Prøv avisen

På vandring i underjordiske tidstunneller i Israel

Nationalparkens seværdigheder findes ikke kun under jorden, også over jorden er der meget at se på. For eksempel ruinen af denne kirke, der blev bygget et sted mellem 300 og 500 år efter Kristus. - Begge fotos: Nikolaj Krak.

”En by under byen” kaldte Unesco nationalparken Beit Guvrins grotter, da stedet tidligere på året blev en del af Unescos verdensarvlisten

Kaster man et blik ud over de tørre, græsbeklædte bakker i Beit Guvrin Nationalpark, er det ikke umiddelbart til at få øje på, hvorfor det bugtede landskab skulle være så anderledes fra resten Judæas lavland i det centrale Israel.

Men graver man blot en god meter ned i jorden, begynder forklaringen så småt at dukke op på, hvorfor stedet her er så unikt, at Unesco tidligere på året valgte at optage nationalparken på listen over verdensarven.

Under jordoverfladen gemmer sig et hårdt, hvidt kridtlag. De store kridtreserver fik man øjnene op for allerede for flere tusinde år siden. Her begyndte man at udvinde og grave grotter i den hvide undergrund. Det er man fortsat med op gennem tiden - både for at udvinde kridtsten og for at skabe underjordiske huler og grotter til en lang række forskellige formål.

Der er gravet hundredvis af grotter under hele området. Mange af dem er forbundet af sirlige stisystemer, hvor nogle af dem løber godt 20 meter under jorden.

I dag står den godt fem kvadratkilometer store nationalpark tilbage som en underjordisk tidsrejse, der viser, hvordan forskellige kulturer og civilisationer gennem 2000 år har brugt og udnyttet mulighederne til at lade byen udfolde sig under jorden - fra tiden omkring Det Første Tempel 800 år før Kristus frem til korsridderne, der indtog stedet i slutningen af 1100-tallet.

Når man besøger nationalparken kan man komme ned i grotterne og hulerne. Der er også en del ruiner og forskellige andre udgravninger over jorden, der er værd at bruge tid på.

Da Unesco udpegede nationalparken som en del af verdensarven, var det med betegnelsen ”en by under byen”.

Man kan følge nogle klart afmærkede ruter i parken. Den længste rute tager en rundt til 14 forskellige seværdigheder.Turen tager en god halv dags tid. De største seværdigheder er forbundet med asfalterede veje, så man også har mulighed for at køre rundt. I så fald kan man se de vigtigste ting i løbet af to til tre timer.

Beit Guvrin Nationalpark udgør ikke én sammenhængende fortælling, men er snarere et kludetæppe af mange forskellige historier om kulturer, der gennem tiden har indtaget området og sat sit præg på stedet.

Det skyldes især, at området har haft en geografisk vigtig placering langs handelsruter, der gik til Mesopotamien og Egypten.

Det hele tager sit udgangspunkt i de to historiske byer Maresha og Beit Guvrin, som nationalparken indkapsler. Det er fra den bibelske by Maresha, at de første eksemplarer af de underjordiske grotter stammer. Byen daterer sig tilbage til 800 år før Kristus og er nævnt flere steder i Det Gamle Testamente, første gang i Josvabogen. Byen blev ødelagt 40 år før Kristus, hvorefter Beit Guvrin overtog rollen som områdets vigtigste by.

De tidligste af grotterne opstod som stenbrud. De har en meget karakteristisk klokkeform. Man gravede først et meget smalt hul gennem jordoverfladen ned til kridtlaget. Derefter gravede man bredere og bredere ud. Til sidst blev det til klokkeformede grotter, der er store som balsale på bunden, men blot har et lille hul på godt en meter i diameter for oven, hvor lyset står ned i en smal stribe.

Med tiden begyndte man at grave gangsystemer mellem de forskellige stenbrud, og det underjordiske landskab tog form. Et af de mest overvældende eksempler på disse klokkegrotter ligger i parkens østlige hjørne. Her er grotterne op mod 20 meter dybe. Af og til bliver der holdt koncerter og andre arrangementer på bunden af dem.

Senere op gennem historien begyndte man også at udnytte hulerne til andre formål. Der er blandt andet flot udsmykkede gravkamre, badestuer, dybe vandcisterner og kornlagre. Der er også fundet 22 underjordiske olivenpresserier. Flere af dem er stadig velbevarede, mens andre er blevet rekonstrueret.

I flere af gravgrotterne kan man se rekonstruerede malerier, der er inspireret af græsk mytologi. Men kristendommen har også spillet en vigtig rolle i området.

På en bakketop i udkanten af parken står ruinen efter Skt. Anne Kirke. Den blev bygget et sted mellem 300 og 500 år efter Kristus og var dengang en majestætisk kirke på over 50 gange 50 meter. Den blev senere revet ned, men blev genopbygget, da korsridderne indtog landet i 1099. Korsridderne har i det hele taget sat et tydeligt præg på området. I den nordligste ende af parken kan man også se ruinerne af en større korsridderborg.

En tur til Beit Guvrin Nationalpark er afgjort nemmest, hvis man har egen bil, da der stort set ikke er nogen busforbindelser dertil fra de større byer. Entreen er cirka 50 kroner for voksne og det halve for børn.

En klokkegrotte med det karakteristiske hul foroven, hvor lyset kan trænge ind. Grotterne opstod som stenbrud.