Forskere forudser, at den kommende vinter bliver den bedste i 50 år til at se nordlys.
Nordlyset kan ses i flere lande, men spørger man Per-Arne Tuftin, Innovasjon Norges turistdirektør, overgår det nordligste Norge alle andre steder, hvor man kan se nordlys.
Selvom man aldrig kan give garantier, når det handler om nordlys, så tør han godt loveet spektakulært show denne vinter.
Kom til Norge nu i vinter, og du vil kunne overvære naturens helt egen gallaforestilling, siger Per-Arne Tuftin.
LÆS OGSÅ: Eksplosioner på Solen giver nordlys
Norge befinder sig centralt i nordlys-zonen, og derfor er der stor sandsynlighed for at se lyset på en hvilken som helst skyfri aften mellem oktober og marts. Nordlyset kan også ses i andre lande, men Nordnorges tilgængelighed og de optimale forhold i området gør det ifølge Tuftin til et af de bedste steder i verden at se lyset.
Solaktiviteten svinger i 11-års-intervaller, og der forventes faktisk højdepunkter i 2012 og 2013. Det er baggrunden for, at eksperterne forudsiger masser af imponerende nordlys denne vinter.
Nordlyset viser sig oftest sent om efteråret samt om vinteren og tidligt forår.
Historisk set giver Nord-norge i perioden mellem oktober og februar den største chance for at se nordlys, idet der er tale om den mørke tid, hvor det er lettere at se lyset.
Nordlyset kan ses i et bælte omkring den magnetiske nordpol. Nordland, Troms og Finnmark er derfor med deres beliggenhed og tilgængelighed perfekte udgangspunkter for at opleve nordlyset.
Nordnorge byder desuden på en række andre aktiviteter, som i kombination med nordlyset giver en helt unik rejseoplevelse.
Nogle uger laver nordlyset fantastiske optrædener adskillige gange i løbet af aftenen. Andre uger falder sneen tæt, eller nordlyset bliver af andre årsager væk. Jo mere tid man sætter af, jo større er chancerne selvsagt for at få nordlyset at se.
Nordlys er et fysisk fænomen, som forekommer, når elektrisk ladede partikler fra solen bliver slynget mod jorden. Lyset opstår, idet partiklerne kolliderer med gasserne i jordens atmosfære.
Dette fænomen kan kun observeres ved de magnetiske poler. Polarlyset på den nordlige halvkugle kaldes aurora borealis nordlys, mens polarlyset på den sydlige halvkugle kaldes aurora australis sydlys.
I gamle dage var der megen mystik og mange myter knyttet til nordlyset.
Nogle opfattede nordlyset som et varsel om krig eller pest, mens andre troede, at det var ældre ugifte kvinder, som efter deres død skabte nordlyset.
Man blev frarådet at vifte med hvidt tøj mod nordlyset, ellers kunne nordlyset blive vredt og få en hentet op fra Jorden.
Andre troede derimod, at nordlyset vinkede tilbage, hvis man viftede med hvidt tøj. Samerne mente, at nordlyset havde en overnaturlig kraft, og de brugte symboler fra nordlyset på deres shamantrommer.
Mennesker har gennem tiden været fascineret og optaget af nordlyset, og i oldtidens skrifter omtales det af blandt andet Aristoteles.
Kinesiske skrifter fra 2000 f.Kr. beskriver også noget, som kunne være nordlys. De tidligste forklaringer og beskrivelser forstærkede blot myterne og mystikken omkring nordlyset, og det var først i 1600-tallet, at man fik mere systematiske og videnskabelige undersøgelser af fænomenet.
Man fandt efterhånden ud af, at der var en sammenhæng mellem nordlys og magnetiske forstyrrelser, og at solens aktivitet påvirkede nordlyset.
I 1886 formulerede den norske fysiker Kristian Birkeland den første komplette teori om nordlyset med udgangspunkt i disse tidligere observationer.
Birkeland udvidede og underbyggede sin teori, og dette arbejde blev efterhånden indledningen til det, vi kalder den moderne nordlysforskning.
Denne forskning finder fortsat sted, og den har givet os ny viden om solen, Jordens atmosfære og verdensrummet lige omkring os.
Nordlyset kan have mange forskellige farver, og afgørende for farven er, hvilke gasser partiklerne fra solen kolliderer med. Dette bestemmes på sin side af, hvor højt oppe i atmosfæren kollisionen opstår. Det synlige nordlys befinder sig fra 90 kilometer til cirka 150 kilometer over Jordens overflade, og farverne fordeler sig omtrentligt således: over 150 kilometer: rødt lys, 120 km 150 km: gulgrønt lys og under 120 km: blålilla lys.
Mange mennesker drager hvert år mod nord for at opleve dette spektakulære syn, nogle med tog, andre i bil eller med fly.
Men også Hurtigruten er en mulighed. Turen fra Kirkenes og sydover ned langs den norske kyst til Bergen skulle være rig på muligheder til at opleve nordlys.