Man skal være ignorant i sværvægtsklassen, hvis man ikke mærker historiens vingesus, når man bevæger sig rundt blandt oldtidsminderne i Efesos i det nuværende Tyrkiet på Lilleasiens vestkyst, tæt ved den græske ø Samos. I oldtiden lå her et af verdens såkaldte syv vidundere: Artemistemplet. Det blev bygget omkring 550 f.Kr. og var en central bygning i den vældige by Efesos, som i sin storhedstid husede cirka 250.000 indbyggere.
Templet og byen kendes i bibelsk sammenhæng, blandt andet fra Paulus Brev til Efeserne og fra Apostlenes Gerninger (19, 23-40), men i dag er der i lighed med de øvrige vidundere (bortset fra Cheopspyramiden i Egypten) ikke meget tilbage at se.
Først blev templet nedbrændt af Herostratos, som dermed opnåede sin herostratiske berømmelse, og siden blev templet revet ned af de første kristne menigheder, som brugte stenene til andre bygninger.
Men selvom templet i dag kun byder på en enkelt forkølet søjle, har et besøg i Efesos så rigeligt med fantastiske alternativer.
Man kan godt gå rundt i området på egen hånd, men det anbefales kraftigt at tilslutte sig en rundvisning med guide, medmindre man på forhånd er særdeles velbevandret i antikkens historie. I dette tilfælde var det en kyndig, arkæologiuddannet tyrkisk guide, som på engelsk satte ord og historie på de mange udgravninger, som rummer vidnesbyrd fra den hellenistiske, romerske og byzantinske periode.
Rundvisningen varer omkring to timer, og man skal være forberedt på at skulle gå et par kilometer, i sommerperioden oftest i stegende varme. Så det er klogt at bevæbne sig med drikkevand og solskærmende hovedbeklædning, inden man starter.
Selvom der er tale om ruiner, giver det vældige område et godt indtryk af den storhed, som har præget byen i dens velmagtsdage. Her er rester af rigmandsvillaer med smukt udsmykkede mosaikgulve, her er akvædukter, som førte drikkevand til byen, her er tempelruiner, og her er teaterpladser. Men på den afmålte tid, som en rundvisning tillader, er der særlig grund til at dvæle ved Efesos tre helt store slagnumre: den brede marmorbelagte gade, Celcus bibliotek og det store amfiteater.
Den omkring en halv kilometer lange gade var først og fremmest byens handelsgade. På hver side af den 11 meter brede gade lå butikker under dybe søjlegange, og som besøgende kan man levende sætte sig ind i det folkeliv, der har hersket her ikke mindst fordi antallet af turister er så enormt, at det hjælper fantasien godt på vej! Gaden og rundvisningen starter der, hvor Efesos i sin tid havde sin havn. Det er umiddelbart lidt svært at forestille sig, idet byens ruiner i dag ligger flere kilometer inde i landet. De mange århundreder har imidlertid fyldt havn og flodmunding op med dynd fra floden og flyttet kystlinjen.
Længere oppe ad marmorgaden knejser den bevarede del af Celcus-biblioteket, som i antikken var det tredjestørste bibliotek, kun overgået af bibliotekerne i Alex-andria og Pergamon. Den store facade pryder alle turistbrochurer fra Efesos og er med garanti at finde i hundredtusindvis af turisters fotoalbum.
Det sidste slagnummer for enden af marmorgaden er det enorme amfiteater et af de største i den antikke verden. Her kunne omkring 25.000 mennesker se sportskampe og muligvis også gladiatorkampe. Akustikken skulle være helt enestående, og det påstås, at man den dag i dag kan stå på de øverste tilskuerrækker og høre alt, hvad der foregår nede på scenen. Indtil for få år siden blev teatret stadig brugt til musikarrangementer turguiden kunne i hvert fald fortælle, at han havde været til Elton John-koncert der! I dag har myndighederne dog sat en stopper for rockkoncerter i de antikke omgivelser ruinerne kan simpelthen ikke kapere rystelserne.
Efter dette besøg i den antikke historie melder spørgsmålet sig: Hvordan kunne sådan en mægtig by pludselig forsvinde? Svaret er en kombination af flodoversvømmelser nogle taler ligefrem om tsunami jordskælv og dalende politisk betydning.
Da byen i 500-tallet blev ødelagt af slam fra Kaystros-floden, gik det hurtigt ned ad bakke for Efesos placering som økonomisk centrum. Det var først i årene 1863-1874, da arkæologen J.T. Woods for British Museum foretog de første udgravninger i Efesos, at byen vendte tilbage på verdenskortet. Mange af udgravningerne befinder sig i dag i British Museum i London, i Wiens kunsthistoriske museum, i museet i den tyrkiske by Izmir og og i den nærliggende by Selcuk. Det arkæologiske arbejde er på ingen måde afsluttet det vurderes, at omkring 80 procent af det gamle Efesos stadig ligger under jordoverfladen.
Som turist er et besøg i Efesos nok mest tilgængeligt via et ophold i den tyrkiske ferieby Izmir eller fra en af de græske øer, hvoraf Samos er den tættest beliggende. Hvis det foregår fra sidstnævnte, ankommer man til den tyrkiske havneby Kusadasi, hvorfra der er blot cirka 20 minutters kørsel til Efesos.
Et besøg i den fuldstændig ulidelige turistfælde-basar er helt obligatorisk og trods alt en oplevelse værd. Og man får også lejlighed til at forundres over monumenter, som ganske vist ikke har en ælde som dem i Efesos, men som alligevel virker antikverede: landsfader Atatürk, som højt oppe på en bjergtop skuer over byen, og landsfader Atatürk, som i granit på en piedestal i havnen i selskab med en ung mand og en ung kvinde stålsat viser vejen frem for det nye Tyrkiet.
Det kunne ikke have været gjort bedre i det gamle Sovjetunionen!
Men søg blot lidt ind i byen og opdag, at Kusadasi er en ganske hyggelig by. Sid ned på en af cafeerne og bestil en drink og tænk tilbage på besøget i oldtidsbyen: Tyrkiets mest berømte øl hedder Efes!
