Prøv avisen

Den langsomme hurtigrute

Her er det "Mette Mols", der med en hastighed på op til 20 knob i timen i dag besejler Århus-Kalundborg-ruten over Kattegat.

Da DSB i begyndelsen af 1960'erne indsatte prinsessefærgerne på ruten Århus-Kalundborg, blev den tre timer lange overfart kaldt "hurtigruten". I dag er noget af det dejligste ved turen den - målt med nutidens alen - lange sejltid

"Sejler den virkelig endnu?"

Sådan lyder det måbende spørgsmål ofte, når man nævner, at favoritturen til hjembyen Århus stadig foregår via Kalundborg-Århus- færgen og ditto retur.

De fleste har nok en idé om, at der stadig sejles gods på ruten, men at der er tale om færger, der medtager andet end containere - det er svært at overbevise andre om. Mange tror simpelthen, at passagertransporten på ruten døde med katastrofefærgerne "Ask" og "Urd" i 1990'erne.

I dag vælger de fleste da også de hurtige katamaranfærger, der suser over Kattegat på en times tid, eller man krydser Storebælt via broen, så rejsen mellem landets to største byer i bil eller med tog kan tilbagelægges på godt tre timer.

Et tempo, der nærmest får kombifærgerne på Århus-Kalundborg-ruten til at virke provokerende langsomme.

I et samfund, hvor et evigt højt tempo synes at være et adelsmærke, er der ikke meget respekt omkring fartøjer, der tøffer af sted med 20 knob i timen, når de andre færger gør det i næsten dobbelt tempo.

For 30-40 år siden så det anderledes ud. Dengang var der hverken katamaranfærger eller Storebæltsbro, så når den børnerige familie skulle fra Århus til Sjælland, var det overhovedet ikke oppe at vende, hvilken rute der skulle benyttes.

Spændingen for os børn gik udelukkende på, om vi og familiens til randen pakkede Renault 12 skulle sejle med "M/S Prinsesse Elisabeth" eller "M/S Prinsesse Anne Marie".

En gang - en enkelt gang - forsøgte familien sig med ruten Grenaa-Hundested, men alle følte, at der havde været noget grundlæggende forkert ved lige netop den tur til Sjælland!

På overfarten mellem Århus og Kalundborg var der fast base på prinsessefærgernes "nedre salondæk", og herfra kunne vi børn så tage på eventyr på det meste af færgen, blot man kom tilbage, inden purseren over højttaleranlægget bad "passagererne i bil gå til deres køretøjer og undlade at starte motoren, før der bliver givet signal til dette".

Tid til udforskning var der masser af, for overfarten tog tre timer - og tro det eller lad være - dengang var det hurtigt nok til, at DSB kaldte ruten for "hurtigruten".

I dag er der kappet godt et kvarter af sejltiden, til gengæld er rutens royale tilsnit også forsvundet.

I dag er det færgerne "Maren Mols" og "Mette Mols", der pløjer sig gennem Kattegat, og man spejder forgæves efter billederne af kongeparret, som hang på væggen dengang i 1970'erne. Noget "nedre salondæk" er der heller ikke længere, men Mette og Maren har også kun plads til 600 passagerer mod de 1500, som prinsesserne kunne medbringe på udsolgte dage.

Bortset fra tabet af nostalgiske kvaliteter, så er overfarten med en af de to Mols-søstre så afgjort en rejse værd.

Alene rejsetiden er med til at få roen til at sænke sig over passagererne, der virker påfaldende ustressede sammenlignet med andre indenrigsrejsende i Danmark.

Plads er der altid rigeligt af ombord, også når der er fyldt op på bildækket, for de mange containere benytter jo hverken hvilesalonen, cafeteriaet eller legeafsnittet for børn. Er man med bil, er det dog en god idé at få bestilt plads, for det er ikke morsomt at holde parkeret ved færgelejet i Kalundborg, imens det fuldt lastede skib forlader færgelejet.

Udstyrsmæssigt har Maren og Mette Mols selvfølgelig et stykke vej op til den eksklusive standard, der blev sat med "superfærgerne" "Peder Paars" og "Niels Klim", som DSB satte ind på ruten i midten af 1980'erne som afløsere for prinsessefærgerne.

Her var der biografer, et enormt legerum og kontorfaciliteter. Færgerne blev på trods af visse problemer med at lægge til kaj nærmest nationale klenodier, og i Århus var der en vis stolthed over, at færger i international topklasse besejlede byen.

Desværre blev DSB af staten pålagt at sælge færgerne i 1990, og efterfølgerne, "Ask" og "Urd", sørgede for, at rutens folkelige popularitet styrtdykkede.

Færgerne var notorisk upålidelige, og avisen Århus Stiftstidende bragte i en periode dagligt meldinger om forsinkelser og uheld med færgerne, der også led af mellemsvære motorproblemer.

Da røgen lettede efter "færgekrigen på Kattegat" i slutningen af 1990?erne, som havde Scandlines, Cat-link og Mols-Linien som aktører, endte vi, hvor vi er i dag, med Maren og Mette Mols.

Min barndoms to heltinder fra "hurtigruten" - "M/S Prinsesse Elisabeth" og "M/S Prinsesse Anne Marie" - sejlede fra midten af 1980?erne videre på blandt andet ruterne Helsingør-Helsingborg og Brünsbuttel-Cuxhaven, inden de blev hugget op i Indien i 2004.

I sangens verden lever prinsesserne dog på deres egen vis videre - og det endda i den officielle kulturkanon.

Her findes lp-pladen "Nærmest lykkelig" fra 1988 med det århusianske rockorkester TV-2, og på den er nummeret "Kalundborgbåden".

Teksten, der er en næsten direkte afskrift af et skilt fra færgen, lyder i al sin enkelthed:

"På Kalundborgbådens agterdæk/ forefindes morskabsautomater/ et populært/ et populært/ et populært tidsfordriv."

Det er ikke kun morskabsautomaterne, der nu også findes på Maren og Mette Mols, men hele overfarten, der kan betegnes som "et populært tidsfordriv" - hvis man altså har tid til at bruge to timer og tre kvarter på at forcere Kattegat.

rejser@kristeligt-dagblad.dk