Prøv avisen

Den gale videnskabsmand har fået genoprejsning

Publikums neonrør begynder at lyse, når magnetfeltet slås til. – Alle fotos: Michael Sørensen.

Gal eller genial? Efter årtier i relativ glemsel er den serbisk-amerikanske videnskabsmand Nikola Tesla blevet rehabiliteret. Jubilæumsudstilling i Beograd dokumenterer hans enorme betydning

Frankensteins laboratorium. Det er den umiddelbare tanke, man får, når man træder ind i Nikola Tesla-museet i det centrale Beograd, Serbiens hovedstad. Mærkværdige og monstrøse elektriske apparater kan ikke undgå at bringe mindelser om den gamle amerikanske gyserfilm, men dette er ikke fiktion, selvom Hollywood givetvis har hentet inspiration hos denne bemærkelsesværdige skikkelse.

Nikola Tesla hvem er det, spørger De måske. Hvis man havde nævnt Einstein, Bohr eller Edison, ville de færreste være i tvivl. Ikke desto mindre er det i dag almindeligt anerkendt, at Tesla rangerer på linje med disse anerkendte videnskabsfolk. Tesla beskrives i dag ofte som manden, der opfandt det 20. århundrede. Vekselstrømsmotoren, radioen, røntgen, trådløs telefoni alt dette og meget mere har Tesla opfundet eller været kraftigt involveret i.

Nikola Tesla blev født i 1856 i det nuværende Kroatien af serbiske forældre. Han studerede og arbejdede i Østrig, Ungarn og Frankrig, hvor han hurtigt fik gjort sig bemærket for sine ekstraordinære evner inden for teknologien med roterende magnetiske kraftfelter, som kunne benyttes til udvikling af nye motorer og elektrificering af den nye verden, som skreg på fremskridt.

I 1884 emigrerede han til USA, og i 1888 stod han bag verdens første vekselsstrømsmotor. Han indledte et tæt samarbejde med Thomas Edison, men da denne snød ham for et stort pengebeløb, blev de bitre modstandere, og Tesla startede sin egen virksomhed. Tesla satsede på vekselstrøm, Edison på jævnstrøm og den kamp vandt Tesla.

Bestræbelserne på at overføre energi over store afstande var hans store lidenskab, og i samarbejde med et andet selskab vandt han koncessionen blandt andet over Edison på at opføre et stort kraftværk ved Niagara Falls, som kunne udnytte vandkraften til at producere elektricitet til langdistancebrug. Det var også hans udvikling af neonlyset, som kom til at oplyse gaderne i New York. Og mange af hans opfindelser var langt forud for deres tid, blandt andet var han den første, som udviklede principperne for trådløs fjernbetjening af elektriske apparater.

Men hans karriere bød på et tæt parløb mellem succes og fiasko. Som forretningsmand var han naiv og lod sig bruge af andre. Det var hans eksperimenter, som førte til udviklingen af radioen, men det var italieneren Marconi, som løb med patentrettighederne. Det var først kort efter Teslas død i 1943, at den amerikanske højesteret fastslog, at æren rettelig var Teslas.

Da Tesla begyndte at eksperimentere med at sende radiosignaler ud i rummet for at opfange tegn på liv, begyndte den etablerede videnskab at lægge afstand til ham. Han blev anset for at være for langt ude, og selvom disse eksperimenter er helt almindelige i dag, er der ingen tvivl om, at Tesla blev mere og mere underlig.

Eftertiden svinger mellem at beskrive ham som temmelig excentrisk til at være prototypen på den gale videnskabsmand. Hans forsøg på at udvikle en såkaldt dødsstråle til forsvarsmæssig brug cementerede opfattelsen af, at han havde en skrue løs.

Da han døde i 1943, var han på trods af omkring 700 patenter ensom og nærmest ukendt. Og så alligevel ikke helt ukendt.

På Tesla-museet fejrer man i år 70-året for hans død, hvor en række hidtil ukendte dokumenter i forbindelse med hans bisættelse er udstillet. Man kan blandt andet se kondolenceskrivelser fra så forskelligt hold som den sovjetiske diktator Josef Stalin og den amerikanske førstedame Eleonora Roosevelt. Og Teslas urne, indkapslet i en cylinder, er udstillet.

Et besøg på museet foregår bedst ved en guidet rundtur på engelsk. Der indledes med en film på omkring 20 minutter, som beskriver Teslas liv og livsværk. Her skal man holde tungen lige i munden, da den kan være noget indforstået, hvis man ikke lige er velbevandret i fysikkens kringelkroge. Men herefter følger et veloplagt foredrag af en entusiastisk guide, som ivrigt demonstrerer Teslas opdagelser.

Han indleder med at spørge, om der blandt publikum findes nogle, som har en pacemaker. Hvis det er tilfældet, bør de ikke deltage de magnetiske kraftfelter, som han vil demonstrere, vil ikke være sundt for deres helbred! Og så går han ellers i gang med at vise modellen af Niagara Falls-værket, vekselstrømsmotoren (induktionsmotoren) og andre af de opfindelser, som Tesla forandrede verden med.

Kulminationen er demonstrationen af det roterende magnetiske kraftfelt. Frivillige blandt publikum bliver udstyret med neonrør (trådløse, naturligvis), og da guiden tænder for det Frankenstein-agtige anlæg, kommer der lys i alle neonrørene. Bagefter får publikum mulighed for at berøre en elektrisk ladning, som under normale omstændigheder ville sende én til tælling, men som på grund af en eller anden omstændighed, som undertegnede ikke helt fik fat i, er helt harmløs.

Rehabiliteringen af Nikola Tesla begyndte for alvor i 2006, da Serbien, Kroatien og Unesco udråbte året til Tesla-år. Beograds internationale lufthavn blev omdøbt til Nikola Tesla Airport, og Canada rejste en statue af Tesla på den canadiske side af Niagara Falls.

Tesla optræder på amerikanske frimærker, og et månekrater er også opkaldt efter ham. En Hollywood-film, The Prestige, blev indspillet, hvor rockmusikeren David Bowie spiller Tesla. Og i øvrigt hedder måleenheden for magnetisk feltstyrke en tesla.

Så Tesla har fået sit comeback. Og når man efter besøget på det spændende museum bevæger sig ud i Beograd for at opleve byen, som i de seneste par år har udviklet sig gevaldigt som en seværdig by, kan man betale for fornøjelserne med en dinar-seddel, som bærer Teslas portræt.