Biblioteket i Kaliningrad

Det tidligere Preussiske Rigsarkiv, bygget i 1920erne, står i dag tilbage i den russiske enklave Kaliningrad som eksponent for en tid, da Bauhaus-stilen prægede byen, der dengang hed Königsberg. I dag er der bibliotek i bygningen

Kaliningrads tekniske biblioteks ”grønne korridor”. Masser af lys i den ene side og reol efter reol i den anden.
Kaliningrads tekniske biblioteks ”grønne korridor”. Masser af lys i den ene side og reol efter reol i den anden.

Sporvognsskinner løber stadig gennem gamle tyske villakvarterer, men trafikken er indstillet på de fleste. I stedet kører en lind strøm af marshrutkaer det russiske ord for minibus.

Villaerne kan inddeles i to kategorier: Nogle er på ruinstadiet. Sandsynligvis har ingen boet i dem, siden Königsbergs oprindelige indbyggere blev fordrevet af Den Røde Hærs soldater i Anden Verdenskrigs sidste måneder. Deres afskallede facader står midt i overgroede haver, hvor knudrede æbletræers frugter modner omsonst.

Andre er tydeligvis sat i stand for nylig komplet med gitre, porte, videoovervågning og glaserede teglsten. De store huse er malet i meget stærke farver: pink og skrigende lysegrøn.

Königsberg det nuværende Kaliningrad blev udsat for frygtelige ødelæggelser i april 1945, da Stalins tropper slap flere års opsparet had løs over byen og dens befolkning. Alligevel er villaerne ikke det eneste, der er tilbage af tysk byggekunst i den nu russiske enklave.

Arkitekter stærkt inspirerede af den berømte Bauhaus-skole realiserede adskillige af deres ambitiøse projekter i den østpreussiske hovedstad i slutningen af 1920erne.

På den tid startede et regulært byggeboom. I den process blev Parkhotellet, Det Preussiske Rigsarkiv, Haus der Technik, en radiostation og Den Østpreussiske Erhvervsskole for Piger samt en række andre bygninger opført.

Det var meningen, at de mange moderne konstruktioner skulle symbolisere fremgang i den østpreussiske provins, til trods for at området siden fredsslutningen efter Første Verdenskrig havde været afskåret fra resten af Tyskland af Den Polske Korridor.

Hans Hopp, Robert Liebenthal og Erich Mendelsohn var blandt de internationalt anerkendte arkitekter, der forvandlede byens fremtoning med udgangspunkt i den særlige udgave af tidlig tysk modernisme, som Bauhaus repræsenterede.

LÆS OGSÅ:
I bøgernes tempel

En af denne stils mest markante bygninger i den østpreussiske hovedstad i de år var biografen Alhambra, tegnet af Hans Manteuffel og Kurt Frick. Den lå på en eksklusiv adresse midt i byen, dér hvor gaderne, som dengang hed Steindamm og Wagnerstrasse, krydsedes. Alhambra blev ødelagt under et luftangreb i 1944.

Men andre af arkitekternes konstruktioner kan beundres i Kaliningrad den dag i dag. I den monotone masse af sovjetisk boligbyggeri stikker de pludselig deres karakteristiske facader frem i gadebilledet.

De er stadigvæk smukke, men også hærgede. De mere end 80 år, der er gået, siden de stod færdige, er ikke gået nænsomt hen over dem. Således tjener modsætningen mellem bygningernes æstetik og deres tilstand som en grum påmindelse om den fremtidstro, der også ligger i modernismen, og hvordan den led et uhyggeligt knæk, da det hele gik op i førerkult, flammer og flugt i 1940erne. Tyskland måtte afstå hele Østpreussen, herunder Königsberg, til Sovjetunion og Polen, kun få år efter at bygningerne stod færdige.

Ikke langt fra mindesmærket, der stolt hædrer Kaliningrads tre kosmonauter, kan man stadig opleve et af Königsbergs mest bemærkelsesværdige eksemplarer på arkitektur i Bauhaus-stil.

Her ligger bygningen, som tidligere husede Det Preussiske Rigsarkiv. Den blev udført i årene 1929 og 1930 af Robert Liebenthal. Gennem støvede vinduer kommer et væld af potteplanter og ulige stabler af bøger til syne. I dag har Kaliningrad Oblasts Videnskabelige Bibliotek til huse her.

Liebenthals værk er opført i overensstemmelse med de idéer og principper som Bauhaus-skolens grundlægger, Walter Gropius, udarbejdede. Blandt andet er udformningen i vidt omfang præget af brugen af glas. Det formidler en ny form for rumfornemmelse sammenlignet med traditionelle mure. Særlig vellykket er glaspartiet over hovedindgangen, hvorigennem en smukt svunget vindeltrappe kommer til syne.

Det Preussiske Rigsarkiv blev opført for at samle uvurderlige dokumenter og optegnelser, hvoraf nogle stammede helt tilbage fra 1200-tallet, fra tiden da Den Tyske Orden grundlagde Königsberg.

Tidligere lå mange af dem i store egekister fra ordenstiden i en fløj af Königsberger Slot byens vartegn, der blev lagt i ruiner under luftbombardementerne i 1944.

Men i 1920erne var det ikke længere en praktisk måde at opbevare denne vigtigt kulturarv på. Op til 85 procent af arkivets indhold kunne bringes i sikkerhed, da russerne kom, og befinder sig i dag i Berlin.

Hvis man forklarer portneren sit forehavende, er det muligt at gå indenfor og tage konstruktionen nærmere i betragtning.

Rundt i vindeltrappen og ned ad korridorer, hvis lange vinduessektioner lægger bogreolerne i et blødt lys. Oppe på tagterrassen holder bibliotekarer rygepause, mens de nyder den fine udsigt over byen.

Bauhaus

Königsberg/Kaliningrad

"Velkommen til Amerika" står der til venstre og "Velkommen til Europa" til højre. Skiltet hænger på broen over brudlinjen mellem de to jordplader.
"Velkommen til Amerika" står der til venstre og "Velkommen til Europa" til højre. Skiltet hænger på broen over brudlinjen mellem de to jordplader.