerne barkens krumning og efterlade den blød, lige og fleksibel.

Slutproduktet er til gengæld ganske unikt. Kork er både let, elastisk og meget holdbart, og desuden kan vand og luft stort set ikke trænge gennem det. Af samme grund er kork perfekt som propper til vinflasker, hvilket da også er den primære benyttelse. 80 procent af den fremstillede kork på Sardinien ender således som vinpropper.

Kork bruges dog også til et væld af andre ting. Det være sig gulvbelægning, isolering og andre byggematerialer samt køkkenredskaber som fade, skeer, isspande og skåle. Sidstnævnte fordi kork er vandtæt.

Mange af os vil kunne huske korkbælter fra barndommens svømmeundervisning, og tilbage i oldtiden brugte man tynde plader af kork som skosåler.

Kork er en vigtig indtægtskilde på Sardinien, der står for 80 procent af Italiens produktion.

90 procent af alle korkpropper i italienske vinflasker kommer fra øen, der ud over at bruge meget af korken selv også eksporterer over 10 tons hvert år. Epicentret for produktionen af kork på Sardinien er den lille by Calangianus i det indre af Gallura-regionen.

Forekomsten af korkege er massiv rundt omkring byen, og i byens udkant ligger flere små fabrikker, hvor den afskrællede bark ligger i høje bunker. Centralt i byen er der flere værksteder, hvor barken forarbejdes til diverse slutprodukter. Sardiniens ”kork-hovedstad” rummer også et ganske interessant lille korkmuseum, Museo del Sughero. Det åbnede for offentligheden i 2012 og ligger i to etager i et tidligere munkekloster.

I museet kan man på billeder og video se, hvordan træerne blive afbarket.

Det gøres med håndkraft og kræver såvel akkuratesse som erfaring. Hvis man skræller for dybt, dør træet nemlig. Den afskrællede bark er mellem 5 og 20 centimeter tyk afhængigt af træets alder.

På Museo del Sughero kan man lære mange spændende ting om korkegene. For eksempel at der er en minimal luftudveksling mellem træets porer på den lodrette led. Derfor udskæres vinpropperne af barken på en måde, så porerne ligger på tværs, og propperne dermed er fuldstændig lufttætte.

Interessant er det at lære, at man først afbarker et træ for første gang, når det er 10-20 år gammelt. Her skrælles den ”hanlige kork” af, og den er ikke synderlig værdifuld, fordi den er porøs og slår revner.

Det kræver stor tålmodighed at være korkproducent, for herefter må man vente yderligere 8-12 år, før første omgang af den ”hunlige kork” er vokset ud og kan afskrælles. Det er den blødere og brugbare version. Herefter kan træet skrælles hvert 7.-12. år, indtil det er cirka 150 år gammelt.

På Sardinien afskræller man et træ med 10-12 års mellemrum. Ifølge de lokale går der kun 7-8 år de fleste andre steder, og angiveligt er kvaliteten af sardisk kork derfor den bedste i verden.

Selv verdens bedste kork kan dog gradueres. På Sardinien laves der således vinpropper i seks forskellige kvaliteter. Jo hårdere, jo bedre, og de bedste er så hårde, at man ikke kan klemme dem det mindste sammen, kan deres udsendte hilse og sige.

På museet kan man følge den flere tusinde år gamle udnyttelse af korkegenes bark.

Sjovt er det også at følge udviklingen af de maskiner, som gennem årene er blevet brugt til at skære barken samt til at producere vinpropper. Endelig er det umuligt ikke at lade sig fascinere af de mange ting, som korken bliver brugt til.

Såfremt museet og de omkringliggende skove af kork-ege ikke er nok, kan man begive sig til Calangianus i september. Her afholdes der nemlig en kork-festival med udstillinger og markeder med alverdens korkprodukter.

Fakta

Korkegen, eller quercus suber på latin, kan blive op til 20 meter høj, men er som regel lavere. Træet tilhører bøgefamilien og kan blive over 400 år gammelt. Træer, der bliver afbarket ved produktion af kork, bliver dog sjældent ældre end 200 år.

Det stedsegrønne træ dyrkes i det vestlige Middelhavsområde samt Portugal. Netop Portugal er verdens største producent af kork. Ordet kork stammer i øvrigt fra det latinske cortex, der betyder ”bark”.

Kristeligt Dagblad rejste til Sardinien med Star Tour. Læs nærmere på www.startour.dk.

Billedtekster:

1. Overalt på øen kan man se det fascinerende syn af de store korkege, hvor den nederste del af barken er skrællet af, og træets rødbrune indre i stedet toner frem.

2. Nogle steder på øen står korkegene som små skove.

3. Afbarkningen af træerne foregår med håndkraft og skal laves med akkuratesse.

4. På museet kan man følge udviklingen i de maskiner, der laver vinpropper.

5. Barken fra korkegene bruges primært til at lave propper til vinflasker - her ses et udvalg af forskellige kvaliteter.

6. Kork kan bruges til alverdens ting - her ses et krybbespil.