Prøv avisen

La Gomera: Columbus' sidste stop inden Amerika

Naturen på La Gomera er bjergtagende, hvor barrancos - klippeslugter - gennemskærer landskabet. - Foto: Michael Sørensen

La Gomera byder på historiens vingesus og storslået natur

Den 6. september 1492 blev La Gomera, den næstmindste af de syv Kanariske Øer, scene for en begivenhed, som indskrev sig i verdenshistorien. På denne dato afsejlede Cristoffer Columbus med sine tre skibe fra San Sebastian, hovedbyen på La Gomera, for at finde Den Nye Verden efter at have fået de sidste forsyninger af proviant i byen til den lange rejse. Derfor bærer øen også kælenavnet Isla Columbina - Columbus' ø.

For den rejsende, som både er interesseret i lunere himmelstrøg samt historie og kultur, er San Sebastian derfor det oplagte valg, når rejsen går til La Gomera. Turen i Columbus' fodspor begynder, allerede kort efter at færgen fra Tenerife har lagt til kaj i San Sebastian. Efter en kort spadseretur ankommer man til byens samlingssted, Plaza del Constitucion - torvet, hvor de store laurbærtræer danner et tag over cafeer og restauranter. På torvet finder man det lille hus, hvorfra Columbus i husets patio hentede vand fra brønden til rejsen. Et lille skilt på brønden fortæller, at ”Med vand fra denne brønd blev Amerika døbt”. Huset rummer også en lille udstilling om La Gomera på Columbus' tid og modeller af de tre skibe. Huset er i de næste par måneder under renovering og har derfor lukket for besøgende i den periode.

Fra torvet skal man blot gå et par hundrede meter ned ad hovedgaden, Calle Real, hvor man i nr. 56 finder Casa Colon, hvor Columbus boede, mens han ventede på, at skibene blev klargjort. Huset rummer i dag skiftende udstillinger, oftest med opdagelsesrejser som tema.

Næste stop er kun få skridt derfra: kirken Iglesia de la Asunción, hvor Columbus og hans besætning fik den sidste velsignelse inden afrejsen. Kirken er i øvrigt interessant derved, at der på væggen bagest i kirken findes en gammel fresko - formentlig den ældste på De Kanariske Øer - som viser et engelsk angreb på La Gomera i 1743.

Men hvorfor blev det lige den lille ø La Gomera, som Columbus valgte som sidste stop inden sørejsen? Flere historikere peger på, at forklaringen skal findes i det historiske tårn Torre del Conde, som ligger i byens park ud mod havnen. Her boede byens grevinde Beatriz de Bobadilla, som Columbus skal have haft en lidenskabelig affære med. Så det var næppe helt tilfældigt, at sidste stop før Amerika blev netop La Gomera.

Men Columbus er bestemt ikke den eneste gode grund til at besøge La Gomera. Masseturismen er ikke slået igennem her i samme omfang, som man kender det fra de øvrige Kanariske Øer som Gran Canaria og Tenerife, og det kommer næppe heller til at ske. Dertil er de klimatiske forhold lidt for lunefulde, og de barske klippelandskaber byder kun i begrænset omfang på de eftertragtede badestrande. Rejsende møder ofte øen indhyllet i skyer og tåge, og en stærk blæst er ikke usædvanlig.

Ankomsten til La Gomera foregår for de fleste skandinaviske turisters vedkommende via fly til Tenerife og derfra med en færge - drevet af det norske færgeselskab Fred. Olsen - til San Sebastian. Sejlturen bringer ikke kun den besøgende fra én ø til en anden. Det er også en rejse til en helt anden verden.

Når man forlader Tenerife, er det med udsigten til tusindvis af hoteller bygget op ad bjergsiderne, og blot en lille times tid senere lander man i San Sebastian, som er en fredelig spansk provinsby med omkring 7000 indbyggere, som er relativt upåvirket af turismen. Jo, naturligvis er der turister, men byens hoteller kan tælles på én hånd, og man skal kigge langt efter swimmingpools og natklubber. Så det er nok forklaringen på, at den dominerende hårfarve på de ankommende turister er grå. Og påklædningen er snarere vandretøj end badedragt.

La Gomera er dog ikke helt støvsuget for den type feriemuligheder, man normalt forbinder med De Kanariske Øer. Hvis man tager til Valle Gran Ray på øens vestlige side, er der et par gode badestrande og et mere traditionelt turistmiljø. Samt en besynderlig overrepræsentation af gamle hippier - særlig tyskere - som af en eller anden grund gennem årene er blevet tiltrukket af dette sted.

Set oppefra ligner La Gomera ét stort bjerg, som er dumpet ned i havet. Landskabet gennemskæres af store klippeslugter - barrancos - hvor erosion gennem årene har slidt lavaresterne bort. Det er to millioner år siden, at der har været vulkansk aktivitet på øen. Dette enestående landskab kan man få et fint indtryk af, hvis man benytter sig af noget så enkelt som rutebilerne. Øen har et fint udbygget net af busruter, som flere gange dagligt forbinder de vigtigste byer, og for en yderst rimelig billetpris fungerer disse busser som perfekte sightseeingture for turisterne.

Øen er lille - på størrelse med Mors - men det tager alligevel sin tid at tilbagelægge selv korte strækninger, da de skarpe hårnålesving med udsigt ned til svimlende klippeskrænter kræver forsigtig kørsel. Man kan naturligvis også selv leje en bil. Hvis nerverne er til det.

Midt på øen ligger den subtropiske regnskov Parque Nacional de Garajonay, som dækker omkring 10 procent af La Gomeras areal. Området rummer et helt enestående plante- og dyreliv og blev i 1986 optaget på Unescos verdenskulturarvsliste. Der er angivet vandreture med afmærkede stier, og det anbefales bestemt ikke at bevæge sig uden for stierne i den tæt på ufremkommelige skov. I parken ligger øens højeste punkt, Garajonay-bjerget på 1487 meter. Parque Nacional de Garajonay omtales i øvrigt ofte som ”Europas sidste regnskov”, hvilket er temmelig misvisende. Ganske vist er De Kanariske Øer en del af Spanien, men de ligger ud for Marokkos kyst. Måske er der brug for en ny Columbus...?

I Torre del Conde boede grevinde Beatriz de Bobadilla, som fik besøg af Columbus inden afrejsen. - Foto: Michael Sørensen
Iglesia de la Asunción var kirken, hvor Columbus og hans besætning fik den sidste velsignelse. - Foto: Michael Sørensen
Columbus hentede vand fra denne brønd før rejsen mod Den Nye Verden. - Arkiv Foto: Scanpix