Prøv avisen

Arkæologi i klosteret på Kreta

Det gamle kloster i Chania rummer i dag byens arkæologiske museum og udgør en stemningsfuld ramme om udstillingen af de arkæologiske fund. Alle fotos: Morten Herlev.

Havnebyen Chania på Kreta gemmer på en lille perle af et arkæologisk museum, der er indrettet i meget stemningsfulde rammer i et tidligere franciskanerkloster

Det arkæologiske museum i byen Chania på Kreta imponerer ikke ved sin størrelse. Det overskuelige museum er nemlig let set på en times tid, men til gengæld er både samlingen og dens meget stemningsfulde placering i et tidligere venetiansk klosterbyggeri bestemt besøget værd.

Den historiske bygning har tjent flere forskellige formål, siden den blev opført som franciskanerkloster i 1500-tallet, da Kreta hørte under republikken Venedig. Senere indtog tyrkerne Kreta, og de omdannende kirken til en moské.

Efter afslutningen på den tyrkiske besættelse i 1898 blev bygningen blandt andet brugt som biograf og våbenlager, indtil kirken sluttelig blev hjemsted for det arkæologiske museum i begyndelsen af 1960'erne.

Med den omtumlede historie i baghovedet kan man i dag begive sig ind i roen i det enkle og smukke klosterrum, der danner en fornem ramme om de udstillede genstande. Det er naturligvis Kretas fortid, der er i centrum, og mens den ene del af udstillingen har fokus på den minoiske periode, har den anden del jernalderens frembringelser i centrum.

Den minoiske kultur havde sit politiske centrum i Knossos på Kreta. Det berømte folk fra den græske bronzealder efterlod sig en række kunstværker og kulturminder, som arkitektonisk og designmæssigt er kendetegnet ved stor farveglæde og en forkærlighed for dyre- og blomstermotiver.

I Chanias arkæologiske museum kan man blandt andet se nærmere på en samling velbevarede minoiske sarkofager, hvor udsmykningen blandt andet tæller blæksprutter, blomster og tyrehorn.

Et andet interessant element i udstillingen er samlingen af omkring 60 tyrefigurer i en montre midt i kirkeskibet. De stammer dog ikke fra minoisk tid, men er noget yngre og blev formentlig i sin tid ofret til havguden Poseidon som et led i den religiøse kultur på Vestkreta i tiden mellem det 4. og 2. århundrede f.Kr.

Endnu yngre er de romerske gulvmosaikker, som blev udgravet tæt på Chanias nuværende torvehal. De stammer fra det 3. århundrede e.Kr., hvor Kreta var en del af Romerriget, og er bestemt værd at kigge nærmere på.

Fra kirkeskibet kan man gå ud i den tidligere klostergård, hvor udstillingen fortsætter i det fri med velbevarede søjlerester med dyremotiver.

Men inden man forlader museet, er det værd at huske at stoppe op ved montren, der indeholder en af samlingens største skatte: et velbevaret segl, der viser en by, som sandsynligvis er Chania, som den så ud for 3500 år siden.

Der er ikke mange lighedstegn mellem den minoiske by og nutidens Chania, som møder én i den livlige trafik foran museet.

Chania er Kretas næststørste by, så her er masser af handel og hverdagsliv foruden en stor portion turisme.

Byens historie og charme, som den massive turisme heldigvis ikke har gjort helt kål på, oplever man blandt andet på havnepromenaden langs den gamle venetianske havn. Desuden er det værd at gå på opdagelse i de smalle stræder og de stejle trappegyder i den velbevarede gamle bydel, hvor man kan se nærmere på en række historiske bygninger, der tilsammen fortæller byens lange og omskiftelige historie.

Her er storslåede paladser fra middelalderen, hvor Kreta hørte under republikken Venedig, mens huse i tyrkisk stil og velbevarede minareter minder om tiden under osmannisk herredømme.

En helt speciel bygning er den flotte kirke Agios Nikolaos, der både er udstyret med et klokketårn og en minaret. Tyrkerne brugte kirken som moské indtil 1918, men i dag fungerer den som en guldskinnende græsk-ortodoks kirke, hvor man især lægger mærke til de enorme lysekroner.

Legetøjet for fortidens kretensiske børn leder tankerne hen på nutidens populære Brio-trækhund.