Man behøver ikke tage hele vejen til Kairo for at se en af verdenshistoriens største kulturvidundere: Tutankhamons grav- og skatkammer. Frem til august i år kan man nøjes med at køre til Hamborg, hvor det gamle Egypten vækkes til live på den populære og familievenlige udstilling "Tutankhamons grav og hans skatte".
Her kan man i de statelige lokaler i byens gamle posthus trænge ind i det koloni-eventyr, som fundet af Tutankhamons grav var. Den engelske arkæolog Howard Carter var manden bag opdagelsen af skatkamrene. Året var 1922 – et legendarisk år, i hvert fald i litteraturhistorien.
Det var året, hvor forfatteren og katolikken T.S. Eliot offentliggjorde stordigtet "The Waste Land" og James Joyce sendte "Ulysses" på gaden. En tredje af de store modernister, Viginia Woolf, var også bogaktuel i 1922. Og synes man ikke, at alt dette lyder af noget, kan man lægge til, at Karl Barth samme år revolutionerede teologien med sin romerbrevskommentar, der indvarslede eksistensteologien.
Alt dette vidste arkæologen Howard Carter sikkert ikke noget om, da han gik rundt i den egyptiske ørken med sit udgravningshold. Men at han ligesom de nævnte forfattere og teologer vendte op og ned på hidtidige antagelser, er ingen overdrivelse.
Tutankhamon døde i 1323 f.Kr. Han var farao i det såkaldte 18. dynasti i Egypten, og hans grav lå mere eller mindre uberørt i Kongernes Dal. Carter vidste, at der var store arkæologiske skatte at finde i området, men flere års udgravninger havde ikke ført noget med sig.
Han var tidligere vendt hjem fra udgravningsarbejde efter uenigheder med de egyptiske myndigheder, og også denne gang, i 1920?ernes begyndelse, så det skidt ud. Hans ven, Lord Carnarvon (1866-1923), finansierede udgravningerne, men han var kommet i økonomisk uføre. Carter var på nippet til at kaste sit svedige håndklæde i ringen.
Men så kom gennembruddet – i bogstaveligste forstand. En udgravningshammer brød gennem til Tutankhamons grav, og Carter ilede til åstedet. I mørket med et stearinlys i hånden udbrød han de legendariske ord: "Jeg ser vidunderlige ting!"
På udstillingen i Hamborg er samtlige skatte fra gravkammeret blevet genskabt. Over 1000 effekter fylder udstillingen, der er blevet forlænget flere gange på grund af den store publikumsinter-esse.
Man ser alt fra små hovedstøtter over middelsvære kongestole til store krigsvogne. Samt naturligvis Tutankhamons verdensberømte gravmaske. Alt er genskabt ned til mindste detalje. Og det i en grad, så de tyske toldere måtte tilbageholde udstillingsgenstandene, da de krydsede grænsen ind til Tyskland, i den tro, at det hele var tyvekoster fra Kairo. Men nej, det var "bare" kopier, der skulle bruges til udstillingen.
Originalerne er altså stadig i Egypten. Det er ikke gravkamrenes oprindelige indhold, man ser. Men den manglende autenticitet opvejes til fulde af, at udstillingen i Hamborg fortæller en sammenhængende historie om det gamle Egypten på en helt anden givende måde end den, en mere fragmentarisk opstilling på Det Egyptiske Museum i Kairo tilbyder.
Ens indre arkæolog vækkes til live, mens man går rundt på udstillingen, og man kan sagtens tage børnene med. På en film, der vises på udstillingen, ser man, at Carter selv var barn, da hans interesse for arkæologien blev vakt.
Man forestiller sig levende, hvordan han må have følt det, da han omsider fik hul på sin efterforskning af et af verdens kultur-vidundere i 1922. Gravfundet fortalte en del om, hvordan Tutankhamon levede, men ikke så meget om, hvordan han døde i den unge alder af 18 år.
Der hersker stadig uenighed om dette punkt, men udstillingen fortæller, at der er en vis konsensus om, at den unge farao hverken blev myrdet eller på anden vis stødt fra tronen, men døde ved et uheld.
Det lyder måske ikke som så heltemodig en udgang på livet, men det har nu ikke påvirket Tutankhamons umådelige popularitet i det 20. århundrede.
Også i Hamborg står befolkningen og besøgende i kø for at beundre hans gravkammerskatte, og en tilsvarende udstilling indtager snart New York. Vi i Vesten er åbenbart vilde med det gamle Egypten!
Egypten er ikke det eneste land, som man kan udforske i Hamborg på en weekendtur. England er også på plakaten i form af en stor udstilling om "The Beatles", der begyndte karrieren på et af byens små spillesteder.
På hele fem etager i byens nye Beatles-museum, "Beatlemania", i centrum af byen fortælles historien om en af vor tids mest populære pop/rock grupper. Åbningstider? "Eight days a week" – hvad ellers?!
Arkæologen Howard Carter ville næppe være faldet i svime over sine langhårede landsmænd små 40 år efter, at han gjorde det legendariske fund i Kongernes Dal. Carter døde da også i 1939, så han nåede ikke at høre den nye tids toner.
Men historie, det skrev han ikke desto mindre, og i Hamborg vækkes denne historie til live indtil august, hvor Tutankhamon-udstillingen flytter videre til Köln.
