Bjergsøen i Abkhasien

Med opalblå overflade og omkranset af vild natur er bjergsøen Ritsa blevet Abkhasiens mest populære turistattraktion

Bjergsøen Ritsa
Bjergsøen Ritsa. Foto: Jens Malling.

Turister tilbringer i reglen langt størstedelen af deres tid i Abkhasien ved bredden af Sortehavet. Skønne strande, subtropisk klima og svajende palmer danner ramme om den perfekte badeferie.

Men de fleste tilrejsende sætter gerne en dag af til at udforske landets vigtigste seværdighed: bjergsøen Ritsa.

Udflugten arrangeres nemt og hurtigt i hovedstaden Sukhumi. Chaufføren samler små grupper af russiske feriegæster op og fylder minibussen til sidste sæde. På vej ud af byen præsenterer en ung guide passagererne for de vigtigste facts om Abkhasien.

Landet har en rig historie og et stolt folk, der betalte en høj pris for selvstændighed. Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 og en borgerkrig i 1992-1993 har Abkhasien de-facto været uafhængig.

Guiden fortæller om mindesmærker og bygningsværker, der glider forbi.

Så drejer køretøjet brat væk fra kystvejen. Lige fremme hæver bjergmassiverne sig. Gletsjere og sneklædte toppe markerer Abkhasiens tag mere end 4000 meter oppe. Langt inde i det dramatiske landskab gemmer søen Ritsa sig.

Turen fortsætter op gennem en smal slugt. Bussen runder det ene klippefremspring efter det andet.

Bjergvæggene rejser sig lodret mange hundrede meter over køretøjet. Forneden bruser en glasklar flod. Vandet skummer hen over stenene i strømmen. Videre går det gennem tunneller og op ad hårnålesving.

Endeløse udsigter åbner sig langt under bussen, og passagererne kigger betaget ud af vinduerne. Så forsvinder den igen ind i den vilde, subtropiske vegetation, som mange steder minder om jungle. Lianer hænger ud over fjeldkanterne. Mos kryber ned ad klippestykker.

Den mørkegrønne, svampede gevækst vokser tæt på barken af træer, der rækker krogede arme ud over bjergvejen. Et sted inde mellem stammerne anes bjergsøen omsidder. Solstråler leger i Ritsas overflade og kaster lysglimt i retning af de russiske turister. Tæt fyrreskov følger stejle skråninger helt ned til vandspejlet.

Stedet besidder en sådan skønhed, at da sovjetisk turisme begyndte at tage fart i 1930’erne blev Ritsa med det samme en af de meste populære destinationer i Kaukasus.

Hele den abkhasiske kyst blev udviklet og promoveret som en ’rød riviera’, hvor hundredtusindvis af sovjetborgere strømmede på ferie. Bjergsøen udgjorde et vigtigt trækplaster for kollektiv-bønder og fabriksarbejdere fra alle hjørner af kæmperiget.

USSR’s ledere fra Stalin til Gorbatjov samlede kræfter oven på arbejdet med at styre det sovjetiske imperium i en datja (sommerhus, red.) ved bredden. Her indåndede statsmændene den rene bjergluft, nød udsigten over søen og fandt ro i de formidable omgivelser, mens de overvejede næste træk i det politiske rænkespil hjemme i Kreml.

Fra de omkringliggende bjerge plasker frådende hvide vandfald ned mod søen. Turister lejer vandcykler og sejler dovent rundt. Grill-mestrene i restauranterne ved bredden tænder op under spydende med sjasjlik – en velsmagende ret bestående af lamme-, svine- eller oksekød – og røgen siver ud over den opalblå overflade.

Guiden holder fyraften. Til passagernes begejstring skruer chaufføren i stedet højt op for russisk pop på nedkørslen tilbage til Sukhumi.