Den ufuldendte katedral i New York forener arkitektur og religion

Sankt John den Helliges Katedral i New York står efter 100 år endnu ikke færdig, men verdens største anglikanske kirkebygning er en levende institution, som forener arkitektur og religion

Selvom bygningen ikke er færdigbygget, holdes der gudstjenester, koncerter, foredrag, kunstudstillinger, rundvisninger og meget andet i katedralens store kirkeskib. -
Selvom bygningen ikke er færdigbygget, holdes der gudstjenester, koncerter, foredrag, kunstudstillinger, rundvisninger og meget andet i katedralens store kirkeskib. - . Foto: Paw Gissel.

Det ses allerede, når man står i krydset mellem Amsterdam Avenue og 110th Street i den amerikanske metropol: Sankt John den Helliges Katedral er på ingen måde færdig. Det meste af tværskibene mangler, de fleste tårne er ikke rejst endnu, og området omkring katedralen er fyldt med parkeringspladser. Ikke træer og græsarealer, som byggeplanen ellers dikterede.

Og selvom tegningerne ligger klar, er der ingen planer om at genoptage byggeriet foreløbig.

Det er da også derfor, at newyorkerne kækt kalder korsbygningen med de stumpe arme ”Sankt John den Ufuldendte”.

”Den bliver i hvert fald ikke færdig i min levetid. Så vi må nyde det, vi nu har,” som guiden udtrykker det, da han viser vej ind gennem den fem meter høje og tre tons tunge bronzedør med indgraveringer fra både Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente - bronze, der i øvrigt kommer fra det samme parisiske selskab, som leverede materialer til Frihedsgudinden.

Men guiden er ikke så ked af, at han ikke kommer til at opleve katedralen som komplet. For der er skam rigeligt at nyde ved den imponerende konstruktion, der rager 71 meter op i vejret i Manhattans Morningside Heights-nabolag mellem Upper West Side og Harlem. Man skal bare lige ind først.

Katedralens første kalksten blev lagt i 1892 efter over 50 års planlægning, hvor blandt andet den økonomiske depression i 1870'erne havde udskudt byggeriets begyndelse.

Den tre år lange konkurrence om at få lov til at tegne katedralen blev vundet af arkitekterne George Heins og Christopher Grant LaFarge.

De havde planer om at bygge katedralen i romansk stil fra højmiddelalderens Europa, og i hjertet af korskonstruktionen skulle et mægtigt, konisk spir knejse. Indtil spiret kunne tilsluttes, byggedes dog en midlertidig hvælving af den samme slags mursten, som man finder i byens undergrundssystem.

Men når man bevæger sig forbi granitsøjlerne hen ad kirkeskibets marmorgulv og kigger op i den midlertidige hvælving, er der her efter over 100 år fortsat kun mursten at se. Intet mægtigt spir.

Det skyldes blandt andet, at katedralens arkitektoniske udtryk ændrede sig, da byggeriets ene arkitekt, George Heins, døde i 1907. Der var i forvejen gnidninger mellem katedralens ledelse og arkitektfirmaet, og efter dødsfaldet besluttede man at stoppe samarbejdet. Ledelsen ville i stedet lade en anden arkitekt designe resten af bygningen. Og den nye arkitekt, Ralph Cram, krøllede de romanske tegninger sammen. De dele, der endnu ikke var bygget, skulle i stedet være i gotisk stil.

Den gotiske stil ses eksempelvis på de imponerende glasmalerier, som hænger langs væggene og udgør katedralens bærende lyskilde. De særlige vinduer er et besøg værd i sig selv, og ønsker man at studere rudernes illustrationer, er katedralens ”vertikale rundvisning” at anbefale. Hvis man altså ikke lider af klaustrofobi - der er ikke meget albuerum op ad vindeltrappen, der fører hele vejen op til katedralens loft.

Efter arkitekten Crams ansættelse fortsatte byggeriet planmæssigt frem til 1941. Her blev katedralen indviet, fordi det 183 meter lange kirkegulv endelig var færdigt. Siden da er katedralen blevet betragtet som den største kirkebygning inden for den anglikanske trosretning. Og af alle kirkebygninger i verden er Sankt John den Helliges Katedral den fjerdestørste.

Selvom katedralen kunne tages i brug, var planen, at byggeriet skulle fortsætte. Den plan blev brat ændret, da Japan angreb USA's stillehavsflåde i Pearl Harbor en uge efter katedralens indvielse. Efter angrebet gik amerikanerne ind i Anden Verdenskrig, og katedralens færdiggørelse blev derfor ikke prioriteret.

Byggeriet blev først genoptaget i begyndelsen af 1980'erne, men måtte på grund af manglende midler stoppe igen i 1993. Og som om det ikke skulle være nok, ødelagde en brand i 2001 det meste af det nordlige tværskib. Siden da er der ikke meget, der har ændret sig ved verdens største anglikanske kirkebygnings udseende. Alligevel summer bygningen af aktivitet.

Kunstnere udstiller værker i det mægtige kirkeskib, der holdes foredrag og koncerter, og to gange om måneden inviteres alle unge uanset tro ind i katedralen til et arrangement, der udforsker og underviser i de forskellige religioner og kulturer.

Og de midler, katedralen har til rådighed, har man valgt ikke at bruge til videre byggeri. I stedet hjælper man byens mange hjemløse og andre socialt udsatte, som når der eksempelvis holdes det ugentlige suppekøkken.

Så selvom ”Sankt John den Ufuldendte” udefra set lader meget tilbage at ønske, er katedralen anderledes helstøbt, når først man begiver sig ind gennem bronzedørene.

Blandt de mange statuer i Sankt John den Helliges Katedral i New York er der også figurer af hvert århundredes vigtige personligheder. Det 20. århundrede deles mellem Martin Luther King, Albert Einstein, Susan B. Anthony og Mahatma Gandhi. -
Blandt de mange statuer i Sankt John den Helliges Katedral i New York er der også figurer af hvert århundredes vigtige personligheder. Det 20. århundrede deles mellem Martin Luther King, Albert Einstein, Susan B. Anthony og Mahatma Gandhi. - Foto: Simon Johansen
Sankt John den Helliges Katedral i New York er den største i den anglikanske verden med 183 gange 70 meter. Dens opførsel blev påbegyndt i 1892, men byggeriet er aldrig blevet færdiggjort. -
Sankt John den Helliges Katedral i New York er den største i den anglikanske verden med 183 gange 70 meter. Dens opførsel blev påbegyndt i 1892, men byggeriet er aldrig blevet færdiggjort. - Foto: Paw Gissel