Den kolde krig er kommet på museum på Stevns

Verdenshistoriens yderpunkter mødes og gør Stevns til en seværdig oplevelse

De lange gange i Stevnsfortet er gravet direkte ud i klinten. Flere steder den gråhvide klint dækket af irgrønne alger. -
De lange gange i Stevnsfortet er gravet direkte ud i klinten. Flere steder den gråhvide klint dækket af irgrønne alger. -. Foto: Stevnsfortet.

Det store Nike-missil byder velkommen ved indgangen til Koldkrigsmuseum Stevnsfort og gør den besøgende opmærksom på, at baggrunden for museets eksistens er alvorlig nok - så man skal ikke lade sig narre af de naturskønne omgivelser.

Nike-missilet, som var en del af det danske raketberedskab, var under den kolde krig udstyret med konventionelle granater, men kunne hurtigt skiftes ud med atomvåben, hvis det værst tænkelige skulle indtræffe: konfrontation med Warszawa-pagten og dermed en tredje verdenskrig.

Da fortet i 1954 stod klar efter to års gravearbejde i klinten, skulle man være mere end almindelig jubeloptimist for at kunne forestille sig, at dette enorme militæranlæg med tiden skulle ende som et museum over en heldigvis svunden tid.

Men da fortet lukkede og slukkede i september 2000, tog lokale kræfter initiativ til at forsøge at bevare militæranlægget som et museum over et af de vigtigste koldkrigsmonumenter på dansk grund.

Stevnsfortet, som i alle årene under den kolde krig var tophemmeligt, skulle nu gøres så synligt som muligt. Man stod med et stort set intakt fort - det måtte udnyttes!

- Det ville jo svare til, at man i sin tid havde kunnet bevare Kronborg, som det så ud dengang, fortæller museumsdirektør Tove Damholt, som viser Kristeligt Dagblad rundt på museet.

Og den 1. juli 2008 kunne museet så åbne for de første besøgende. Besøgstallet var langt over det forventede, og nu har Koldkrigsmuseum Stevnsfortet netop taget hul på sin anden sæson.

Museet har både en over- og en underjordisk afdeling. Over jorden ses først og fremmest de to store kanoner, som kunne ramme fjendtlige skibe 23 kilometer væk og dermed bevogte den sydlige indsejling til Øresund.

Men den virkelige attraktion befinder sig under jorden.

Ad en stejl trappe føres man 20 meter ned i undergrunden og står i en lang gang, hvor vægge og lofter fremstår rå, som da de blev hugget ud. Det første, man møder, er rengøringsrummet, hvor fortets personel i tilfælde af atomangreb skulle afklæde sig og lade sig spule under bruseren, inden de kunne komme i sikkerhed i fortets atomsikre omgivelser.

Ad de lange gange der er i alt 1,6 kilometer gangareal føres man rundt i det underjordiske fort, som kunne rumme en styrke på 168 mand i op til tre måneder, hvis det kom til en krigssituation.

Kronjuvelen i museet er O-rummet - observationsrummet - hvorfra mandskabet døgnet rundt via radar holdt øje med al skibstrafik ved indsejlingen til Østersøen og Øresund.

Rækken af computere står som dengang, de var i brug. En lydkulisse med ringende telefoner og knitren fra computerskærmene bidrager til at gøre oplevelsen meget livagtig. Selv ringbindene med de militære instrukser står der endnu - de er dog tømt for det oprindelige indhold!

Tove Damholt forklarer, at netop O-rummet var den helt store attraktion, da museet åbnede sidste år. Soldater, som havde gjort tjeneste på fortet, var meget nysgerrige efter at se, hvad der gemte sig derinde. Dengang var der nemlig kun adgang for autoriseret personel.

Videre ned ad gangene møder man ammunitionsrum med granater til kanonerne, soldaternes sovesale, køkkenfaciliteter og meget mere.

Rundvisningen varer cirka halvanden time. Husk at medbringe varmt tøj, der er kun omkring 10 grader nede i gangene.

Men Stevns har andet at byde på end minder fra vores nyere historie. Klinten, hvor Stevnsfortet er gravet ud, rummer nemlig spor af jordlag efter den verdensomspændende klimaforandring, som fandt sted for cirka 65 millioner år siden. Det var den periode, hvor størstedelen af jordens dyrearter forsvandt, deriblandt dinosaurerne.

Stevns Klint har stået lidt i skyggen af slægtningen på Møn, hvilket åbenlyst ærgrer Stevnsboerne! Men den er absolut et besøg værd. Klinten er mere end 20 kilometer lang, og der er anlagt en såkaldt trampesti hele vejen mellem Bøgeskov Havn i nord og Rødvig i syd. Det er nok lige ambitiøst nok for de fleste, men mindre kan også gøre det.

Man kan for eksempel efter besøget på Stevnsfortet gå ad trampestien til Højerup og dér se Højerup gl. Kirke. Kirkens kor og dele af kirkegården styrtede i havet i 1928. Undervejs er der en smuk udsigt over klinten. Den spadseretur tager 45-60 minutter.

Efter oplevelserne over og under jorden kan man trænge til at hvile sig og få lidt god mad.

Og det kan ske på den idylliske Rødvig Kro & Badehotel, som er smukt beliggende med udsigt til klinten og Østersøen. Her serveres blandt andet dagens friskfangede fisk fra den hyggelige Rødvig Havn.

Stevns har meget at byde på, og efter et weekendophold forlader man stedet mæt på gode oplevelser og god mad.

rejser@kristeligt-dagblad.dk


fakta:bisploddehat.dk
En samlet oplevelsesturpakke på Stevns kan arrangeres gennem hjemmesiden www.bisploddehat.dk. Med udgangspunkt i ophold på Rødvig Kro findes forslag til en række forskellige aktiviteter. Hjemmesiden har taget sit navn efter biskop Peder Jensen Lodehat, som omkring 1400 byggede herregården Gjorslev på Stevns.

Stevnsfortet
Korsnæbsvej 60, Rødvig Stevns. Parkeringsplads foran museet. Alle besøg i det underjordiske fort foregår med guide. Læs mere på www.stevnsfortet.dk.

Museumsdirektør Tove Damholt foran en af Stevnsfortets to kanoner. Kanonerne stammer iøvrigt fra det tyske slagskib Gneisenau, som blev taget ud af tjeneste i 1942. -
Museumsdirektør Tove Damholt foran en af Stevnsfortets to kanoner. Kanonerne stammer iøvrigt fra det tyske slagskib Gneisenau, som blev taget ud af tjeneste i 1942. - Foto: Michael Sørensen.
O-rummet var det hemmeligste af det hemmelige i Stevnsfortet. Herfra blev skibe fra Warszawapagten nøje overvåget. -
O-rummet var det hemmeligste af det hemmelige i Stevnsfortet. Herfra blev skibe fra Warszawapagten nøje overvåget. - Foto: Michael Sørensen.