Alpevandring i Schweiz: Gletsjere, vandfald og skov

Den inderste del af Lauterbrunnental i Schweiz har bjergtinder på over 4000 meter, adskillige gletsjere, voldsomme vandfald og skovens dybe stille ro

Efter den stejle opstigning til fods er det afslappende at fordøje ”bedriften” på bjerghotellets terrasse. - Fotos: Mogens Hansen.
Efter den stejle opstigning til fods er det afslappende at fordøje ”bedriften” på bjerghotellets terrasse. - Fotos: Mogens Hansen.

Man kommer ikke ”gratis” til Berghotel Obersteinberg. Kun til fods er der adgang, så bilen må stilles i Stechelberg i dalbunden, vandrestøvlerne skal på fødderne, og rygsækken med det mest nødvendige til en overnatning eller to skal spændes på. Et par vandrestave kan være nyttige.

Fra Stechelberg til Obersteinberg er der under seks kilometer ad korteste vandresti, men man skal op fra cirka 900 meters højde til næsten 1800 meter, så stigningsprocenten er betragtelig og stærkt varierende. God fysisk form er nødvendig, og de fleste må regne med, at opstigningen tager to-tre timer.

Naturscenerierne langs ruten er i international topklasse og derfor også på Unescos liste over verdensarv. Først og fremmest bjergene, de centrale, høje Alper, som man hele vejen har på venstre hånd.

I begyndelsen ser man mest Jungfrau-massivet (op til 4158 m.o.h.) fra dets mindre kendte vestside (nordsiden ses oftest på billeder), men senere bliver en række andre tinder på omkring 4000 meter mere dominerende, især Breithorn (4164 m.o.h.). Fra de snedækkede bjergtoppe breder gletsjere sig ned ad bjergsiderne, indtil de når en højde, hvor det er så varmt, at de begynder at smelte.

Det fører til en lang række voldsomme vandfald og rivende vandløb, som til sidst samler sig i dalbunden, Lauterbrunnental. Et menneske føler sig lille i disse omgivelser.

Vores schweiziske turleder, Veronika Famiglietti, syntes vist, at vi (tre mandlige lavlændinge) havde godt af lidt mere vandring end de direkte seks kilometer, så hun tog os på en seværdig, men også strabadserende omvej på cirka fire kilometer. Flere steder går det så stejlt op, at den smalle sti minder om én lang, snoet trappe, hvor man næsten skal have en hånd til hjælp for at komme et trin højere op.

Det var en fornøjelse at gå bag Veronika, kaldet Vroni, og se, hvordan hun gik på bjerget: fod foran fod, næsten catwalk, lette, fjedrende skridt med et ensartet tryk på fødderne hver eneste gang. Ikke én gang trådte hun forkert eller gled, hvilket vi andre gjorde adskillige gange.

Da vi nåede Berghotel Obersteinberg, havde de to ældste af os (45 og 62 år) fået syre nok i de rystende ben for den dag. Kun den yngste mand (i 20'erne) tog imod Vronis tilbud om at gå yderligere en times tid og se Oberhornsee umiddelbart neden for gletsjerne fra Breithorn og Tschingelhorn i 2065 meters højde.

Berghotel Obersteinberg, der drives af ældre søskende fra familien von Allmen og deres ægtefæller, er præget af nostalgi: ingen el, kun få gas-lamper. Sparsomt med rindende vand. Et muldyr henter varer op fra Stechelberg. Vaskemaskinen er fra 1949, varmes op med brænde, og tromlen drejer rundt ved hjælp af vandtryk. Centrifugen drives også af vand, og tørringen foregår på snore udendørs. Vasketøjet er alligevel kridhvidt.

I staldbygningen malkes en snes køer, når de har græsset fritgående på bjergsiden dagen lang, og mælken laves til smør og ost, som serveres for gæsterne. Gået på klingen indrømmede malkepigen, at man har anskaffet sig en generator, som kan lave el til malkemaskinerne; tiden er trods alt løbet fra håndmalkningen.

Mellem klokken 18 og 19 samles gæsterne i hovedbygningens gæstestue, hvor man kan spille blandt andet Matador eller kigge i bøger - intet tv, ingen computere eller spillemaskiner. Klokken 19 bliver der sagt ”vær så god”, og alle går samtidig til bords i restauranten, der er dækket med hvide duge og stofservietter. Stearinlys er eneste belysning.

Der serveres en forudbestemt treretters menu, solid kost uden dikkedarer, og man kan få så meget, man ønsker. Mange drikker et glas vin eller to til maden, men det tager ikke overhånd. Klokken 22 er der ro overalt.

Næste dag fik vi simpel morgenmad (brød, smør, ost, marmelade, kaffe, te) og tid til afregning med ”farvel og tak”. Syren havde forladt benene, der føltes stærkere end længe. På med rygsækken, nu med svedigt skiftetøj, og af sted ned ad bjerget ad den direkte sti. Vi nåede Stechelberg på under to timer.

Udsigten fra bjerghotellets terrasse mod de cirka 4000 meter høje tinder er uovertruffen.
Udsigten fra bjerghotellets terrasse mod de cirka 4000 meter høje tinder er uovertruffen.