Vandreturen til Kalø Slotsruin ad landets længste midddelaldervej, anlagt på en 500 meter lang dæmning, er i virkeligheden på halvanden kilometer, for vel fremme på Kalø er der et godt stykke til selve slotsruinen.
Det var kong Erik Menved, der lod den første borg på Kalø bygge i 1313-1314 – en af de fire tvangsborge, der skulle holde folket i ave efter det store bonde- og adelsoprør mod stigende skatter i 1313, fordi befolkningen ikke havde lyst til at betale ekstra til krigsførelse. Ifølge Sjællands krønike ”betvang han omsider jydernes gamle stivsind”.
Der er sand, græs og sten på vejens første del, men på selve vejdæmningens smalleste sted er det den gamle kampestensbelægning, man går på. Her kan korte ben godt blive trætte, så familiens yngste kan få brug for et lift på skuldrene. For størsteparten af den samlede strækning er uegnet til barne- og klapvogne – for ikke at tale om kørestole.
Midtvejs får man en klar fornemmelse af, hvorfor borgen var så godt som uindtagelig. Hvem ville give sig i kast med at føre en hær eller oprørsstyrker ad den smalle dæmning, som dengang var gennemskåret af en rende med en bro, som forsvarerne bare kunne fjerne. Og helt fremme ved borgen var der en bred grav, der gik over øen fra syd til nord – formentlig med en vindebro, der førte over til borgens eneste port.
Selve borgen ligger på øens højeste sted, godt 20 meter over havet, og i lang tid er det 10 meter høje tårn det eneste af ruinerne, man ser.
Allerede ved træbroen over jordgraven kan man nyde udsigten over dæmningen, over strandengene til fastlandet med Hestehave Skov til den ene side og til den anden Ringelmose Skov. I dens udkant skimter man til højre Kalø Økologiske Landbrugsskole og bag skoven Kalø Jagtslot, hvor sekretariatet for Nationalparken Mols Bjerge har til huse.
Fra vindebroen kommer man ind i forgården, som kunne beskydes fra murene, og adgangen til den indre gård kunne kun ske gennem en solid port, som angribere skulle gennembryde for at komme ind til borgfolkenes sidste tilflugtssted, hovedtårnet med tre meter tykke mure.
Inde i den græsklædte borggård kan man prøve at forestille sig, hvordan her har set ud, hvordan tilværelsen har formet sig inden for murene, og hvilke dramatiske begivenheder der har udspillet sig.
En runde langs ydermurene taler til fantasien. Der skulle en passende blanding af mod og dumhed til at forsøge at invadere borgen fra søsiden. Mod sydøst er der ganske vist en naturhavn, men sejlads omkring Kalø kræver et godt lokalkendskab, da der kun findes to smalle passager, det dybeste 11 meter, gennem stenrevet, som beskytter hele Egens Vig. Hvis angriberne endelig nåede til land, måtte de forcere øens stejle skrænter og derefter de lodrette borgmure.
Udsigten til Aarhusbugten og det naturskønne Mols er storslået. Den er blevet endnu bedre, efter at Realdania og Naturstyrelsen i 2016 etablerede en trappe op i tårnet. Trappen er udformet, så den kan fjernes igen uden at efterlade varige spor.
Siden 1927 har der været traktørsted, hvor dæmningen begynder.
Beboerne i det hvide hus fra 1906 – Strandhuset, tegnet af arkitekt Hack Kampmann – var begyndt at servere kaffe i en del af beboelsen og senere i en pavillon. Det blev for småt i længden, og i 1967 var Kalø Slotskro – et sort bjælkehus – en realitet. Isbar og madpakkehus er kommet til senere.
Adskillige års drøftelser er endt med, at Syddjurs Kommune har givet grønt lys til opførelsen af et velkomstcenter under Nationalpark Mols Bjerge og samtidig tilsagn om nedrivning af den ikoniske Kalø Slotskro.
Det betyder dog ikke, at de 300.000 årlige besøgende på slotsruinen skal sulte og tørste. Tværtimod. I det nye velkomstcenter indrettes der spisested med panoramavinduer, der giver frit udsyn til dæmningsvejen og slotsruinen. Ishungrende bliver ligeledes betænkt, og parkeringspladsen flyttes og får bedre tilkørselsforhold.
Hver tirsdag aften i sommerhalvåret er der uformelt træf for veteranbiler, amerikanerbiler og motorcykler ved parkeringspladsen.
Arkæologer er ikke helt enige om, hvorvidt borgen på Kalø blev brudt ned i 1320, men er ret sikre på, at resterne af den borg, man nu kan gå rundt i, er bygget senere i 1300-tallet. Det er fastslået, at der var en borg i 1340, da Valdemar Atterdag blev konge og indløste borgen, som havde været pantsat til den holstenske grev Gert.
I slutningen af hans regeringstid blev borgen atter pantsat, denne gang til Aarhus-bispen, indtil Valdemar Atterdags datter, dronning Margrete I, indløste den i 1407.
I slutningen af Middelalderen mistede Kalø sin militære betydning og fungerede som administrationscentrum og lensmandssæde for Djurslands fire herreder samt som fængsel. De mest kendte fanger var Gustav Vasa, der i 1519 efter at være blevet taget til fange af Christian II i 1528 flygtede forklædt som studedriver for at blive konge af Sverige i 1523, og præsten Søren Qvist (St. St. Blichers novelle ”Præsten i Vejlby” fra 1829). Han var fængslet indtil sin henrettelse i 1626. Også hekseprocesser i 1600-tallet indgår i Kaløs historie.
Med enevældens indførelse i 1660 blev lenene afskaffet og erstattet af amterne. Bygningerne på Kalø blev skænket til Frederik III’s ”uægte” søn, Ulrik Frederik Gyldenløve, som i 1672 lod slottet nedrive for at lade sten og andre brugbare materialer indgå i opbygningen af Gyldenløves pragtpalæ på Kgs. Nytorv, det nuværende Charlottenborg.
I slutningen af 1800-tallet blev slotsruinen, dæmningen, stranden og skovene bagved fredet, og Nationalmuseet undersøgte området og udarbejdede en restaureringsplan. Arbejdet gik i gang i 1903, men måtte inden længe indstilles på grund af pengemangel.
I begyndelsen af 1930’erne var tårnets sydvestlige hjørne i fare for at styrte ned, og for at rejse penge til restaurering arrangerede befolkningen et folkemøde på Kalø med sang, taler, dans og optræden.
Fonde doblede det indsamlede beløb op, og atter kom der gang i restaureringen. Også under krigen, selvom tyskerne skød til måls efter ruinerne – dog uden at anrette større skader på de tykke mure.
Restaureringsarbejdet er fortsat i flere omgange og senest som nævnt suppleret med trappen i tårnet.
Kalø ligger nordøst for Aarhus – 32 km i bil. Cykelstien Aarhus-Ebeltoft går lige forbi forbi Kalø, og det samme gør vandreruten Europæiske fjernvandreveje Sverige-Italien.
Ved Kalø og skovene omkring begynder Nationalpark Mols Bjerge. Den dækker 180 km² og indeholder unikke istidslandskaber. Et net af afmærkede cykel- og vandrestier fører forbi bronzealderhøje, møller, græssende kødkvæg, gennem idylliske landsbyer og til købstaden Ebeltoft med bl.a. Fregatten Jylland.